Planetære grænser som ramme for byudviklingen
Skal danskernes forbrugsmønstre blive bæredygtige, er der behov for transformative forandringer i, hvordan vi spiser, bor, transporterer os og forbruger produkter. Kommunen kan understøtte denne forandring ved at sætte et mål om, at borgernes behov og ønsker skal tilgodeses inden for det bæredygtige råderum - og bruge dette mål som rettesnor i al fremadrettet planlægning af infrastruktur byens infrastruktur, lokalplaner, samskabelsesprocesser m.v.
- Bolig
- Forbrugsprodukter
- Fødevarer
- Mobilitet
Hvorfor?
De mål og succeskriterier kommunen sætter for byudviklingen, er afgørende for, hvilke konkrete tiltag og forandringer der vurderes som inden for eller uden for skiven i den løbende udvikling af byens infrastruktur, lokalplaner, samskabelse med borgerne m.v. Derfor er det af stor betydning for en bæredygtig udvikling lokalt, hvis kommunen sætter mål og succeskriterier, som er i overensstemmelse med de planetære grænser.
For at realisere et mål om fx mobilitet inden for de planetære grænser, vil rammerne for borgernes mobilitet skulle ændres, således at de ikke-bæredygtige transportpraksisser gradvist udfases, og kun de bæredygtige transportpraksisser til sidst er tilgængelige. Hvis dette skal lykkes, kræver det en omfattende dialog og samskabelse mellem kommunen, borgere og andre lokale aktører.
På rejsen hen imod realisering af målet, kan de sociale normer for mobilitet og gode byrum rykke sig via dialogen med og mellem borgere og andre lokale aktører. Og i processen kan der samtidig opbygges ny viden hos borgerne og de øvrige lokale aktører om samspillet mellem mobilitet, gode byrum og planetære grænser. Og om forskellige mobilitetsløsningers fordele og ulemper i forhold til miljø og klima, sundhed, beskæftigelse, retfærdighed osv., samt viden om forskellige virkemidlers effekt på transportvanerne. Dette kan medvirke til at øge opbakningen til strukturelle ændringer, der understøtter bæredygtige transportvalg.
Hvis man i processen kan lykkes med at rykke et mindset fra ”mest mulig mobilitet” til ”tilstrækkelig mobilitet til alle inden for de planetære grænser”, både hos borgere og hos kommunale medarbejdere og politikere, kan dette have et stort transformativt potentiale, idet de pågældende borgere, medarbejdere og politikere vil få et andet blik på byudviklingen og deres egne roller i den. Når grundlæggende værdier og perspektiver ændres på denne måde i retning af et større fokus på det fælles bedste, kan det afføde spill-over effekter også til andre områder af ens hverdag. (1)
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan sætte mål for fx mobilitet, fødevarer eller andre forbrugsområder, om at forbruget skal udvikle sig hen imod at respektere de planetære grænser.
For at kunne gøre det, er der brug for kompetenceopbygning hos de kommunale medarbejdere (og evt. også politikere) om, hvad de planetære grænser konkret betyder i forhold til borgernes mobilitet eller kostvaner og i den konkrete lokale kontekst.
Der kan også være brug for ekstern konsulentbistand til relevante analyser osv. Og der kan være brug for en politisk proces, hvor man definerer, hvilke pejlemærker man vil sætte for at konkretisere de planetære grænser (se tiltag om pejlemærker).
Derefter kan mål, succeskriterier og pejlemærker bruges som rettesnor for alle kommunale beslutninger og tiltag vedrørende de forbrugsområder man har valgt at fokusere på (mobilitet, fødevarer etc.) – og kan også integreres i den løbende dialog og samudvikling med borgere, virksomheder og andre lokale aktører.
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 6
- Miljøfremmede stoffer: 6
- Ozonlag: 0
- Partikler: 6
- Forsuring af havet: 6
- Fosfor og kvælstof: 6
- Ferskvand: 6
- Skovdække: 6
- Biodiversitet: 6
Case
Amsterdam Kommune
I Amsterdam Kommunes mobilitetsteam havde man tidligere et mål om så meget mobilitet som muligt. Nu er målet i stedet at skabe de bedst mulige offentlige rum og en tilstrækkelig mobilitet inden for de planetære grænser.
Konkret betyder det fx, at hvis én af byens broer ifølge de tekniske planer står foran en udskiftning, vurderer man, om broen i stedet blot kan renoveres – eller om den måske helt kan undværes.
Mobilitetsteamet arbejder med en høj grad af borgerinvolvering i udviklingen, for at komme frem til de løsninger, der giver den bedst mulige oplevelse for borgerne, inden for rammen.
Kommunen vurderer, at bred involvering af borgere og andre lokale aktører er nødvendig for at lykkes med at udmønte målsætningen om mobilitet inden for de planetære grænser på en måde der kommer alle lokale aktører mest muligt til gavn.
Sammenhæng til andre tiltag
Et tiltag som dette sætter en ramme for fremtidig udvikling og planlægning – men skal naturligvis følges op af konkrete tiltag, som realiserer udviklingen hen imod at respektere de planetære grænser.
Succesfuld udmøntning af rammerne er afhængig af dialog og samskabelse med borgere og andre lokale aktører - som fx "Borgerinvolvering". Og af kompetenceopbygning hos kommunale medarbejdere og evt. politikere, som fx "Intern kapacitetsopbygning".
Forandringsindikatorer
- Hvor mange medarbejdere kompetenceopbygges til at forstå målene og realisere dem i praksis?
- I hvor mange beslutninger og projekter bruges de nye mål og succeskriterier som rettesnor?
- Hvilken udvikling ses hos kommunens borgere i: Indkøb af kød og mejerivarer per borger; bilejerskab samt bil-km per borger; flyrejser per borger; bolig-m2 per borger; nykøb per borger?
Kilder og yderligere inspiration
(1) DeltagerDanmark og CONCITO (2022): Omstilling på vippen – En hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling
(2) Statens Vegvesen (2015): Hva betyr gateparkering for handelen? (nr. 440; Statens Vegvesen Rapporter)
Kilde til case: Oplæg ved Elsbeth Visser og Sebastian Jacobs, Amsterdam Kommune – 17. april 2024