Parkeringsregulering

Hvorfor?

Fremme af bilisme er gennem årtier sket på bekostning af andre transportformer, og derfor er det vanskeligt at ændre transportmønstret til fordel for f.eks. cykel, gang eller kollektiv transport uden i et eller andet omfang at begrænse bilisme.(2) For at skabe transformativ forandring af transportvanerne, er der brug for tiltag, der på den ene eller den anden måde begrænser kørsel i personbiler.

Der er en tydelig sammenhæng mellem parkeringsmuligheder og valget af bil som transportmiddel. Jo vanskeligere og/eller dyrere det er at parkere ved en given destination (og/eller ved egen bolig), desto færre bilture. Danske og norske analyser viser, at parkeringsforhold ved turens mål er ganske afgørende for transportmiddelvalget. Hvis det er nemt og billigt at parkere, vil dobbelt så mange pendle i bil, end hvis det er svært og dyrt. Tilsvarende viser de norske analyser, at i situationer, hvor det er lige hurtigt at køre i bil og tage kollektiv trafik, vil dobbelt så mange vælge den kollektive trafik, hvis der er betalingsparkering ved målet end i situationen, hvor det er gratis. Parkeringsrestriktioner er således et meget effektivt virkemiddel til at begrænse biltrafikken.(3)

Tiltaget ændrer dermed borgernes transportvaner via ændrede rammer, og når transportvanerne ændres, ændres også de sociale normer, samtidig med at der opbygges kompetencer til alternative transportformer.

Der er dog naturligvis stor forskel på, om fx en arbejdsplads ligger i et industrikvarter langs motorvejen og en bolig i et parcelhuskvarter langt fra kollektiv transport sammenlignet med tilsvarende i en mere bymæssig kontekst. Af åbenlyse årsager er parkeringsregulering mest relevant, dér hvor der findes alternative transportmuligheder i form af kollektiv transport, cykling og gang.(2)

Hvad kan kommunen gøre?

For at begrænse parkeringsmulighederne – og dermed gøre andre transportformer mere attraktive end bil – kan kommunen fx indføre betalingsparkering, tidsbegrænset parkering, og begrænse udbuddet af parkering. Ligeledes kan kommunen nedsætte parkeringsnormen i boligområder og/eller hæve prisen for beboerlicens til parkering.

Kommunen kan også opfordre andre lokale aktører til at gøre parkering dyrere eller tidsbegrænset - eller reducere antallet af parkeringspladser. Det kan fx være uddannelsesinstitutioner, boligselskaber, kulturinstitutioner, detailhandel og store arbejdspladser i kommunen.

Sammenhæng til andre tiltag

Tiltag for begrænsning af parkering kan med fordel følges med tiltag, der sikrer god adgang via cykel, gang og/eller kollektiv trafik - fx "Bæredygtige pendlervaner", "Byfortætning" eller "15 minutters bydele".

Omvendt bliver kollektiv trafik sjældent helt lige så bekvem og hurtig som bilen, så det er også nødvendigt at arbejde med de generelle forventninger til og sociale normer for, hvor hurtig og bekvem transport kan og skal være. Dette kan fx ske via tiltag som "Mobilitet inden for de planetære grænser", "Pejlemærker for bæredygtigt forbrug" eller "Forsøg med råderum for CO2/ressourceforbrug".

Forandringsindikatorer

• Hvor mange p-pladser fjernes, tidsbegrænses, eller gøres dyrere?
• Kan der registreres en udvikling i biltransporten eller øvrige transportformer, efter ændringen i parkeringstilgængeligheden? Kommer der fx flere passagerer i den kollektive trafik til og fra de områder, hvor parkeringstilgængeligheden er reduceret?
• Kan der registreres ændringer i omsætningen hos de lokale erhvervsdrivende i de berørte områder?
• Hvordan udvikler borgernes holdning til hverdagstransporten sig: Er det meningsfuldt for dem fx at tage cyklen/kollektiv i stedet for bil?
• Værdsætter borgerne udviklingen af byrum, hvor bilerne får mindre plads og andre formål får mere plads?
• Udvikling i antal bil-km per borger?
• Udvikling i bilejerskab per borger?

Kilder og yderligere inspiration:

(1) CONCITO (2023): Danmarks globale forbrugsudledninger (s. 16-17)

(2) CONCITO (2024): Mobilitet og klima i den kommunale planlægning

(3) CONCITO (2023): Parkeringsregulering som virkemiddel i klima- og mobilitetsplanlægning i byer

(4) Statens Vegvesen (2015): Hva betyr gateparkering for handelen? (nr. 440; Statens Vegvesen Rapporter)

Transportøkonomisk Institut i Norge har ligeledes udgivet en rapport, der detaljeret beskriver forskellige typer af parkering med virkemidler og deres effekter: Transportøkonomisk Institut (2016): Parkering—Virkemidler og effekter (1493)