Opbyg fremtidsdannelse ('Futures literacy')
Hvis vi skal kunne gennemføre de individuelle og kollektive forandringer, der er nødvendige for at leve bæredygtigt, er der brug for at træne vores evne til at forestille os bæredygtige fremtider - og at opbygge en tro på, at vi har indflydelse på fremtiden. Kommunen kan sammen med andre lokale aktører facilitere arrangementer, som involverer borgere i at forestille sig bæredygtige fremtider. Kommunen kan også gøre fremtidsforestillinger til et element i uddannelse og onboarding af egne medarbejdere, ledere og politikere.
- Bolig
- Forbrugsprodukter
- Fødevarer
- Mobilitet
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 8
- Miljøfremmede stoffer: 8
- Ozonlag: 0
- Partikler: 8
- Forsuring af havet: 8
- Fosfor og kvælstof: 8
- Ferskvand: 8
- Skovdække: 8
- Biodiversitet: 8
Hvorfor?
Vi mennesker har ofte svært ved at forestille os, at fremtiden kan se væsentligt anderledes ud end nutiden og fortiden. Samtidig har mange også svært ved at tro på, at vi selv har væsentlig indflydelse på fremtiden. Men denne evne er nødvendig at træne, hvis vi skal lykkes med en transformativ forandring hen imod bæredygtige forbrugsmønstre.(1)
Futures literacy er en betegnelse for evnen til at forestille sig mulige fremtider, evnen til at forstå samspillet mellem nutid og fremtid – og ikke mindst oplevelsen af, at fremtiden ikke er givet, men noget vi kan påvirke.
Fremtiden bliver ofte beskrevet som en fremskrivning af nutiden, og dette syn på fremtiden begrænser dialogen om, hvad der er muligt og realistisk at lave af forandringer. Samtidig har vores hjerner en indbygget nutidsbias, som belønner os for kortsigtede gevinster frem for at tænke langsigtet.(1)
Og på grund af den magt, som fremtidsbilleder har over, hvad vi opfatter og gør, risikerer vi at fastholde os selv i ikke-bæredygtige forbrugsmønstre, som grunder i vores egen manglende fantasi.(1)
Opbygning af ”Futures literacy” hos borgere såvel som beslutningstagere på alle niveauer, er derfor et vigtigt element i at lykkes med en transformativ forandring hen imod bæredygtige livsstile og forbrugsmønstre.(1)
En undersøgelse af danskernes syn på fremtiden (Fremtidsbarometer 2023, som er udført af Instituttet for Fremtidsforskning) viste blandt andet at:(2)
- 73 % af danskerne mener, at politikerne tænker for kortsigtet
- 75 % af danskerne er bange for, at de langsigtede problemer i samfundet ikke bliver løst
- 56 % af danskerne synes, at fremtidens generationer skal med ind i nutidens beslutninger, fx i form af en kommissær for fremtidens generationer som i Wales (se case beskrevet i tiltag om "Repræsentation af fremtidige generationer").
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan – evt. i samarbejde med andre lokale aktører, fx biblioteker eller andre kulturinstitutioner – facilitere arrangementer, som involverer borgere i at forestille sig bæredygtige fremtider. Borgernes fremtidsbilleder kan indgå som input i processen, når der udvikles kommunale strategier og planer for fx boligområdet, transportområdet, fødevareområdet m.v.
Biblioteker og andre kulturinstitutioner kan spille en særlig rolle i at opbygge ”futures literacy” og skabe rum for konstruktive dialoger, der kan rykke de kulturelle fortællinger om, hvad der kan give høj livskvalitet, så de i højere grad matcher et bæredygtigt forbrug. Bibliotekerne har som kulturinstitutioner nogle andre indgange til borgerne end fx kommuner og grønne organisationer og kan dermed også nå borgere, som ikke i forvejen er grønne frontløbere.
Kommunen kan også gøre ”futures literacy” til et element i uddannelse og onboarding af egne medarbejdere, ledere og politikere. Og lave partnerskaber med lokale arbejdspladser om at gøre det samme.
Case
Albertslund og Glostrup Biblioteker
Albertslund Bibliotek gennemførte i foråret 2023 fire litterære folkehøringer om klima, bæredygtighed og natursyn. Den litterære folkehøring er et nyt formidlingsformat, hvor folkeoplysning og aktiv borgerdeltagelse fremmes via litteraturen. I hvert arrangement deltog borgere, forfattere, eksperter og lokale ildsjæle – og sammen søgte deltagerne fælles forståelse og svar.
På Albertslund Bibliotek deltog i alt 290 deltagere i de fire folkehøringer. Deres produkter blev efterfølgende udstillet i biblioteksrummet, samlet i en udgivelse og præsenteret for de lokale politikere. I efteråret 2023 afholdt Glostrup Bibliotek også to litterære folkehøringer.
I en undersøgelse ifm. arrangementerne i Albertslund beskrev deltagerne, at de efter deltagelse følte sig "klogere, modigere, berørt og klar til at handle" – og som et fællesskab. Flere af deltagere gik desuden ud og omsatte deres nye viden til handling lokalt.
De litterære folkehøringer var et udviklingsprojekt støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og foregik i samarbejde mellem Albertslund Bibliotek, Glostrup Bibliotek, Albertslund Verdensmål Center, Bedsteforældre for Klimaaktion Albertslund, Dansk Naturfredningsforening Glostrup og Center for Applied Ecological Thinking.
Sammenhæng til andre tiltag
Et tiltag som dette medvirker til at opbygge demokratisk parathed til politiske beslutninger, som kan gennemføre transformative forandringer af samfundet.
Men for at realisere reelle forandringer i borgernes hverdagsliv og forbrugsmønstre - i et omfang og en skala der matcher udfordringens størrelse - er det også nødvendigt at gennemføre strukturelle ændringer, som gør de bæredygtige hverdagspraksisser mere tilgængelige og attraktive end de ikke-bæredygtige.
Det kan fx være "Plantebaseret mad i kantiner og køkkener", "Nedsætte parkeringsnorm", "Kvadratmeterloft i lokalplaner", "Begrænsning af reklamer i det offentlige rum" eller "Kortere arbejdstid" - for bare at nævne nogle få.
Forandringsindikatorer
- Hvor mange borgere involverer sig i arrangementer om nye fremtidsbilleder?
- Udvikler de bud på fremtider med bæredygtige livsstile og forbrugsmønstre? Og går de derfra med ideer til, hvordan de selv kan påvirke fremtiden i den retning?
- Hvilke fremtidsbilleder optræder i den offentlige debat og i politiske drøftelser?
- Bliver fremtidsbilleder, der ser radikalt anderledes ud end nutiden, behandlet som ligeværdige i den offentlige debat og i politiske drøftelser?
Kilder og yderligere inspiration
(1) https://nicklaslarsen.medium.com/what-is-futures-literacy-and-why-is-it-important-a27f24b983d8 og https://www.naturskyddsforeningen.se/skola/futures-literacy-what-does-it-mean/
(2) Instituttet for Fremtidsforskning (2023): Fremtidsbarometer 2023
Kronik i Information, 14. december 2022, der beskriver, hvordan strategic foresight, futures literacy og repræsentation af fremtidige generationer kan bidrage til mere langsigtet politisk beslutningstagning og et fremtidsorienteret embedsværk: https://www.information.dk/debat/2022/12/fremtidsministerium-bekaempe-kortsynetheden-repraesentere-ufoedte-generationer
Kilder til case om Albertslund og Glostrup Biblioteker: https://albertslund.dk/nyheder/2023-24/litteraere-folkehoeringer og https://albertslundbibliotek.dk/artikler/de-litteraere-folkehoringer-giv-naturen-en-stemme