Forsøg med individuelt råderum for CO2/ressourceforbrug
Synliggørelse af et individuelt råderum for CO2-udledning eller ressourceforbrug kan bidrage til forståelsen af, hvilke forbrugsmønstre der er plads til, hvis vi skal leve bæredygtigt. Kommunen kan igangsætte lokale forsøg med individuelt råderum såvel som andre tiltag, der kan understøtte refleksion og dialog blandt borgerne om, hvordan bæredygtige forbrugsmønstre kan se ud.
- Bolig
- Forbrugsprodukter
- Fødevarer
- Mobilitet
Hvorfor?
Mange borgere efterspørger individuelt tilpasset vejledning i, hvilke adfærdsændringer der batter i forhold til at leve bæredygtigt - så det bliver lettere at tage personligt ansvar. I projektet Borgersamling Bæredygtigt Forbrug, der er blev gennemført i 2022-2023 af to regioner og tre kommuner, foreslog de deltagende borgere blandt andet en app med en CO2-kvote per person og husstand, som man selv kan prioritere sit forbrug ud fra. (1)
Tilsvarende viser et videnskabeligt studie, hvor forskere har spurgt 40.000 borgere i 20 høj- og mellemindkomstlande (heriblandt Danmark), at tre fjerdedele af de europæiske borgere bakker op om politikker, der lægger et globalt loft på CO2-udledninger og fordeler det ligeligt ud på verdens borgere. (2)
Et individuelt råderum for eksempelvis CO2-udledning eller ressourceforbrug kan bruges som et kommunikativt greb til at formidle til den enkelte, hvor langt fra eller tæt på et bæredygtigt forbrug man er. Det giver en idé om, hvilken størrelsesorden af forandringer der skal til i ens hverdag, hvis man ønsker at leve bæredygtigt. Samtidig kan det give en øget erkendelse af, at mange af forandringerne kræver ændrede strukturelle rammer, for at opnå tilstrækkelig udbredelse - og det kan bidrage til at opbygge demokratisk opbakning til de nødvendige strukturelle forandringer.
Et individuelt råderum er også en effektiv måde at adressere rebound-effekten (at reduceret forbrug ét sted blot erstattes af øget forbrug et andet sted), og yderligere er et råderum et effektivt virkemiddel over for de højeste indkomstgrupper, der ikke er så følsomme over for økonomiske virkemidler som fx afgifter.
Et individuelt råderum kan desuden medvirke til at sikre en transparent og retfærdig fordeling af det fælles råderum. Ifølge Klimarådet har befolkningens oplevelse af fairness betydning for deres accept af og opbakning til klimaindsatsen, ligesom fairness har en potentiel betydning for det klimapolitiske mulighedsrum. (3)
En rapport fra 2022, udgivet af Cambridge University Press, sammenfatter den hidtidige viden om og erfaring med grønne adfærdsændringer. Heri står der, at temaet rationering og kvoter i stigende grad dukker op, når man drøfter skalering af adfærdsændringer i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5 grads mål. Og at det er afgørende for den demokratiske opbakning til disse grænser at involvere borgere i dialog om, hvordan grænserne kan håndhæves på en retfærdig måde. (4) En sådan dialog kan understøttes af forsøg med individuelt råderum for CO2 eller ressourceforbrug.
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 8
- Miljøfremmede stoffer: 8
- Ozonlag: 0
- Partikler: 8
- Forsuring af havet: 8
- Fosfor og kvælstof: 8
- Ferskvand: 8
- Skovdække: 8
- Biodiversitet: 8
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan ikke selv indføre et individuelt råderum, men kan fx igangsætte lokale forsøg i stil med det der er gennemført i den finske by Lahti (se case).
Kommunen kan også igangsætte andre tiltag, som kan understøtte refleksion og dialog blandt borgerne om et individuelt CO2- eller ressourceråderum, fx borgermøder, borgersamlinger, kampagner etc. Dermed kan kommunen medvirke til en kvalificeret demokratisk dialog om retfærdig fordeling af det fælles råderum for klima- og ressourceaftryk – og til at skabe demokratisk grundlag for en eventuel senere indførelse af et sådant råderum.
Tiltagene kan desuden i sig selv have en bevidstgørende effekt, hvilket kan understøtte målrettet individuel handling såvel som forståelse for nødvendige strukturelle tiltag.
Case
Byråd i Finland
Byen Lahti i Finland har eksperimenteret med et CO2-handels-system mellem byens indbyggere for at reducere transport-relaterede udledninger.
Tiltaget var baseret på en app, der målte emissionerne for hverdagsrejserne og lod brugerne styre deres individuelle CO2 loft. Deltagelse var frivilligt, og der var belønninger for at nå sine mål.
Tidligere erfaringer
Det er ikke teknisk uoverkommeligt at etablere et system med personlige CO2-kvoter, konkluderede en undersøgelse igangsat af Storbritanniens miljøministerium allerede i 2008. I forlængelse heraf konkluderede et miljøudvalg i det britiske parlament, at "den personlige CO2-handel kan blive afgørende i bestræbelsen på at mindske vort nationale CO2-fodspor.”
Siden da er der blevet udviklet tekniske løsninger, der kan understøtte personlige CO2-kvoter – bl.a. lancerede et svensk fintech-firma sammen med Mastercard i 2019 verdens første kreditkort med en integreret CO2-kvote.
Der er også blevet gjort enkelte lokale forsøg med frivillig CO2-rationering, bl.a. i Storbritannien, Australien og i Finland.
I 2021 påpegede et studie udgivet i Nature Sustainability, at den økonomiske genopretning efter COVID-19, sammen med ny digital teknologi, åbner mulighed for, at de første forsøg med implementering kan starte i klimabevidste og teknologisk avancerede lande.
Internalisering af eksternaliteter
Et individuelt råderum for CO2-udledning eller ressourceforbrug kan ses som en effektiv internalisering af de biofysiske grænser, som for de fleste almindelige mennesker forekommer fjerne og uhåndgribelige.
Et individuelt råderum giver den enkelte maksimal frihed til at gøre sine egne prioriteringer – men inden for den ramme, der sikrer, at samfundet som helhed bliver inden for jordens bæreevne.
Denne internalisering af det globale råderum vil give virksomheder et stærkt incitament til at udvikle forbrugsmuligheder med minimalt klima- og ressourceaftryk, som borgere og forbrugere kan benytte uden at overskride deres råderum.
Sammenhæng til andre tiltag
Et individuelt råderum for CO2-udledning eller ressourceforbrug vil forventeligt øge effekten af mange af de øvrige tiltag mærkbart, da det vil give en stærk motivation for at ændre adfærd inden for alle forbrugsområder.
Hvis der er tale om en kommunikationsindsats, har tiltaget forventeligt ikke samme umiddelbare gennemslagskraft på det samlede forbrug, men vil til gengæld kunne bidrage til at opbygge demokratisk opbakning til strukturelle tiltag, der gør bæredygtige hverdagspraksisser mere tilgængelige og attraktive end ikke-bæredygtige.
Forandringsindikatorer
- Hvor mange borgere deltager i tiltag med fokus på et individuelt CO2- eller ressourceråderum?
- Hvordan reagerer borgerne på at få direkte feedback på deres eget forbrugs klima- og ressourceaftryk? Giver det nye erkendelser? Ændrede prioriteringer?
- Hvordan reagerer borgerne på tanken om en (ligelig) fordeling af det globale eller nationale råderum? Opfatter de det som en retfærdig måde at administrere det fælles råderum?
- Hvilken udvikling ses hos kommunens borgere i: Indkøb af kød og mejerivarer per borger; bilejerskab samt bil-km per borger; flyrejser per borger; bolig-m2 per borger; nykøb per borger?
Yderligere information og inspiration
(1) Borgersamling Bæredygtigt Forbrug (2023): Anbefalinger
(2) https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/danskere-siger-ja-tak-til-million… - og selve studiet: Adrien Fabre et al. (2025): Majority support for global redistributive and climate policies
(3) Klimarådet (2024): Danmarks Klimamål i 2035
(4) Cambridge Sustainability Commission on Scaling Behaviour Change (2021): Changing our ways? Behaviour change and the climate crisis