Metode for potentialevurdering

Anvendelse af potentialevurderingen

Potentialevurderingsværktøjet kan bruges til at foretage en vejledende vurdering af forandringspotentialerne i tiltag, der sigter mod at fremme bæredygtige forbrugsmønstre.

Der er tale om en retningsgivende vurdering, der kan bruges til at vise, at nogle typer af tiltag som hovedregel har et relativt større forandringspotentiale end andre. Det er ikke en kvantitativ vurdering, som viser en en specifik reduktion i CO₂ udledning og ressource forbrug for de konkrete tiltag og potentialevurderingen kan ikke bruges til at vurdere om ét tiltag fx kan give en større CO2-reduktion end et andet. 

Eksempelvis kan fødevare-tiltag X med et mellemstort forandringspotentiale godt vise sig at give en større CO2-reduktion end bolig-tiltag Y med et stort forandringspotentiale fx fordi fødevarer fylder forholdsvis meget i den pågældende kommunes klimaaftryk, og det er et område man endnu ikke har gjort meget inden for, mens det modsatte er tilfældet for boligområdet.

Der er i potentialevurderingen tale om nogle overordnede principper, som vil kunne bruges på langt de fleste tiltag. Men der kan naturligvis være tiltag, som af den ene eller den anden grund ikke egner sig til vurdering i værktøjet. Brug derfor din sunde fornuft, når du bruger værktøjet - og vurdér i hvilke situationer det giver mening at bruge dette værktøj, og i hvilke situationer det kræver andre værktøjer.

Brug fx værktøjet til at fremme nye refleksioner om, hvilke typer af tiltag I allerede har i jeres kommune, og hvilke forandringspotentialer der ligger i dem – samt hvilke typer af tiltag der måske kan suppleres med for at opnå større samlet impact på omstillingen til bæredygtige forbrugsmønstre. Eller brug værktøjet som inspiration og støtte til at udvikle og vurdere nye ideer til indsatser, men ikke til at rangere tiltag efter CO2-besparelse.

Logikken i potentialevurderingen

I værktøjet bruges en logik om, at nogle typer af adfærdsændringer som hovedregel har større impact end andre, at nogle typer af virkemidler har større impact end andre, og at nogle typer af skaleringsgreb har større impact end andre. Der kan naturligvis være undtagelser, og igen skal det derfor understreges, at der er tale om vejledende vurderinger.

Forandringspotentiale (kaldet transformativt potentiale)

I vurderingen af et tiltags transformative potentiale vurderes følgende:

• Adfærdsændringen – her vurderes Undgå som mere potent end Skift, der igen er mere potent end Forbedre. Se uddybning her.
• Tilgængelighed – her vurderes Edit-out som mere potent end Edit-in. Se uddybning her.
• Skalering – her vurderes System som mere potent end Gruppe, der igen er mere potent end Individ. Se uddybning her.

Merværdier

Vurderingen af et tiltags merværdier er en skønsmæssig vurdering af, om et givent tiltag kan have en positiv effekt på forskellige merværdier – uden at der sættes størrelsesorden på.

Bæredygtighedspotentiale

I vurderingen af et tiltags bæredygtighedspotentiale bruger vi en 1-2-3 skala til at vurdere adfærdsændringens potentiale, idet 1 = Forbedre, 2 = Skift, og 3 = Undgå. Herefter bruger vi en 0-0,5-1 skala til at vurdere investeringen af naturressourcer ved gennemførelse af den nye adfærd (idet 0 = Ingen/lille ressourceinvestering, 0,25 = Moderat ressourceinvestering, og 0,5= Stor ressourceinvestering). Ressourceinvesteringen trækkes fra adfærdsændringens potentiale, for når vi bruger naturressourcer på at gennemføre en ny adfærd, trækker det lidt fra adfærdsændringens bæredygtighedspotentiale (se uddybning her).

Herefter bruges en 1-2-3 skala til at vurdere skaleringen af adfærdsændringen. Det gør vi på den måde, at et potentiale ganges med 1/3 eller 2/3 eller 3/3 afhængig af skaleringsstrategien. Det forudsættes, at tiltag der gennemføres på systemniveau opnår størst potentiale, og derfor ganges med 3/3. På gruppeniveau opnås lidt mindre potentiale, og derfor ganges med 2/3. På individniveau opnås kun en lille del af tiltagets potentiale, og derfor ganges med 1/3.

Dette generelle bæredygtighedspotentiale omsættes herefter til et potentiale i forhold til hver af de planetære grænser, idet hvert af forbrugsområderne (mobilitet, fødevarer, bolig og forbrugsprodukter) har en profil, hvor nogle planetære grænser i høj grad påvirkes, andre i mindre grad påvirkes, og andre igen slet ikke påvirkes. Der ganges med 1 for de planetære grænser, der i høj grad påvirkes, med 0,5 for de planetære grænser, der i mindre grad påvirkes, og med 0 for de planetære grænser, der slet ikke påvirkes.

Koblingerne mellem hvert forbrugsområde og hver af de planetære grænser er lavet på baggrund af viden om, hvilke miljøpåvirkninger der spiller ind på hver af de planetære grænser, samt hvordan disse miljøpåvirkninger knytter sig til menneskelige aktiviteter. På denne side kan du se oversigter over samt uddybning af, hvilke planetære grænser der påvirkes hvordan af de forskellige forbrugsområder.

Tilgængelighed har også stor betydning for et tiltags potentiale. Som nævnt tidligere har edit-out-tiltag som hovedregel et større transformativt potentiale end edit-in-tiltag. Dog spiller edit-out og edit-in tiltag ofte spiller sammen om at fremme en adfærdsændring. Derfor er en forudsætning for at opnå den fulde effekt af et edit-out-tiltag, at der findes alternativer til det, man ønsker at fjerne. Så det fulde potentiale kan som regel først realiseres i kombination med andre tiltag – eller fordi der lokalt allerede eksisterer bæredygtige alternativer.

Denne sammenhæng mellem edit-out- og edit-in-tiltag betyder, at vi har skønnet, at det er for usikkert at inddrage tilgængelighed som en direkte faktor i vurderingen af bæredygtighedspotentialet.

Brug vurderingen med omtanke

Da potentialevurderingen kun viser potentialet for en type af tiltag i forhold til den CO₂-udledning og ressourceforbrug, som tiltaget er designet til at reducere, kan vurderingen ikke bruges til at sammenligne tiltag på tværs.
Formålet med vurderingen er i stedet at fremme refleksion over de relative potentialer i forskellige typer af tiltag – og over, hvordan ændringer i udformningen af et tiltag kan øge dets forandringspotentiale. Den skal altså forstås som et kvalitativt redskab til prioritering og læring, ikke som en kvantitativ rangordning af tiltag.