Kvadratmeterloft i kommuneplaner og lokalplaner
Antallet af m2 er den faktor, der har størst indflydelse på CO2-udledningen og ressource aftrykket fra byområder. Og siden 1960 er et gennemsnitligt dansk parcelhus næsten fordoblet i størrelse. Hvis vores boliger skal blive bæredygtige, er det nødvendigt at vi bruger færre m2 per person. Kommunen kan hjælpe denne udvikling på vej ved at sætte et loft for boligstørrelsen i kommuneplaner og lokalplaner.
- Bolig
Hvorfor
Danskerne har flere boligkvadratmeter per person end alle andre EU-borgere, og i løbet af 60 år fra 1963 til 2023 er det gennemsnitlige nybyggede parcelhus vokset fra 122 til 213 kvadratmeter. (1)
De nybyggede boliger er generelt mere energieffektive end tidligere, grundet blandt andet bedre isolering og andre varmekilder. Men den mindskede klimabelastning overgås af tendensen med stigningen kvadratmeter, som medfører et større klima- og ressourceaftryk i både bygge- og driftsfasen. (2)
Heller ikke fremtidige teknologiske fremskridt forventes at kunne løse problemet. Hvis det samlede antal kvadratmeter der bygges, bliver ved med at stige, opvejer det effekten af renere teknologi som fx biobaserede byggematerialer, grøn energi og kulstoffangst. (3)
En reduktion af boligstørrelsen fra 205 til 120 m2 kan reducere CO2-udledningerne med en fjerdedel. (4)
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 10
- Miljøfremmede stoffer: 10
- Ozonlag: 0
- Partikler: 5
- Forsuring af havet: 10
- Fosfor og kvælstof: 0
- Ferskvand: 5
- Skovdække: 5
- Biodiversitet: 5
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan arbejde med at reducere boligstørrelsen fra to sider. Dels som myndighed ved at lægge et loft på boligstørrelsen for nye boliger der bygges i kommunen. Og dels ved at starte dialogen med og mellem borgerne om, hvorfor det er nødvendigt at begynde at bo mindre, hvis vi danskere skal leve bæredygtigt i fremtiden, samt hvilke fordele der er ved mindre boliger.
Case
Skanderborg Kommune
I Skanderborg Kommune foreslog forvaltningen i 2023 at lægge en begrænsning på m2-antallet i nybyggeri, sådan at et parcelhus maksimalt kan være 120 kvadratmeter og et rækkehus cirka 100 kvadratmeter.
Forslaget vakte stor politisk uenighed, og der var drøftelser om det af flere omgange i kommunens økonomi- og erhvervsudvalg.
Et flertal i udvalget stemte for forslaget, men fordi forslaget indgik som element i et samlet udkast til en klimaplan, som man i udvalget ønskede at være enige om, blev der justeret i det, indtil alle kunne være med.
Som kompromis endte man med at vedtage et mål for CO2-reduktionerne fra nybyggeriet, men i stedet for at sætte en grænse for boligstørrelsen, vil man nu forsøge at realisere målet gennem dialog med boligudviklerne, hvor boligstørrelsen nævnes som et af flere virkemidler til at reducere CO2-udledningerne.
Sammenhæng til andre tiltag
Det kan for mange opleves udfordrende at begynde at regulere et område, som hidtil har været ureguleret.
Forskning i tiltag som dette (hvor man reducerer forbruget) viser, at hvis borgerne er uforberedte på sådanne tiltag, kan tiltagene møde modstand. Men samme forskning viser også, at der kan gøres meget for at opbygge accept og opbakning, bl.a. ved at sprede kendskabet til denne slags tiltag og formidle at det er effektivt, samt at give borgerne medindflydelse på, hvordan rammerne udformes.
Et tiltag som dette kan derfor med fordel suppleres med - eller forberedes via - tiltag, der opbygger bevidsthed om boligstørrelsens betydning for boligens klima- og ressourceaftryk og tiltag der involverer borgerne i beslutningsprocesserne. Det kan fx være tiltag som "Bevidsthed om kvadratmetrenes klimapris", "Grøn boligrotation", "Bevidsthed om eget klimaaftryk" og "Deliberative processer".
Forandringsindikatorer:
- Hvilket m2-loft lægges der på nye boliger?
- Hvordan reagerer bygherrerne og borgerne på m2-loftet? Kan de se muligheder i at bygge og på færre m2?
- Udvikling i antal bolig-m2 per borger
Kilder og yderligere inspiration
(1) https://dagensbyggeri.dk/gronnere-byggeri/forskere-med-markant-udmeldin…;
(2) https://concito.dk/nyheder/klimakrisen-kraever-opgoer-med-traditionel-byplanlaegning
(3) https://dagensbyggeri.dk/gronnere-byggeri/forskere-med-markant-udmelding-80-nybyggeri-skal-stoppes/ - og det studie der henvises til: Lise Horup m.fl. (2025): Absolute sustainability assessment of the Danish building sector through prospective LCA (https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0048969725004152?via%3Dihub)
(4) Viegand Maagøe (2023): Analyse af CO2-udledningen for forskellige typer af byudvikling
Kilder til Skanderborg-casen: https://dinavis.dk/samfund/ECE15897460/skal-boligstoerrelsen-bruges-til-at-reducere-co2-roed-stue-siger-ja-blaa-stue-siger-nej/ og https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/skal-parcelhuse-bygges-mindre-klimaet-siger-ja-tak-og-lokalpolitikere