Samkørsel og delebiler

Biltransport udgør 11 % af danskernes klimaaftryk.(1) Vi har flere biler end vi nogensinde før har haft,(2) og bilejerskabet er stadig stigende.(3) Samtidig holder bilerne stille 95 % af tiden.(4) Og når vi kører i dem, kører vi som regel alene.(5) Der er derfor et stort potentiale for at reducere transportens klima- og ressourceaftryk, hvis vi kan deles om færre biler og køre sammen i dem. Kommuner kan understøtte denne forandring ved at gøre det økonomisk mere attraktivt at samkøre og dele biler, samt ved at gøre det nemmere og hurtigere at samkøre og dele bil.

Mobilitet

Hvorfor?

I Danmark har vi flere biler per borger end vi nogensinde før har haft. I 1955 havde vi en bil per 21 borgere, mens vi i 2023 havde en bil per 2 borgere.(2) Og bilejerskabet stiger stadig.(3)

Samtidig er bilerne en stor del af tiden slet ikke i brug. Faktisk holder biler i gennemsnit stille omkring 95 % af tiden, idet en gennemsnitlig bil kun bruges 1 time om dagen. Det viser en stor engelsk undersøgelse om parkering udført af RAC Foundation.(4)

Når vi endelig kører i bilerne, kører der gennemsnitligt kun 1,16 personer med i bilen, når vi bruger bil på turen til og fra arbejde og uddannelse i Danmark.(5)

Hvis vi blev bedre til at deles om bilerne, kunne vi derfor nøjes med færre biler samt mindske antallet af kørte bil-km.

Forskere har undersøgt, hvor meget mobilitet vi har brug for, for at kunne trives som mennesker, og et dansk studie udført af forskere fra DTU og KU – som er tilpasset danske forhold – kommer frem til, at transportbehovet per borger er:(6)

Elbil: 1133 pkm/person/år
Elbus: 2270 pkm/person/år
Eltog: 2270 pkm/person/år
Cykel: 1251 pkm/person/år

På denne baggrund kan det være relevant at overveje, hvor mange biler der er brug for i Danmark, for at dække det samlede mobilitetsbehov – hvis man samtidig forestiller sig, at flere deles om de samme biler.

Hvad kan kommunen gøre?

Samkørsel og delebiler er særligt relevant i områder med utilstrækkelig kollektiv dækning, og her kan kommunen gøre flere ting for at gøre det nemmere at tilvælge samkørsel og delebiler, og gøre det vanskeligere at køre solo og eje en bil. Det har størst effekt, hvis kommunen gør noget af begge dele.

Økonomiske incitamenter er noget af det der har vist sig mest effektivt.(7) Fx kan kommunen betale et økonomisk tilskud per samkørt tur – evt. differentieret efter hvor mange der er med i bilen. Et sådant tilskud kan evt. finansieres via indtægter fra tiltag, der reducerer bilkørsel, fx øgede parkeringsafgifter eller roadpricing.

I Danmark tilbyder Nabogo et koncept til kommuner, hvor kommunen betaler for en ’A-Z-indsats’ med bl.a. kampagner i lokale partnerskaber og en app med et tilskud til privatbilister, som tager passagerer med i bilen. Tilskuddet betales for ture der køres i Nabogos partnerområder, dvs. områder hvor der er aftaler med kommuner, regioner eller store virksomheder.(8)

På samme vis kunne kommunen betale et økonomisk tilskud til privatbilister, der stiller deres bil til rådighed som delebil – evt. baseret på faktiske udlejninger. Måske der kan indgås samarbejder med delebilsplatforme som fx GoMore, Hyre eller Kinto Share?

Samtidig er det også afgørende at igangsætte tiltag, der gør det nemmere og hurtigere at samkøre og dele bil og/eller gør det mere besværligt at eje en bil og køre alene i den.

Kommunen kan fx dedikere veje eller vejbaner til biler med mere end én passager, så fremkommeligheden øges for samkørselsbiler og mindskes for solo-bilister. Eller øremærke p-pladser til delebiler og samkørsel, så det er nemmere at finde p-plads, hvis man kører i delebil eller kører flere i én bil. Kommunen kan også opmuntre andre lokale aktører til ligeledes at give bedre parkeringsvilkår til delebilister – fx supermarkeder, uddannelsesinstitutioner, boligselskaber og store arbejdspladser i kommunen.

Yderligere kan kommunen promovere samkørsel og delebilisme via kampagner, evt. i samarbejde med andre aktører, der har en aktie i samkørsel eller delebilisme. I kampagner kan kommunen fx påpege paradokset i, hvor meget tid vi bruger på at tjene penge til at opretholde et bilejerskab (se boksen "Sparer bilen tid?" længere nede).

Kommunen kan desuden samarbejde med andre kommuner og aktører om at lægge pres på det nationale niveau for at skabe rammer, som i højere grad fremmer et skift fra solo-bilisme og bilejerskab til samkørsel og delebiler.

En app er ikke nok

Mange tror, at en app er løsningen. Men erfaringer viser, at teknologi i sig selv ikke flytter adfærd og skaber nye trends. Nabogo har derfor både fokus på at udvikle en brugervenlig app – og på andre indsatser for at fremme samkørsel, og særligt kampagner i partnerskaber med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der skaber en lokal ’sneboldseffekt’.(9)

Nabogo er størst i landdistrikter og har siden lanceringen fokuseret på at understøtte den kollektive transport. Pr. august 2025 har Nabogo direkte aftaler med 28 kommuner, 4 regioner og 3 virksomheder i Danmark. Desuden har Nabogo været på markedet i Holland siden 2022, i Norge siden 2023, og Sverige er netop kommet til.(9)

Transformativt potentiale

Merværdi

Sundhed
Demokrati
Fællesskaber
Læring
Retfærdighed
Beskæftigelse

Bæredygtighedspotentiale

Case

Vejle Kommune

I 2018 indgik Vejle kommune som den første en aftale med nyopstartede Nabogo om at tilbyde en app til samkørsel. Målet var meget specifikt de ca. 700 borgere i landsbyen Smidstrup, som kun havde 4 daglige afgange med bus til Vejle by. Efter appen blev lanceret i september 2019, skabte borgerne nye forbindelser til omkringliggende byer samt til DSB’s hovednet (fx Kolding, Fredericia og Odense st.) I dag er der samkørsler i de fleste områder af kommunen, heraf går ca. 75 % af turene til eller fra landsbyer.

Nøgletal for nabogo i første halvår af 2025:

Klimagevinst: samlet besparelse på 23,4 ton CO₂
Samkørsler: 34.166 samkørselsture (692.000 km.)
Engagerede borgere: 571 unikke chauffører og 1.693 unikke passagerer
Gennemsnitslængde pr. tur er 19,3 km.

Sammenhæng til andre tiltag

Tiltag der tilskynder til samkørsel og delebilisme vil få størst effekt, hvis de kombineres med tiltag, der gør det mindre attraktivt at eje en bil og køre alene i den – fx ”Begrænse parkeringsudbuddet” eller ”Omprogrammering af transportinfrastruktur”.

Sparer bilen tid?

Nedenstående er et uddrag fra bogen "Nok - fra overflod til trivsel" (2025) af Toke Haunstrup, som er seniorforsker på Aalborg Universitet og bl.a. forsker i sammenhængen mellem hverdagspraksisser og ressourceforbrug:

"340 timer. Det er antallet af timer, du skal arbejde, for at dække udgifterne til din bil. Hvert år! Eller sagt på en anden måde: Du bruger i omegnen af to måneder om året på at samle penge nok sammen til at kunne fodre pengeslugeren i carporten. Det gælder i hvert fald, hvis du – som så mange andre danskere – købte årets mest solgte bil i 2022, en Citroën C3, har en dansk gennemsnitsløn på 243 kroner i timen og en skatteprocent på omkring 40 procent.

Det er nok de færreste, som har regnet på, hvor meget det rent faktisk koster at have bil. Inklusive benzin, forsikringer, dæk, vedligehold, vask, parkering, afbetaling af lån med videre. Men gør man det, opdager man hurtigt, at bilen er et dyrt bekendtskab – og måske heller ikke det mest tidsoptimerende bekendtskab. For burde den tid, det tager at tjene penge hjem til bilen, ikke medregnes i tiden, man bruger på at køre i den? Gør man det, lander bilens gennemsnitlige hastighed for mange under 30 kilometer i timen. Så det kan godt være, at den er kvik i optrækket og hurtig på landevejen, men regnes der med de nævnte forudsætninger, lander gennemsnitshastigheden på cirka 27 kilometer i timen. Ikke meget hurtigere end en elcykel. Og så giver elcyklen mere frisk luft og motion – og bruger næsten ingen energi."

Forandringsindikatorer

Udvikling i, hvor mange borgere/husstande der er tilmeldt samkørsels- eller delebilsordninger?
Udvikling i antal km der køres hhv. som samkørsel, som solo-kørsel, i delebiler og i egen bil?
Udvikling i bilejerskab per borger
Hvordan oplever borgerne forandringen; opleves det meningsfuldt for dem at samkøre og dele biler?

Kilder og yderligere inspiration

(1) CONCITO (2023): Danmarks globale forbrugsudledninger (s. 16-17)

(2) Toke Haunstrup, 2025: Nok – fra overflod til trivsel

(3) https://www.vejdirektoratet.dk/side/salg-af-nye-biler

(4) RAC foundation, 2021: Standing Still

(5) Vejdirektoraret: https://www.vejdirektoratet.dk/delbilen

(6) J. B. Kromand et al., 2025: Developing sufficiency-based sharing principles for absolute environmental sustainability assessment using decent living standards and planetary boundaries

(7) A. Frenkel et al (2021): Share More: Shared MObility REwards - Summary report (side 19)

(8) https://nabogo.com/da/tilskudsmodellen-enkelt-og-gennemsigtigt-2/

(9) Dialog med Ida Blinkenberg Lidell, Nabogo, august 2025

(10) Urban creators (2021): Analyse af forskellige typer delebilisme og deres effekter i København

Kilde til Vejle-case: Dialog med Ida Blinkenberg Lidell, Nabogo, august 2025

Vejdirektoratets temaside om samkørsel og delebiler: https://www.vejdirektoratet.dk/delbilen#0