Øget bevidsthed om eget klimaaftryk
Mange borgere efterspørger hjælp til at prioritere deres egne klimahandlinger. Kommunen kan bidrage til at oplyse borgerne om klima- og ressourceaftrykket ved forskellige typer af forbrug, samt øge den enkeltes indsigt i eget klimaaftryk. Dette kan både understøtte individuel klimahandling og medvirke til at opbygge demokratisk opbakning til strukturelle tiltag, der tilskynder til at leve bæredygtigt.
- Bolig
- Forbrugsprodukter
- Fødevarer
- Mobilitet
Hvorfor?
Mange borgere tilkendegiver, at de ønsker hjælp til at prioritere deres egen klimaindsats. Fx viser en rundspørge gennemført i 2025 af Mandag Morgen, at kun 1 ud af 4 borgere synes, at deres kommune er god til at oplyse og guide borgerne i forhold til klimahandlinger.(1) Tilsvarende efterspurgte de borgere, der deltog i projektet "Borgersamling Bæredygtigt Forbrug" i 2022-2023, at der fra det offentliges side skabes mere synlighed omkring den enkeltes CO2-udledning, fx i form af en en app, der indeholder en CO2-kvote til hver person og husstand, som man selv fordeler ud på sit forbrug.(2)
Indsigt i eget klimaaftryk kan gøre en forskel af flere årsager.
For det første fordi det giver den enkelte mulighed for at prioritere sin egen indsats og fokusere på de indsatsområder, der virkelig batter.
For det andet kan bevidstheden om eget klimaaftryk være med til at skabe bevidsthed om, hvilke strukturelle vilkår, der står i vejen for at ændre hverdagspraksisser. Dette kan øge den demokratiske opbakning til strukturelle tiltag, der tilskynder til og gør det nemt for borgerne at leve bæredygtigt.
Det kan også give vigtige erkendelser, hvis ens eget klimaaftryk holdes op imod et pejlemærke for bæredygtigt forbrug (se tiltaget Pejlemærker for bæredygtigt forbrug) - eller sammenlignes med andre danskere, fx dem med det laveste klimaaftryk blandt dem, der har beregnet eget klimaaftryk.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan igangsætte initiativer der opbygger viden og bevidsthed hos borgerne om eget klimaaftryk. Det kan fx være borgermøder eller kampagner.
Det giver særligt stor effekt, hvis tiltagene sættes inden for en ramme af et forpligtende fællesskab som fx en boligforening, en arbejdsplads eller en landsby, og der som led i tiltaget også faciliteres dialog om, hvad borgerne kan gøre i fællesskab. Det giver både stærkere forpligtelse, mere motivation og større handlerum end hvad den enkelte har alene.(3)
Det er også en fordel, hvis bevidstheden om eget klimaaftryk kobles med pejlemærker, der fordeler det samlede råderum ned på individuelt niveau, så den enkelte får en idé om, hvilken størrelsesorden af forandring der skal ske, for at komme inden for råderummet (se tiltaget Pejlemærker for bæredygtigt forbrug).
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 8
- Miljøfremmede stoffer: 8
- Ozonlag: 0
- Partikler: 8
- Forsuring af havet: 8
- Fosfor og kvælstof: 8
- Ferskvand: 8
- Skovdække: 8
- Biodiversitet: 8
Case
Hverdagens Klimatopmøde ved Vanebrudspalæet
Hverdagens KlimaTopmøde er en spændende nytænkning af det klassiske borgermøde. En 2,5 timers let-gentagelig, social, energifyldt, lærerig og involverende begivenhed i regi af boligforeninger, landsbyer, skoler m.m. 20-70 personer får grundlæggende klimaforståelse og i en CO2-regnemaskine udregner de præcis hvilke vaner, der er værd at ændre. De leger selv med hvad de kan gøre fremadvendt, i stedet for at blive påduttet en løsning. Til sidst laver de en ‘Klimatraktat’, som anviser den præcise vej til succesfuld CO2-reduktion på det valgte område. Kommunen modtager resultaterne anonymiseret til brug i bl.a. scope-3-mål og lokale indsatser.
I Skanderborg Kommune gennemførte man i vinteren 2023-2024 Familiens Klimatopmøde i 9 af kommunens landsbyer – og tilføjede ½ time til sidst i programmet, hvor deltagerne fordelte sig ud på temaer og drøftede, hvad de kunne gøre i fællesskab inden for hver deres tema. Der var meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne på især fællesskabsdelen.
Case
Hørsholm Kommune
Hørsholm Kommune har lanceret en Klimaberegner, hvor man som borger kan beregne sin CO2-udledning og få indblik i, hvordan man kan gøre en forskel for klimaet.
Kommunen inviterede alle byens borgere til at udregne deres eget klimaaftryk i beregneren – via et brev underskrevet af borgmesteren og sendt via e-boks. 15 % svarede tilbage med en udfyldt beregning af eget klimaaftryk.
Sammenhæng til andre tiltag
Et tiltag som dette, der opbygger en bevidsthed om eget klimaaftryk, er godt som led i dannelse og involvering af borgerne i den lokale omstilling. Særligt hvis tiltaget også bidrager til at opbygge fællesskaber omkring lokal klimahandling.
Men hvis man ønsker at skalere adfærdsændringer hos borgerne, skal tiltaget suppleres med strukturelle tiltag, der gør de bæredygtige hverdagspraksisser mere tilgængelige og mere attraktive end de ikke-bæredygtige.
Det kan fx være "Plantebaseret mad i kantiner og køkkener", "Nedsætte parkeringsnorm", "Kvadratmeterloft i lokalplaner", "Begrænsning af reklamer i det offentlige rum" eller "Kortere arbejdstid" - for bare at nævne nogle få.
Forandringsindikatorer:
- Hvor mange borgere gennemfører en beregning af eget klimaaftryk?
- Hvilke forandringer med hvilken effekt finder borgerne frem til, at de vil lave – hver for sig og i fællesskab?
- Opfølgning: Hvilke forandringer har de gennemført? Og hvordan har de oplevet forandringerne?
- Hvad ved kommunens borgere om eget henholdsvis gennemsnitsdanskerens klimaaftryk – ved de, hvor stort det er, hvad det skyldes, og hvilke adfærdsændringer der batter?
- Hvilken udvikling ses hos kommunens borgere i: Indkøb af kød og mejerivarer per borger; bilejerskab samt bil-km per borger; flyrejser per borger; bolig-m2 per borger; nykøb per borger?
Kilder og yderligere inspiration
(1) Tænketanken Mandag Morgen (2025): Danskernes holdning til klimahandling
(2) Borgersamling Bæredygtigt Forbrug (2023): Anbefalinger
(3) DeltagerDanmark og CONCITO (2022): Omstilling på vippen - En hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling
Kilder til case om Hverdagens Klimatopmøde: https://www.vanebrud.dk/ + Dialog med Søren Hansen, Vanebrudspalæet, 2024 + Interview med Maria Molde, Skanderborg Kommune, juni 2024
Kilde til case om Hørsholm Kommune: Dialog med CDM (som står bag den beregner, som Hørsholm Kommune brugte), 2023