Pejlemærker for bæredygtigt forbrug

Bud på pejlemærker for bæredygtigt forbrug

Forbrugsbaserede CO2-udledninger:

Der findes forskellige tal, der kan bruges som afsæt for at drøfte pejlemærker for de forbrugsbaserede udledninger:

• For at opfylde Parisaftalens mål om max 1,5 grads temperaturstigning, skal de globale forbrugsbaserede udledninger reduceres til under 3 ton per borger per år inden 2030 og under 1 ton inden 2050. (5)
• Klima- og Omstillingsrådet vurderer, at Danmarks forbrugsbaserede CO2-udledninger skal reduceres med mindst 83 % frem mod 2035, hvis vi skal holde os under en 2 graders temperaturstigning. (6)
• Hvis man ønsker at holde sig under 1,5 graders temperaturstigning med blot 50 % sandsynlighed, er Danmarks budget opbrugt i 2028. (6)
• Alle de ovenstående mål forudsætter en ligelig fordeling af det tilbageværende globale CO2-budget mellem alle verdens borgere. Hvis man i fordelingen af det globale CO2-budget tager højde for historisk ansvar (jf. FN’s principper for retfærdig byrdefordeling), er Danmarks budget allerede opbrugt, uanset om man sigter efter 1,5 eller 2 graders målet. Se også tabellen fra Klima- og Omstillingsrådet. (6)
• En rådgivende udtalelse fra FN’s højeste domstol, Den Internationale Domstol i Haag, fastslog i juli 2025, at 1,5 graders målet er retligt bindende for stater,(7) hvilket kan tale for at sigte mod 1,5 graders målet nærmere end 2 graders målet. Samme juridiske vurdering fra Den Internationale Domstol gjorde det også klart, at de enkelte lande skal bidrage under hensyn til princippet om retfærdighed – altså at de tungeste skuldre med ansvar for de største udledninger skal levere mest,(7) hvilket kan tale for en byrdefordeling baseret på historisk ansvar. Følges disse principper, er budgettet allerede opbrugt, jf. tabellen fra Klima- og Omstillingsrådet.
• De planetære grænser sætter den sikre grænse for CO2-koncentration i atmosfæren til 350 ppm.(8) Dette råderum er allerede overskredet, idet CO2-koncentrationen i atmosfæren i dag er over 420 ppm, dvs. der er reelt ikke plads til flere udledninger.

Ressourceforbrug:

Ifølge den første danske Circularity Gap Report har gennemsnitsdanskeren et ressourceaftryk på 24,5 ton per år. Dette tal afspejler det samlede materialeforbrug i dansk økonomi - der bruges til at dække befolkningens behov og ønsker. Det estimerede bæredygtige niveau er 8 ton per borger per år. (9)

Planetære grænser og menneskers behov:

Som tallene ovenfor indikerer, er der lang vej fra de nuværende danske forbrugsmønstre til hvad man kunne kalde et bæredygtigt forbrug – og i flere af scenarierne har vi allerede opbrugt vores resterende budget. Så hvad gør man, hvis man i drøftelsen af pejlemærker for et bæredygtigt forbrug kommer frem til, at danskerne allerede ”står i gæld” på grund af vores hidtidige CO2-udledninger og ressourceforbrug?

I den situation kan det være relevant at overveje pejlemærker for et forbrug med et så lille klima- og ressourceaftryk som muligt. Set i det lys er et nyt dansk studie relevant:

Danske forskere fra DTU og KU foreslår i et studie fra 2025 en ny metode til at fordele det bæredygtige globale råderum for ressourceforbrug og forurening. De foreslår, at det globale råderum fordeles ud fra to principper; først sikres opfyldelsen af basale behov for alle – og dernæst fordeles et eventuelt resterende råderum ud fra graden af luksus for forskellige produktkategorier. (10)

Det første princip bygger på tidligere internationale studier, der har indkredset, hvad der er et tilstrækkeligt materielt forbrug for at opnå såkaldt ”Decent Living Standard” – som både omfatter basale materielle og sociale behov, som er grundlæggende forudsætninger for at kunne trives. Dette og tidligere studier definerer bl.a. følgende minimum-forbrug: (11)

• Fødevarer: 2000-2500 kcal/person/dag – og en tilstrækkeligt nærende kost
• Bolig: Min. 15 m2 boligareal per person (inkl. fællesrum som køkken og bad) – og opvarmning/køling til 20 grader
• Mobilitet: Ca. 1150 km/år i bil, ca. 2250 km/år i tog, ca. 2250 km/år i bus, og ca. 1250 km/år på cykel.
• Produkter: 1 køle/fryseskab og ét komfur per husholdning, 3-4 kg nyt tøj/år per person, ca. 5 kg møbler/år/person, 1 bærbar/tv per husholdning, 1 telefon per husholdning eller per voksen eller per person over 10 år

Ovenstående kan således også indgå i drøftelser om pejlemærker for et bæredygtigt forbrug.

Punktmål eller budgetmål?

Klimamål kan defineres og opgøres på mange forskellige måder. Grundlæggende opererer man med to typer mål:(12)

• Punktmål, hvor udledningerne skal være reduceret med en bestemt procentsats et givent år ude i fremtiden. EU’s 55-procentsmål i 2030 er et eksempel på dette. Tyskland og Sverige har også punktmål.
• Budgetmål, hvor de akkumulerede udledninger i en given årrække skal holde sig under et loft. Storbritannien anvender denne type mål for fortløbende 5- årige perioder, og dele af EU’s nuværende regulering til at indfri 55-procentsmålet er formuleret som budgetmål for medlemslandene.

Klimarådet ser en fordel i at anvende budgetmål, idet udledninger i alle år så tæller med i målet. Ligeledes tilskynder et budgetmål til tidlige reduktioner, idet permanente drivhusgasreduktioner får mere vægt, hvis de gennemføres tidligt i budgetperioden.

CONCITO beskriver ligeledes, at indførelse af CO2-budgetmål, i stedet for det nuværende punktmål, kan sikre tidlige handling.(13)

Klima- og Omstillingsrådets bud på pejlemærker for Danmarks forbrugsbaserede udledninger (jf. tabellen ovenfor) er også baseret på budgetmål.