
Bæredygtige pendlervaner
Transport i egne køretøjer udgør knap 11 % af danskernes klimaaftryk, især fordi mange kører i bil til arbejde. Kommuner kan spille en central rolle i at fremme et skift til aktiv transport, kollektiv transport og samkørsel, både i forhold til egne medarbejdere og i samarbejde med lokale arbejdspladser og institutioner. Dette kan bidrage til at normalisere bæredygtige transportformer – også hos næste generation.
- Mobilitet
Hvorfor?
Transport med bil fylder meget i danskernes klimaaftryk – kørsel i personlige transportmidler samt køb af køretøjer udgør i alt knap 11 % af gennemsnitsdanskerens klimaaftryk. (1) Og for 6 ud af 10 danskere er bilen det transportmiddel der får dem til og fra arbejde. (2)
Hvis kommunen kan engagere mange lokale arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner til sammen at forpligte sig på grøn medarbejdertransport og elevtransport, kan mange borgeres transportvaner påvirkes. Det kan få en stor effekt på normaliseringen af grønne transportformer og kan også øge den demokratiske opbakning til politiske tiltag, der begrænser de mindre bæredygtige transportformer.
Samtidig giver det medarbejderne konkrete erfaringer med cykling, kollektiv trafik, samkørsel osv., hvorved der opbygges kompetencer til bæredygtige transportformer.
Transportvalget til og fra arbejde påvirker også valget af transportmiddel i fritiden, idet en del af fritidstransporten (fx indkøb og hente/bringe) ofte foregår på vejen mellem hjem og arbejdsplads. Så hvis transporten til/fra arbejde rykkes fra bil til cykel/kollektiv, kan en del af fritidstransporten også blive rykket. Hvis hente/bringe børn foregår på cykel, vil det medvirke til at opbygge cykelkulturen hos næste generation.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan indføre konkrete tiltag, der understøtter egne medarbejdere i grønne pendlervaner (se boks).
Desuden kan kommunen etablere partnerskaber med andre store arbejdspladser og uddannelsessteder i lokalområdet om at fremme grønne pendlervaner.
Partnerskabet kan handle om i fællesskab at forpligte sig på konkrete tiltag, hvorved mange borgeres transportvaner kan påvirkes. De deltagende aktører kan via fælles læring og vidensdeling inspirere hinanden og samarbejde om at finde gode greb til, hvordan medarbejderes og elevers/studerendes pendlervaner kan påvirkes.
Partnerskabet kan også indebære en højere grad af samskabelse, fx ved at partnerskabet går sammen om samkørselsordninger, kampagner eller etablering af pendlercykler ved trafikknudepunkter i byen eller shuttlebusser mellem station og store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
Konkrete ideer til, hvad arbejdspladsen kan gøre:
1. Gør grøn transport til standarden:
Fortæl om cykelfaciliteter og kollektive transportmuligheder før bilparkering. F.eks. i personalehåndbogen, receptionen, mødeindkaldelser og onboarding.
2. Anerkend grønne transportvaner:
Regn grøn transporttid som arbejdstid, og prioriter cykelparkering og stoppesteder over bilparkering.
3. Gør det nemt at vælge grøn transport:
Gør det nemt at løse arbejdsopgaver uden bil, at få repareret cyklen i arbejdstiden, eller at komme til og fra stoppesteder – ofte er det nemlig first og last mile af rejsen, der skaber problemer. Stil evt. pendlercykler til rådighed for medarbejderne.
4. Beløn grønne transportvaner:
Tilbyd medarbejderne erhvervskort til offentlig transport som bruttolønsordning, giv rabat på cykelreparationer, eller indfør en point-ordning, hvor medarbejderne får små belønninger eller en bonus for et vist antal point.
5. Indfør forsøgsperioder:
Indfør challenges eller testperioder, hvor medarbejdere opfordres til at afprøve nye grønne transportvaner. ”Indgangsbarrierer” blokerer ofte for at ændre vane, og har man først prøvet det nye lidt, virker det mere overskueligt. Arbejdspladsen kan vise ekstra forståelse for forsinkelser etc. i denne periode.
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 8
- Miljøfremmede stoffer: 8
- Ozonlag: 0
- Partikler: 8
- Forsuring af havet: 8
- Fosfor og kvælstof: 0
- Ferskvand: 4
- Skovdække: 4
- Biodiversitet: 4
Case
Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune vil gerne gøre det attraktivt for bilpendlere at hoppe over på cyklen. Derfor samarbejder kommunen med byens virksomheder om at skabe gode forhold for cyklister på arbejdspladsen ved for eksempel at forbedre badefaciliteter og cykelparkering.
Andre eksempler på tiltag kan være cykelservice på arbejdspladsen eller kampagner, hvor virksomheden belønner hver kørt kilometer og donerer pengene til et godt formål.
Kommunen tilbyder desuden deres medarbejdere erhvervskort til offentlig transport som bruttolønsordning.
Case
Årlig klimabonus til medarbejdere
Den svenske arkitektvirksomhed Edge giver en årlig klimabonus for eksempelvis at cykle på job frem for at tage bilen. En ansat kan få op til 4000 svenske kroner i årlig bonus for at vælge klimavenlig transport til og fra arbejde.
- Den er også baseret på, hvor de ansatte bor. Hvis man bor længere væk, får man fuld bonus, hvis man bruger offentlig transport og for eksempel går resten af vejen, siger Mia Border, som er landskabsarkitekt og bæredygtighedschef i firmaet Edge.
Ordningen fremmer både medarbejdernes sundhed og opmuntrer samtidig til, at de vælger klimavenlig transport til og fra arbejde, lyder det fra bæredygtighedschefen i Edge.
Konceptet med klimabelønning til medarbejderne blev første gang indført i Storbritannien og har nu bredt sig til over 60 virksomheder kloden rundt ifølge organisationen Possible.
Sammenhæng til andre tiltag
Tiltag der giver medarbejdere og elever/studerende gode muligheder for at vælge bæredygtige transportformer, er et værdifuldt bidrag til ændrede pendlervaner.
Men i en del tilfælde findes disse muligheder allerede - og et mere udbredt skift fra cykel til bil og kollektiv trafik opnås først, når det suppleres med tiltag, der gør det mindre attraktivt at pendle til arbejde/uddannelse alene i bil. Det kan fx være tiltag som færre p-pladser, færre vejbaner til solo-bilister, lavere fartgrænser, transformering af eksisterende infrastruktur etc.
Hvis man ønsker at reducere bilisme, er det Ifølge CONCITO erfaringsmæssigt ikke nok at fremme andre transportformer. (3)
Forandringsindikatorer:
- Hvor mange medarbejdere og elever/studerende er omfattet af de tiltag der gennemføres af kommunen og andre lokale arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner m.v..
- Udvikling i antal kørte solo-bil-km per borger per år
- Udvikling i antal kørte samkørsels-km per borger per år
- Udvikling i bilejerskab per borger
- Udvikling i antal husstande der deltager i en delebilsordning
Kilder og yderligere inspiration
(1) CONCITO (2023): Danmarks globale forbrugsudledninger (s. 16-17)
(2) https://dm.dk/akademikerbladet/magasinet/2023/dm-akademikerbladet-nr-2-2023/danskerne-holder-fast-i-bilen-til-arbejde/ - på baggrund af en undersøgelse udført af Kantar Public for Akademikerbladet.
(3) CONCITO (2024): Mobilitet og klima i den kommunale planlægning (s. 4)
Kilder til casen om Gladsaxe Kommune: https://gladsaxe.dk/borger/miljoe-og-klima/klimavenlig-by/klimavenlig-transport og https://gladsaxe.dk/kommunen/gladsaxejob-vi-goer-en-forskel/din-nye-arbejdsplads/personalegoder
Kilder til casen om årlig klimabonus: https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-12-25-rejs-klimavenligt-saa-faar-du-bonus-og-flere-feriedage-end-din-kollega