Omprogrammering af transportinfrastruktur
Med omprogrammering kan man fremme nye transportvaner via modificeringer af den eksisterende infrastruktur. Denne tilgang har et markant bedre klima- og ressourceregnskab end tiltag, der kræver ny infrastruktur.
- Mobilitet
Hvorfor?
Omprogrammering betyder, at man modificerer eksisterende infrastruktur på måder, der ikke kræver mange nye ressourcer, men som har stor effekt på forbruget. For eksempel ved at omdanne en bilvej til en vej dedikeret til kollektiv trafik og/eller cykler.(1) Denne tilgang har to store fordele.
For det første bidrager det effektivt til at flytte trafikanter fra bil til cykel/kollektiv/samkørsel, når man på én gang øger tilgængeligheden for cykler, kollektiv trafik eller samkørsel, og samtidig mindsker den for solo-bilister.(2)
For det andet undgår man med omprogrammering et markant klima- og ressourceaftryk fra etablering af ny infrastruktur som veje, cykelstier, jernbane etc.(1)
Hvad er omprogrammering? (1)
Siden midten af 1900-tallet har vi i Danmark som i andre velstillede lande gennemlevet ‘den store acceleration’, hvor forbruget tog et vækstspring, og der etableredes omfattende infrastrukturer, der i dag binder enorme mængder af ressourcer i form af cement, beton, metaller mv. i bygninger, veje, broer, jernbaner, lufthavne osv.
Det ville på ingen måde være bæredygtigt at rive store dele af denne infrastruktur ned for så at bygge nyt og ‘grønt’. For eksempel ville det ud fra et ressourceperspektiv være forkert at rive asfalten på en motorvej op for dernæst at anlægge en ny jernbane. Nok ville jernbanen i brugsfasen være grønnere end motorvejen, men at erstatte gammelt med nyt skaber både store affaldsmængder og kræver betydelige ressourceinvesteringer.
I stedet kan vi lære at bruge eksisterende infrastruktur – oprindeligt bygget til et samfund med rigelige mængder af billig fossil energi og derfor skabt til energiintensive praksisser – på nye og mere ressourcelette måder.
Kongstanken i omprogrammering er at ‘hacke’ eller modificere eksisterende infrastruktur på måder, der ikke kræver mange nye ressourcer, men som har stor effekt på forbruget. Som for eksempel at omprogrammere en vej primært for biler til højeffektiv kollektiv transport i form af Bus Rapid Transit (BRT).
Læs mere om omprogrammering i denne artikel.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen har mange muligheder for eksempelvis at omdanne eksisterende bil-infrastruktur til infrastruktur målrettet busser, cykler eller gående.
Kommunen kan fx dedikere eksisterende veje eller vejbaner til kollektiv trafik eller til biler med mere end én passager. Det forkorter rejsetiden for buspassagerer og samkørende, samtidig med at det forlænger transporttiden for solo-bilister – og den kombination er ofte nødvendig, for at det reelt bliver hurtigere og nemmere at komme frem med kollektiv trafik eller samkørsel, end som solo-bilist.(2)
Kommunen kan også gøre en bil-vej ensrettet eller omdanne p-areal langs en vej til cykelsti eller fortov – hvorved cyklister og fodgængere opnår øget fremkommelighed og sikkerhed, samtidig med at tilgængeligheden sænkes for bilister.
Kommunen kan også lave bilfri zoner fx omkring skoler og daginstitutioner, hvorved eksisterende bilinfrastruktur transformeres til gå- og cykelinfrastruktur, så det bliver sikkert og nemt for små trafikanter og deres forældre at færdes på cykel og til fods (se tiltaget "Sikker skolevej med bilfri zoner")
Kommunen kan også arbejde for, at en større del af den eksisterende bilpark (både den offentlige og den private) gøres til delebiler og samkørselsbiler. Dette er særligt relevant i områder uden tilstrækkelig kollektiv transport, idet flere dermed kan få adgang til bæredygtig transport og produktionen af nye biler reduceres. (se tiltaget "Samkørsel og delebiler")
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 8
- Miljøfremmede stoffer: 8
- Ozonlag: 0
- Partikler: 8
- Forsuring af havet: 8
- Fosfor og kvælstof: 0
- Ferskvand: 4
- Skovdække: 4
- Biodiversitet: 4
Case
Bilfri bussluse og ensretning i Aarhus
Aarhus Kommune indfører fra juni 2025 en bilfri bussluse på en vejstrækning i midtbyen. Det betyder, at der på strækningen kun vil være gennemkørsel for cyklister, busser og lastbiler med ærinde. Desuden har beboerne adgang til deres bolig fra begge sider af slusen.
Målet er mindre biltrafik indenfor Ringgaden, hurtigere kollektiv trafik og større tryghed for cyklister og fodgængere.
Yderligere bliver en anden vejstrækning i midtbyen ensrettet. Og samtidig skal Vesterbro Torv, som ligger på strækningen, forvandles fra en midlertidig grusplads til et grønt og levende byrum. Der bliver ny belægning, klimatilpasning, grønne bede, træer, bænke og opholdszoner. På denne måde samtænkes mange forskellige behov i omprogrammeringen af arealerne.
Sammenhæng til andre tiltag
Tiltaget kan bruges til at sænke ressourceaftrykket fra tiltag, hvor man ønsker at øge fremkommeligheden for bløde trafikanter, kollektiv trafik eller samkørsel, i kombination med sænket tilgængelighed for solo-bilister – og hvor der ellers kræves ny infrastruktur.
Tiltaget kan med fordel kombineres med andre tiltag, der gør det attraktivt at skifte fra bil til aktiv transport og kollektiv trafik, fx lavere hastighedsgrænser.
Forandringsindikatorer
- Hvor mange veje, p-pladser e.l. transformeres, og hvor mange borgere berøres af forandringen, enten fordi de bruger de pågældende veje til gennemkørsel, eller fordi de bor, arbejder, går i skole eller har andre gøremål i området?
- Ses der en forandring i de berørte borgeres hverdags-transportmønstre?
- Hvordan oplever borgerne forandringen; opleves det meningsfuldt for dem at skifte transportform? Opleves det meningsfuldt for dem, at området ændrer karakter, så bilerne fylder mindre og andre transportmidler samt beplantning, byliv etc. fylder mere?
- Udvikling i antal solo-bil-km per borger per år
- Udvikling i antal samkørsels-km per borger per år
- Udvikling i bilejerskab per borger
- Udvikling i antal husstande der deltager i en delebilsordning
Kilder og yderligere inspiration
(1) Indlæg på ing.dk (31. maj 2024), der forklarer omprogrammering: Drop toget og indsæt busser af Toke Haunstrup Bach Christensen, seniorforsker på Aalborg Universitet. (https://ing.dk/holdning/drop-toget-og-indsaet-busser)
(2) CONCITO (2024): ”Mobilitet og klima i den kommunale planlægning”
Kilde til Aarhus-case: https://dinavis.dk/kultur/ECE18198268/noerre-alle-bliver-lukket-for-bil… (Aarhus-case)