
Begrænsning af reklamer
At begrænse og fjerne reklamer fra både det fysiske rum og de online universer vi færdes i, vil fjerne en central driver for vores klima- og ressourcetunge forbrug. Kommunen kan fjerne forbrugsfremmende reklamer fra egne adresser og offentlige rum, og kan også indgå dialog og samarbejde med leverandører og lokale aktører, som ligeledes kan fjerne forbrugsfremmende reklamer fra deres lokationer og/eller online-universer.
- Bolig
- Forbrugsprodukter
- Fødevarer
- Mobilitet
Hvorfor?
Reklamer er designede til at få os til at ville købe ting, som vi ellers ikke ville have følt behov for. Reklamer er både med til at øge vores forbrug og til at skabe en kultur der normaliserer et forbrug med et højt klima- og ressourceaftryk.
En dansk kortlægning fra 2022 viste, at 10 pct. af alle de penge, virksomheder bruger på reklamer, bruges på reklamer for de allermest klimaskadelige produkter; flyrejser, biler og fossile brændsler. Disse annoncer kan være ansvarlige for udledninger på mellem 314.000 og 943.000 tons CO2e om året, hvilket svarer til henholdsvis Bornholms og Odenses totale udledninger.(1)
En britisk undersøgelse kom frem til, at reklamer medvirkede til 32 % af de samlede udledninger fra hele Storbritanniens befolkning. Det skyldes især reklamer for CO2-intensive produkter som biler og flyrejser. Disse reklamer medvirker til at udskyde det skift i sociale normer, der er nødvendigt for transition til lav-CO2-livsstile.(2)
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan dels fjerne forbrugsfremmende reklamer (for fx flyrejser, kød, biler, tøj, elektronik og nybyggede parcelhuse) fra egne adresser og offentlige rum, og kan også stille krav til sine leverandører (fx busselskaber) om at gøre det samme.
Desuden kan kommunen indgå partnerskaber med lokale aktører, som ligeledes har mulighed for at fjerne forbrugsfremmende reklamer fra deres lokationer og/eller online-universer.
Kommunen kan også, som Haag, forbyde udvalgte reklamer i hele byen/kommune (se case om byråd, der har forbudt reklamer).
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 12
- Miljøfremmede stoffer: 12
- Ozonlag: 0
- Partikler: 12
- Forsuring af havet: 12
- Fosfor og kvælstof: 12
- Ferskvand: 12
- Skovdække: 12
- Biodiversitet: 12
Case
Byråd der har forbudt reklamer
En række byråd i Storbritannien, Holland, Frankrig og Australien introducerer ”Etiske og CO2-reducerende reklamepolitikker”, som regulerer reklamer med sigte på at fremme folkesundheden, reducere CO2-udledninger og understøtte borgernes omstilling til sundere og mere bæredygtig adfærd.
I Haag har man fx vedtaget en lov, som forbyder alle reklamer for fossile brændstoffer – herunder reklamer for flyrejser, benzin-, hybrid- og dieselbiler, krydstogter og olie- og gasfyr. Dette gælder ikke bare kommunens egne lokaliteter, men hele byen.
En række britiske byer har lagt begrænsninger på reklamer på kommunernes fysiske og digitale lokationer. Fx har Skotlands hovedstad Edinburgh begrænset reklamer for flyrejser, fossilbiler og krydstogter på blandt andet busstoppesteder og digitale medier. Desuden kan disse virksomheder ikke længere sponsorere events eller partnerskaber i byen.
I Haarlem, Holland, dækker forbuddet mod reklamer for særligt klimabelastende produkter og services også reklamer for kød.
I Sao Paulo har man fuldstændig forbudt reklamer i det offentlige rum.
Inspiration til reklamefri byer, foregangseksempler og viden om reklamers effekt på klimaaftryk og trivsel kan bl.a. findes her: https://adfreecities.org.uk/ og https://www.worldwithoutfossilads.org/
Reklamer påvirker også vores livskvalitet
Undersøgelser viser, at mennesker trives bedre, når vi ikke eksponeres for reklamer. Reklamer er designede til at få os til at føle os utilstrækkelige, for at fremme et køb. Vi får derfor et højere selvværd og føler større tilfredshed med vores liv, som de er, når vi slipper for reklamer.(3)
Data fra 27 europæiske lande fra 1980 til 2011 viser en omvendt relation mellem reklameinvesteringer og borgernes følelse af glæde og tilfredshed.(4)
Reklamer spiller ofte på sex og reproducerer stereotype kønsbilleder og kropsidealer – og modvirker derfor ligestilling og tilfredshed med egen krop. Frihed fra reklamer vil derfor gøre det nemmere at fremme ligestilling og accept af den uperfekte krop.(5)
Forandringsindikatorer:
- Hvor mange lokationer har kommunen (og evt. leverandører og samarbejdspartnere) fjernet reklamer fra, og hvor mange borgere færdes på de lokationer?
- Hvordan oplever borgerne fraværet af reklamer? Ændrer det deres købelyst, deres oplevelse af byen og/eller deres trivsel?
- Hvilken udvikling ses hos kommunens borgere i: Indkøb af kød og mejerivarer per borger; bilejerskab samt bil-km per borger; flyrejser per borger; bolig-m2 per borger; nykøb per borger?
Kilder og yderligere inspiration
(1) https://www.greenpeace.org/denmark/pressemeddelelse/klimaforandringer/ny-analyse-danske-reklamer-for-flyrejser-og-biler-udleder-mindst-ligesaa-meget-co2-som-bornholm/ - og analysen, som der henvises til: Greenpeace, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Klimabevægelsen og Mellemfolkeligt Samvirke (2022): Klimaskadelige reklamer - Sådan er flybranchens og bilindustriens reklamer med til at drive klimakrisen
(2) https://adfreecities.org.uk/resources-for-councils/ - og det bagvedliggende studie: Purpose Disruptors (2022): Advertised Emissions - The Temperature Check 2022
(3) https://adfreecities.org.uk/what-we-do/advertising-mental-health/
(4) Nicole Torres ”Advertising makes us unhappy”, Harvard Business Review, 2020.
(5) https://adfreecities.org.uk/what-we-do/selling-sexism-body-image-gender-and-corporate-advertising/
Kilder til case om byråd, der har forbudt reklamer: https://adfreecities.org.uk/ + https://www.worldwithoutfossilads.org/ + https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/for-50-aar-siden-blev-de-foerste-tobaksannoncer-forbudt-nu-sker-det-samme-med-reklamer-for-beskidte-biler-fly-og-fossiler/ + https://www.theguardian.com/world/2022/sep/06/haarlem-netherlands-bans-meat-adverts-public-spaces-climate-crisis