Edit-in og edit-out

Når man som kommune vil fremme bæredygtige forbrugsmønstre, kan metoden ”Choice editing” anvendes – på dansk kan man kalde det ”udvalgsredigering”. Udvalgsredigering går ud på at skabe (nye) handlerum ved at muliggøre bæredygtige hverdagspraksisser, mens ikke-bæredygtige hverdagspraksisser gøres mindre tilgængelige og nogle måske helt utilgængelige:(1)

• Tilføj (edit-in) – her øger man tilgængeligheden af bæredygtige alternativer, fx alternativer til kød eller alternativer til bil, for at vores behov kan dækkes på bæredygtige måder.
• Fjern eller begræns (edit-out) – her udfaser man ikke-bæredygtige valgmuligheder, sådan at adfærden/forbruget gradvist bliver bæredygtigt.

Desuden kan udvalgsredigering i konteksten bæredygtigt forbrug også handle om at støtte udviklingen af bæredygtige opfattelser og holdninger og fremme en bred opbakning omkring bæredygtige måder at leve på - både blandt borgere, meningsdannere, virksomheder, politikere, embedsfolk m.v.:(1)

• Tilføj (edit-in) – her støtter man udviklingen af bæredygtige og klimavenlige opfattelser og holdninger, fx via initiativer der opbygger kompetencer til plantebaseret madlavning, hylder grønne frontløbere, eller involverer relevante aktører i at skabe nye normer for den gode bolig, med fokus på færre kvadratmeter.
• Fjern eller begræns (edit-out) – her fjerner eller begrænser man aktiviteter, der promoverer ikke-bæredygtigt forbrug eller reproducerer sociale normer om ikke-bæredygtigt forbrug, fx ved at fjerne reklamer, eller ved at lave forsøg med individuelt råderum for CO2/ressourceforbrug. Eller man modvirker misinformation om bæredygtighed via kompetenceopbygning. Eller man udfordrer herskende normer, fx normer for komfort i hjemmet, sådan at opvarmningsbehovet om vinteren kan reduceres.

Ovenstående er blot eksempler på forskellige typer af udvalgsredigering. Figuren nedenfor viser, hvilke faktorer der påvirker vores forbrug og livsstile,(2) og heri kan der derfor hentes yderligere inspiration til, hvor kommunen kan sætte ind for at fremme omstillingen til bæredygtigt forbrug:

Der er allerede masser af udvalgsredigering i den nuværende indretning af vores samfund. På sundhedsområdet har man i mange år arbejdet med at begrænse mulighederne for usunde valg med afgifter på tobak, rygelovgivning, aldersgrænser på alkohol m.m. Ligesom man på cigaretpakkerne synliggør sundhedsrisikoen ved at ryge og laver kampagner om sund mad, alkohols skadelige virkninger osv.

Inden for miljø- og klimaområdet har man tilsvarende arbejdet med udvalgsredigering, fx når man indfører nul-emissionszoner eller reducerer antallet af parkeringspladser i bymidten. Eller laver kampagner om at spise plantebaseret eller cykle til arbejde.

Men der er også eksempler på, at samfundet over tid er blevet indrettet på måder, som gør det bæredygtige valg mindre attraktivt. For eksempel er transportinfrastrukturen de fleste steder indrettet sådan, at bilen er den nemmeste og hurtigste løsning fra A til B. Dette gør det samtidig mindre sikkert og trygt at cykle, idet bilerne fylder meget på vejene – og sænker også fremkommeligheden for fx busser, som kan blive fanget i bilkøer. Her er der altså tale om udvalgsredigering, der prioriterer biler over mere bæredygtige transportformer og dermed gør det vanskeligt at skifte til bæredygtige hverdagspraksisser.

Det har en væsentlig betydning for et tiltags forandringspotentiale, om der tilføjes bæredygtige valgmuligheder og/eller om der fjernes ikke-bæredygtige valgmuligheder.

Hvis man ønsker at gøre forbruget bæredygtigt, er det ikke nok kun at tilføje bæredygtige valgmuligheder - det er også nødvendigt at begrænse de ikke-bæredygtige valgmuligheder. Inden for transportområdet ved man fx, at hvis man vil reducere bilisme, er det erfaringsmæssigt ikke nok at fremme andre transportformer for at opnå dette.(2)

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at kombinere tiltag, der gør den ikke-bæredygtige adfærd mindre tilgængelig, med tiltag der gør den bæredygtige adfærd mere tilgængelig. F.eks. vil det gøre det nemmere at undvære bilen som hverdagstransportmiddel, hvis man samtidig får bedre mulighed for hjemmearbejde, hvis der er gode kollektive trafikforbindelser (eller samkørselsmuligheder), og hvis byerne i højere grad indrettes sådan, at der er kortere afstand til hverdagens gøremål.

Der er dog også mange tilfælde, hvor alternativerne allerede findes, men blot ikke bliver brugt, fordi det ikke-bæredygtige valg stadig er meget let tilgængeligt. I disse situationer vil det ikke få nogen mærkbar betydning at tilbyde endnu bedre bæredygtige alternativer - her er der primært behov for at sænke tilgængeligheden til de ikke-bæredygtige valgmuligheder.

Det at sænke tilgængeligheden til de ikke-bæredygtige valg kan desuden bidrage til at trække en efterspørgsel efter bedre bæredygtige alternativer. Fx kan reduceret tilgængelighed for biler skabe en øget efterspørgsel efter kollektive løsninger, hvilket kan give et bedre økonomisk grundlag for at forbedre den kollektive dækning (eller samkørsel) i områder, hvor der tidligere ikke var økonomisk grundlag for det.

Tiltag, der opbygger viden, kompetencer og værdier, som understøtter bæredygtig adfærd og nye og mere bæredygtige opfattelser af det gode liv, kan bruges til at fremme en bred opbakning til strukturelle tiltag, som ændrer rammerne for forbruget. Dermed har de en vigtig funktion i at opbygge demokratisk fundament for de nødvendige strukturelle forandringer.(3)

Kilder og yderligere inspiration

(1) UNEP (2022): Enabling Sustainable Lifestyles in a Climate Emergency / dansk oversættelse ved CONCITO (2023): Fremme af bæredygtige livsstile i en klimakrise

(2) CONCITO (2024): Mobilitet og klima i den kommunale planlægning

(3) DeltagerDanmark og CONCITO (2022): Omstilling på vippen - En hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling