Grøn boligrotation
For at kunne tilgodese behovet for boliger til alle, uden at bygge mange nye boligkvadratmeter, er der brug for at udnytte de eksisterende kvadratmeter bedst muligt. Grøn boligrotation understøtter, at fx enlige og ældre par kan rykke til en mindre bolig, så de større boliger kan komme i brug til husstande med flere medlemmer.
- Bolig
Hvorfor
Jo større en bolig er, jo større er dens klima- og ressourceaftryk. Det skyldes både energiforbrug til opvarmning og energi- og ressourceforbrug i byggefasen.
20 procent af dem, der bor i de danske parcelhuse i dag, er enlige, og 36 procent er par uden hjemmeboende børn. Under halvdelen af husene bebos således af de børnefamilier, som de oprindeligt var tiltænkt. (1) Det medfører et stort forbrug af kvadratmeter, og det begrænser samtidig udbuddet af tilgængelige og relevante boliger for børnefamilier – og øger dermed efterspørgslen efter nybyggeri.
De enlige i parcelhuse har i gennemsnit 122 kvadratmeter per person, og for par er det 80 kvadratmeter pr. person. Til sammenligning bruger en familie på fire i et parcelhus 38 kvadratmeter pr. person (1), og forskning tyder på, at man kun har behov for 15-30 m2 per person. (2)
Grøn boligrotation understøtter, at fx enlige og ældre par kan rykke til en mindre bolig, så de større boliger kan komme i brug til husstande med flere medlemmer. Eksempelvis ved at det bliver nemt at flytte til en mindre bolig i samme lokalområde.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan mobilisere lokalsamfundet og andre relevante aktører i udviklingen af attraktive boliger med mindre areal, fællesfaciliteter og fællesskaber – fx ved at understøtte borgerengagement og facilitere dialog mellem borgere, almene boligorganisationer, private investorer, den lokale bank og realkreditinstituttet.
Kommunen kan også gøre boligbytte lettere for borgerne, fx ved at facilitere matchmaking mellem boligsøgende, som man gør i Freiburg i Tyskland (se case).
Kommunen kan også vælge at tilbyde en flyttebonus ved flytning til en mindre bolig, som både Frankfurt og Freiburg kommuner gør (se case).
Kommunen kan desuden lægge krav ind i lokalplanerne om, at nybyggeri eller transformation af eksisterende byggeri til boliger skal prioritere boliger med mindre areal, så der kommer et tilstrækkeligt udbud af mindre boliger, som seniorer og singler m.fl. kan flytte til.
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 12
- Miljøfremmede stoffer: 12
- Ozonlag: 0
- Partikler: 6
- Forsuring af havet: 12
- Fosfor og kvælstof: 0
- Ferskvand: 6
- Skovdække: 6
- Biodiversitet: 6
Case
Frankfurt og Freiburg
I Frankfurt am Main bor mange lejere i socialt boligbyggeri, som er blevet for stort eller for dyrt for dem, f.eks. på grund af at deres børn flytter ud, separation fra ægtefælle eller lavere indkomst. Disse lejere kan være villige til at flytte ind i en mindre lejlighed. Samtidig ønsker flere tusinde børnefamilier en 3-, 4- eller 5-værelses lejlighed.
Kommunen hjælper derfor lejere af såkaldt "underbeboede" lejligheder, der er villige til at flytte. Kommunens flyttebonus tilbyder borgerne en pengepræmie, tilskud til renoveringsudgifter, tilskud ved dobbelt husleje og tilskud til flytteomkostninger.
Det konkrete omfang af flyttebonussen og tilskuddene estimeres ud fra en række kriterier om forholdet mellem den underbeboede lejlighed og erstatningslejligheden. Blandt andet skal den nye lejlighed være mindst 15 m2 mindre end den tidligere og have et værelse mindre. Erstatningslejligheden kan være offentligt eller privat finansieret og kan fungere som en delebolig med andre.
Kommunens rolle i initiativet er at uddele tilskud til berettigede borgere og udbrede kendskabet til muligheden og gevinsterne ved at flytte til en mindre bolig. Desuden vejleder kommunen borgerne i at søge støtten.
Der kan læses mere om initiativet på Frankfurt Kommunes hjemmeside.
Freiburg Kommune har ligeledes et boligbyttekoncept. Kommunen driver en online platform, som matcher boligsøgende, og tilbyder borgere, som flytter fra en større til en mindre lejlighed, en fast sats på 2000 euro til flytteomkostninger.
Case
Grøn boligrotation i landdistrikter
Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd har i samarbejde udarbejdet en vejledning til grøn boligrotation i landdistrikterne med fokus på udvikling af seniorvenlige boliger og energirenovering af eksisterende boliger. Projektet har siden sin start i 2023 beskæftiget sig med otte landsbyer i Lejre, Vejle, Brønderslev, Skive, Ringkjøbing-Skjern, Esbjerg, Aabenraa og Faaborg-Midtfyn kommuner.
Projektet viste, at kommunen kan være en af de centrale aktører i processen med forbedret boligrotation ved at bidrage med tilpasning af lokalplaner, som tager behovet for seniorbolig i betragtning samt f.eks. at sikre det kommunale grundtilskud til opførsel af almene boliger.
Desuden var det en fordel, at kommunen faciliterede processen. Initiativet udsprang fra landsbyen selv, med borgerengagement som drivkraft. I landsbyen Asaa har borgerne startet udviklingen af seniorvenlige rækkehuse med fællesskab som fokus, og i den lille landsby Givskud, har borgerne og et partnerskab mundet ud i opførsel af 12 private rækkehuse samt 14 almenboliger.
Der kan læses mere om projektet på https://landdistrikterne.dk/projekter/groen-boligrotation/
Sammenhæng til andre tiltag
Dette tiltag giver borgerne nye grønne valgmuligheder, men for at det skal få maksimal effekt, er der brug for også at fjerne nogle af de ikke-grønne valgmuligheder, sådan at motivationen øges til at benytte boligrotation. Relevante tiltag kan fx være at begrænse nybyggeri eller at lægge m2-loft for boliger ind i lokalplaner.
Forandringsindikatorer:
- Hvor mange benytter boligrotationsordningen?
- Bygges der mindre nybyggeri i kommunen, efter indførelsen af rotationsordningen?
- Hvordan udvikler borgernes syn på den gode bolig sig? Kan de se mening i at bo på færre m2?
- Udvikling i antal bolig-m2 per borger
Kilder og yderligere inspiration
(1) Kronik i Information skrevet af tre forskere fra Build-instituttet på Aalborg Universitet (13. februar 2020): https://www.information.dk/debat/2020/02/hjaelp-aeldre-tomme-parcelhuse-aeldreboligerne-klimaets-skyld
Og deres bagvedliggende forskningsartikel: Jesper Ole Jensen, Mette Mechlenborg (2019): Ageing population in Danish single-family houses: Energy efficiency and other challenges illustrated by the “Single-family housing atlas” and home research
(2) IPCCs Sixth Assessment Report, Working Group III, chapter 9 "Buildings" (s. 970) peger på et mindre boligareal per person som et centralt greb i at reducere klimapåvirkningen fra byggeriet. Her beskrives det, at der er en voksende mængde af forskning, der beskæftiger sig med, hvordan man kan mindske klimaaftrykket og samtidig tilbyde alle "decent living standard" - og herunder har bl.a. kvadratmeterantallet per person betydning. I rapporten nævnes et spænd mellem forskellige scenarier på 15-30 m2 per person. De bagvedliggende studier der henvises til er bl.a.: Millward-Hopkins et al., 2020: Providing decent living with minimum energy: A global scenario - og Grubler et al., 2018: A low energy demand scenario for meeting the 1.5 °C target and sustainable development goals without negative emission technologies.
Kilder til Frankfurt-case: Transitions inspirationskatalog til Københavns Kommune (2023) – og de henviser videre til https://frankfurt.de/themen/planen-bauen-und-wohnen/wohnen/vermittlung-von-gefoerderten-wohnungen-und-fehlbelegungsabgabe/wohnungssuche---wohnungsvermittlung/umzugspraemie
Kilde til Freiburg-case: https://www.wohnungstausch.freiburg.de/
Kilde til case om grøn boligrotation i landdistrikterne: https://landdistrikterne.dk/projekter/groen-boligrotation/