Byfortætning

Hvorfor?

Der er stor forskel på CO2-udledningerne fra forskellige bebyggelsestyper. Et parcelhusområde udleder over en periode på 50 år mere end dobbelt så meget CO2 i forhold til andre typer bebyggelse (som illustreret i figuren nedenfor).(1)

Det skyldes blandt andet et større boligareal i parcelhusene (som giver et øget materialeforbrug til byggeriet samt et større energiforbrug til opvarmning), og at boligerne er placeret mere spredt og over et større areal, hvorfor det er nødvendigt med et øget forbrug af materialer og energi til forsyningsledninger, veje og stier.(1)

Samtidig giver den spredte bebyggelse et øget transportbehov, hvilket øger klima- og ressourceaftrykket fra beboernes hverdagstransport.(1)

Ved at bygge tæt frem for spredt kan klima- og ressourceaftrykket fra både boligen og transporten derfor reduceres. Særligt hvis boliger og arbejdspladser placeres omkring linjer og knudepunkter for kollektiv trafik.(1)

Hvad kan kommunen gøre?

Kommunen har god mulighed for at påvirke klima- og ressourceaftrykket fra byudviklingsområder, fx ved i lokalplaner at udlægge områder til tæt-lavt byggeri frem for parcelhuse – eller ved at regulere m2-antallet for nye boliger, eller udlægge færre eller mindre områder til nybyggeri, for at fremme byfortætning.

Yderligere kan kommunen samarbejde med lokale aktører om at ændre normen for den gode bolig i retning af tæt-lavt byggeri frem for parcelhuse. Kommunen kan fx samarbejde med ejendomsmæglere, banker, arkitekter, almene boligselskaber og andre aktører, som er i kontakt med borgere om deres boligsituation, og som kan bidrage til at fremhæve fordelene ved tæt-lavt byggeri.

Kommunen kan også understøtte opdeling af eksisterende boliger, hvilket også vil resultere i byfortætning, idet flere mennesker så bor tættere. (Se tiltaget "Bedre udnyttelse af de byggede kvadratmeter")

Sammenhæng til andre tiltag

Det er en fordel, hvis tiltag som dette, der ændrer rammerne for boligbyggeriet i kommunen, følges med tiltag der formidler, hvorfor det er nødvendigt at bo tæt-lavt og småt for at bringe boligerne inden for de planetære grænser, og hvad der kan være af fordele ved det. Det kan fx være tiltag som "Bevidsthed om kvadratmetrenes klimapris", "Grøn boligrotation" eller "Eksperimenter med små boliger".

Forandringsindikatorer:

• Hvor stort et areal udlægges til hhv. parcelhuse og tæt byggeri i kommunen?
• Hvordan reagerer bygherrer og borgere, der gerne vil bygge boliger i kommunen, på krav om tæt byggeri, begrænsninger i boligstørrelsen eller i det areal der udlægges til nybyggeri? Kan de se muligheder i at bygge tæt-lavt?
• Hvordan udvikler borgernes syn på den gode bolig sig generelt? Kan de se mening i at bo tæt-lavt og på mindre areal?
• Udvikling i antal bolig-m2 per borger

Kilder og yderligere inspiration

(1) Viegand Maagøe (2023): Analyse af CO2-udledningen for forskellige typer af byudvikling