Eksperimenter med små boliger
Antallet af kvadratmeter er den faktor med størst indflydelse på det samlede klima- og ressourceaftryk fra byområder. Ved at understøtte konkrete eksperimenter med nye boformer med færre kvadratmeter kan kommunen medvirke til at ændre normen for den gode bolig og inspirere borgere til at overveje nye boformer med et mindre boligareal.
- Bolig
Hvorfor?
Antallet af m2 er den væsentligste faktor i en bygnings CO2-udledninger, primært pga. det større materiale- og energiforbrug til store huse. (1)
Siden 1960 er et gennemsnitligt, dansk parcelhus næsten fordoblet i størrelse og er i dag over 200 kvadratmeter. I samme periode er danskerne generelt blevet bedre til at spare på energi til lys og varme, men det opvejer ikke klimaaftrykket fra den betydeligt større mængde byggematerialer, der skal til de store huse. (2)
Den nuværende trend med voksende boligstørrelser skal derfor vendes, hvis boligerne skal bevæge sig mod reel bæredygtighed. En reduktion af boligstørrelsen fra 205 til 120 m2 kan reducere klimaaftrykket fra et boligområde med en fjerdedel, vurderer en dansk analyse fra 2023. (1)
Tysklands Føderale Miljøagentur estimerede i 2018 de potentielle CO2-besparelser ved mindre boliger. Undersøgelsen viste, at man - ved en reduktion i boligareal med hhv. 0,5 % eller 3 % om året - i 2030 vil kunne få en årlig CO2-reduktion på 13 % hhv. 38 % sammenlignet med “business as usual”. (3)
Konkrete eksperimenter med nye boformer kan bidrage til at rykke de sociale normer for, hvad der anses for at være en god bolig. Hvis der er tale om et Living Lab, hvor borgere kan komme på besøg og se boligerne og tale med beboerne, kan tiltaget også bidrage til at opbygge ny viden og kompetencer hos borgerne, som dermed måske bliver mere åbne for selv at prøve at bo i mindre boliger.
Vi ved også, at jo mere plads vi har, jo flere ting køber vi, jo mere el bruger vi osv. (4) Så en lille bolig vil antageligt også sænke forbruget af møbler og andet boliginventar, tøj, fritidsudstyr m.v., idet der ikke er plads til lige så meget.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan – evt. i partnerskab med andre lokale aktører – igangsætte lokale projekter, hvor man eksperimenterer med små boliger som fx Tiny Houses. Fx et lokalt Living Lab, som skaber rum til afprøvning og fremvisning af både tekniske løsninger og levet liv i små boliger.
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 3
- Miljøfremmede stoffer: 3
- Ozonlag: 0
- Partikler: 2
- Forsuring af havet: 3
- Fosfor og kvælstof: 0
- Ferskvand: 2
- Skovdække: 2
- Biodiversitet: 2
Case
Tiny Varigheden i Køge
Tiny Varigheden i Køge er et boliglaboratorium bestående af 16 tiny huse og et fælleshus “Klimahuset”.
Et ”Tiny house” er en kompakt og gennemoptimeret bolig, hvor ressourceforbruget er minimalt både i bygge- og driftsfasen. Tiny husene bygges udelukkende af genbrugs- og biobaserede materialer, hvilket reducerer CO2-forbruget yderligere, men også udfordrer kravene i BR 18 på mange parametre.
Eksempelbyggeriet i Tiny Varigheden bliver et hus på 40 m2, hvor der bliver lagt vægt på høj kvalitet og på, at især par kan se sig selv og blive inspireret til at bo på færre kvadratmeter.
Det er en del af bofællesskabsprojektet Tiny Varigheden på Køge Fælles Jord, som omfatter i alt 16 helårsbeboede tiny huse med maks. 50 m2. Igennem fælles faciliteter, såsom fællesvaskeri, bad, køkken, værksted mm. reduceres de nødvendige private kvadratmeter til et minimum.
’Tiny Varigheden’ er et samarbejde mellem lokale ildsjæle i Køge Fælles Jord, kommende beboere og teamet Grøn Omstilling i Køge Kommune. Køge Kommune samarbejder med forskere om at samle data og erfaringer fra Tiny Varigheden, både kvantitative data om energiforbrug, indeklima osv., og antropologiske studier af hverdagen og fællesskabet blandt beboerne.
Sammenhæng til andre tiltag
Eksperimenter med små boliger kan med fordel kombineres med information til borgerne om, hvorfor mindre boliger er nødvendige, hvis forbruget skal bringes inden for de planetære grænser – fx med tiltag som "Bevidsthed om kvadratmetrenes klimapris", "Bevidsthed om eget klimaaftryk" eller "Forsøg med individuelt loft for CO2/ressourceforbrug".
For at realisere en udvikling hen imod mindre boliger, skal tiltag som dette kombineres eller følges op med tiltag, der ændrer rammerne for boliger i kommunen, sådan at mindre boliger bliver lettere tilgængelige, mens større boliger bliver vanskeligt tilgængelige - fx "Grøn boligrotation" eller "Kvadratmeterloft i lokalplaner".
Bidrager mindre boliger til øget trivsel?
Der er ingen universel sammenhæng mellem boligstørrelse og trivsel. Forskning viser, at vores forventninger til boligstørrelse samt boligstørrelsen hos andre mennesker, som vi sammenligner os med, er afgørende for, hvilken boligstørrelse vi trives i. Med andre ord er det i høj grad et spørgsmål om sociale og kulturelle normer – og om lighed i boligstørrelse – om vi kan trives i mindre boliger.
Mindre boliger giver mulighed for at leve med en mindre indkomst og dermed kortere arbejdstid – hvilket kan give mere tid til sociale relationer m.v. Og nogle studier viser da også øget trivsel ved at bo i tiny houses, bl.a. som følge af øget økonomisk tryghed og bedre sociale relationer.
Øget lighed i boligstørrelser vil bidrage til øget trivsel hos flertallet, ligesom det også vil bidrage til en mere retfærdig fordeling af det fælles råderum for bæredygtige boliger.
Dermed er der potentiale for øget trivsel i mindre boliger. Men hvis potentialet skal realiseres, kræver det politiske tiltag, der aktivt arbejder med at ændre de sociale normer for boligstørrelser og med at mindske uligheden i boligstørrelse. Dette tiltag kan bidrage til det.
Forandringsindikatorer:
- Hvor mange borgere oplever, ser eller hører om et givent lokalt eksperiment, fx via besøg, foredrag e.l.?
- Hvad er de berørte borgeres tanker om små boliger efterfølgende? Giver det dem mod på at prøve det selv? Øger det deres accept af politiske tiltag, som kan skubbe udviklingen i retning af mindre boliger?
- Hvad er den generelle holdning blandt kommunens borgere til små boliger? Har de selv mod på at bo mindre? Er de klar til at acceptere politiske tiltag, der sætter grænser for boligers størrelse?
- Antal bolig-m2 per borger
Kilder og yderligere inspiration
(1) Viegand Maagøe (2023): Analyse af CO2-udledningen for forskellige typer af byudvikling
(2) https://concito.dk/nyheder/klimakrisen-kraever-opgoer-med-traditionel-byplanlaegning
(3) Transition (2023): Inspirationskatalog for initiativer målrettet forbrugsbaserede udledninger
(4) Plan22+ (2025): Klimaet og parcelhusets fremtid
AAU Build (2023): Parcelhusatlas 2023 - som er et interaktivt GIS-kort i form af en web-app, der kan tilgås fra forskellige platforme. Kortet rummer data om Danmarks parcelhuse, aggregeret på sogneniveau. Atlasset rummer forskellige temaer indenfor byggedata, socio-økonomiske data og energiforhold, der kan klikkes af og på. Det giver dermed indsigt i de regionale og lokale forskelle på boligforbrug, energiforbrug og på husstandenes muligheder for at renovere eller sælge deres bolig. Det kan således også bruges til at undersøge behovet for nye ældrevenlige boligformer helt ned på landsbyniveau. Læs mere om Parcelhusatlasset her: https://www.geoinfo.dk/Cases/Parcelhusatlas-kortlægning-giver-mulighed-for-at-tage-stilling