Kortere arbejdstid
"...klimaaftrykket hænger tæt sammen med indkomstniveauet" skriver CONCITO i rapporten "Danmarks globale forbrugsudledninger" (se kilde 1). Kortere arbejdstid er dermed et effektivt tiltag til at reducere forbrugets klima- og ressourceaftryk, idet lavere indkomst typisk giver et lavere forbrug og klimaaftryk. Kommunen kan understøtte en udvikling mod kortere arbejdstid ved som arbejdsgiver at give egne medarbejdere gode muligheder for at gå ned i tid, samt ved at inspirere andre lokale arbejdspladser til at gøre det samme.
- Bolig
- Forbrugsprodukter
- Fødevarer
- Mobilitet
Hvorfor?
"...klimaaftrykket hænger tæt sammen med indkomstniveauet" skriver CONCITO i rapporten "Danmarks globale forbrugsudledninger". Endvidere skriver CONCITO i samme rapport, at "Ifølge Jack & Ivanova (2021) findes de mest klimavenlige livsstile hos mennesker med lav indkomst, enlige med hjemmeboende børn eller flerpersoners husholdninger. Det skyldes hovedsageligt, at mennesker med lav indkomst ofte ikke forbruger så mange ting og sager som folk med høj indkomst, og ikke rejser lige så meget." (1)
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser tilsvarende, at blandt danskerne er den rigestes tiendedels klimaaftryk knap fire gange så stort som den fattigste tiendedels. Også denne analyse konkluderer, at "Klimaaftrykket og størrelsen på forbruget har en tæt sammenhæng" - og desuden at "Forskellen i klimaaftryk skyldes især forskellen i størrelsen af forbruget". (2)
En lavere indtægt vekslet til mere fritid muliggør og sandsynliggør en mindre ressourcetung levevis. Dels fordi en lavere indkomst i sig selv giver et mindre forbrug, som beskrevet ovenfor, og dels fordi mere fritid giver bedre mulighed for at leve mere ressourceeffektivt, da den bæredygtige adfærd ofte tager længere tid - fx længere transporttid eller at købe brugt eller dele ting med andre. (3)(4)
Reduceret indkomst er samtidig ét af de ganske få tiltag, som ikke har nogen rebound-effekt eller problemforskydning, idet tiltaget reducerer rammen for det samlede forbrug, frem for at reducere et specifikt forbrug med risiko for blot at flytte forbruget fra ét område til et andet.
Yderligere er en stor del af de ressourcetunge maskiner og apparater, vi omgiver os med i hjemmet, anskaffet for at spare os tid i hverdagen; En airfryer forkorter madlavningstiden; En robotplæneklipper sparer dig for tid til at slå græs; En tørretumbler sparer dig for tid til at hænge tøj til tørre; AI sparer dig for tid til en mentalt krævende opgave. Og så videre. Så hvis vi har mere tid i hverdagen, behøver vi færre maskiner til at hjælpe os. (4) I en PhD-afhandling fra Aalborg Universitet beskrives det, hvordan ændrede opfattelser af, hvor meget tid og hvor mange kræfter man vil bruge på opgaver som opvask, tøjvask og rengøring, har ført til en øget miljøbelastning. (5)
Et svensk studie fra 2009 viser, at en reduktion i arbejdstiden på én procent modsvares af en reduktion i energiforbruget og udledningen af drivhusgasser på 0,8 procent. (6)
Et amerikansk studie, baseret på data fra 29 højindkomst OECD-lande, inklusive Danmark, for perioden 1970 til 2007, viste, at en 10 procent reduktion af arbejdstiden reducerer klimaaftrykket med cirka 15 procent, mens en nedgang på 25 procent giver cirka 37 procent lavere klimaaftryk. Samt at reduceret arbejdstid også har en betydelig effekt på det økologiske fodaftryk, dvs. bredere end klima; Ved 10 procent kortere arbejdstid reduceres det økologiske fodaftryk med cirka 12 procent, og ved 25 procent kortere arbejdstid er reduktionen cirka 30 procent. (7)
Se uddybning af de mulige effekter af kortere arbejdstid længere nede under overskriften "Hvor stort er klima- og ressourcepotentialet i kortere arbejdstid?"
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan give egne medarbejdere bedre muligheder for at gå ned i tid – og kan desuden tage initiativ til partnerskaber med andre lokale arbejdspladser om at skabe gode vilkår for, at medarbejdere kan tilvælge kortere arbejdstid.
I et sådant partnerskab kan kommunen fx bidrage med viden om effekten af kortere arbejdstid, og i partnerkredsen kan man dele erfaringer om og ideer til, hvordan man bedst kan gennemføre det i praksis, så både arbejdsgiver og arbejdstagere oplever det som et gode.
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 12
- Miljøfremmede stoffer: 12
- Ozonlag: 0
- Partikler: 12
- Forsuring af havet: 12
- Fosfor og kvælstof: 12
- Ferskvand: 12
- Skovdække: 12
- Biodiversitet: 12
Case
Göteborg Kommune giver ret til deltid
I 2015 besluttede Göteborg Kommune at indføre "retten til fuldtidsarbejde med mulighed for at arbejde deltid". Det betyder, at den lovbestemte deltidsret for småbørnsforældre og studerende er blevet udvidet, så medarbejdere i Göteborg Kommune får gode muligheder for at nedtrappe arbejdstiden uanset deres årsag.
Dette gælder kommunalt ansatte i en bred vifte af erhverv som fx sygeplejersker, lærere, personlige assistenter, byplanlæggere m.fl. Tilbuddet gør sig derfor gældende for ca. 40.000 ansatte i Göteborg Kommune.
I praksis betyder det, at Göteborg Kommune skal have en så generøs tilgang som muligt, og at den ansvarlige leder skal rådføre sig med HR, inden der træffes beslutning om at lade være med at bevilge en lavere beskæftigelsesgrad til en medarbejder.
Göteborg Kommune har sammen med Göteborg Universitet analyseret og beskrevet initiativet i rapporten Om att kunna välje förkortad arbetstid (2021). Medarbejdertrivslen blandt de kommunale medarbejdere er steget pga. muligheden for kortere arbejdstid. Og 78 % af de adspurgte medarbejdere vurderer desuden, at kommunen er blevet en mere attraktiv arbejdsplads med dette tiltag.
Analysen, som er udført af Göteborg Universitet, forholder sig også til klimaeffekten af den reducerede arbejdstid. Analysen bygger på en antagelse om, at 1 % kortere arbejdstid har en klimapåvirkning, der er ca. 0,8 % lavere, fordi den lavere indkomst kan begrænse forbrugsmængden og dermed forbrugets samlede klimapåvirkning. Denne antagelse om en effekt der ikke er én til én, beror på at det er ʼnice to haveʼ forbruget der bliver påvirket først og dermed også i størst grad, hvor ʼneed to haveʼ forbruget ikke vil blive påvirket lige med det samme.
Sammenhæng til andre tiltag
Tid og mentalt overskud er afgørende for evnen til at opleve et mindre forbrug som noget positivt. I EU-projektet FULFILL fandt man frem til, at overskud af tid er en afgørende forskel mellem de befolkningsgrupper der lever med lavt forbrug og høj livskvalitet og de der lever med lavt forbrug og lav livskvalitet.
På den baggrund kan kortere arbejdstid bidrage til at gøre skiftet til bæredygtigt forbrug mere attraktivt inden for alle forbrugsområder.
Forandringsindikatorer:
- Hvor mange medarbejdere (i kommunen hhv. andre arbejdspladser i kommunens geografi) går ned i tid?
- Hvilken effekt har det på medarbejdernes forbrug, at de går ned i tid? Hvilke typer af forbrug skærer de ned på?
- Har medarbejderne alt i alt oplevet det som en gevinst eller et tab for den samlede livskvalitet?
- Sker der en udvikling i holdningen til kortere arbejdstid blandt kommunens borgere generelt? Er der flere, der ønsker kortere arbejdstid og/eller ser det som et godt virkemiddel i omstillingen til bæredygtigt forbrug?
Kilder og yderligere inspiration
(1) CONCITO, 2023: Danmarks globale forbrugsudledninger, s. 3, s. 27 og s. 30
CONCITO henviser desuden i citatet til denne kilde: Jack & Ivanova, 2021: Small is beautiful? Stories of carbon footprints, socio-demographic trends and small households in Denmark, forskningsartikel udgivet i "Energy Research & Social Science", Volume 78, august 2021.
(2) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2025: Den rigeste tiendedels klimaaftryk er knap fire gange så højt som den fattigstes
(3) Transition, 2023: Inspirationskatalog - Initiativer målrettet forbrugsbaserede udledninger, s. 57-59
(4) Toke Haunstrup, 2025: Nok - fra overflod til trivsel
(5) Jesper Ole Jensen, AAU, 2002: Livsstil, boform og ressourceforbrug, s. 149
(6) Nässén, Larsson & Holmberg, 2009: The effect of work hours on energy use: A micro-analysis of time and income effects
(7) Knight et al., 2013: Could working less reduce pressures on the environment? A cross-national panel analysis of OECD countries, 1970–2007