Edit-in og edit-out

Når man som kommune vil fremme bæredygtige forbrugsmønstre, kan metoden Choice editing anvendes – på dansk kan man kalde det udvalgsredigering. Udvalgsredigering handler om at skabe (nye) handlemuligheder ved at muliggøre bæredygtige hverdagspraksisser, mens ikke-bæredygtige hverdagspraksisser gøres mindre tilgængelige – og nogle måske helt utilgængelige. (1)

Der findes allerede mange eksempler på udvalgsredigering i den nuværende indretning af vores samfund. På sundhedsområdet har man i mange år arbejdet med at begrænse mulighederne for usunde valg gennem afgifter på tobak, rygelovgivning, aldersgrænser på alkohol m.m. Ligeledes synliggøres sundhedsrisikoen ved rygning på cigaretpakker, og der gennemføres kampagner om sund kost, alkoholens skadelige virkninger osv.

Inden for miljø- og klimaområdet har man tilsvarende arbejdet med udvalgsredigering – fx når man indfører nul-emissionszoner eller reducerer antallet af parkeringspladser i bymidten, eller når man laver kampagner om at spise plantebaseret eller cykle til arbejde.

Der er dog også eksempler på, at samfundet over tid er blevet indrettet på måder, som gør det bæredygtige valg mindre attraktivt. For eksempel er transportinfrastrukturen de fleste steder indrettet sådan, at bilen er den nemmeste og hurtigste løsning fra A til B. Dette gør det samtidig mindre sikkert og trygt at cykle, fordi bilerne fylder meget på vejene – og det reducerer også fremkommeligheden for fx busser, som kan blive fanget i bilkøer. Her er der altså tale om udvalgsredigering, der prioriterer biler over mere bæredygtige transportformer og dermed gør det vanskeligere at skifte til bæredygtige hverdagspraksisser.

• Tilføj (edit-in) – her øger man tilgængeligheden af bæredygtige alternativer, fx ved at skabe bedre kollektiv trafik eller anlægge bedre cykelstier, så det bliver muligt at dække transportbehovet på en bæredygtig måde. Edit-in-tiltag dækker også over initiativer, der gør adgangen til allerede eksisterende bæredygtige valg lettere – fx gennem billigere prisstrukturer for kollektiv transport eller ved at tilbyde opskrifter og kurser i mere bæredygtig madlavning, så borgerne får bedre kendskab til de bæredygtige valg, der allerede findes, men som kan være svære at anvende i hverdagen.
• Fjern eller begræns (edit-out) – her gør man de ikke-bæredygtige valgmuligheder mindre tilgængelige eller fjerner dem helt, så adfærd og forbrug gradvist bliver mere bæredygtigt. Det kan fx ske gennem trængselsafgifter eller ved at begrænse antallet af parkeringspladser i bykerner, så bilen bliver mindre attraktiv, og det bæredygtige alternativ fremstår mere attraktivt.
  Derudover kan edit-out-tiltag også handle om at fjerne eller begrænse aktiviteter, der promoverer ikke-bæredygtigt forbrug eller reproducerer normer herom – fx ved at fjerne reklamer, der promoverer ikke-bæredygtige produkter, eller ved at lave forsøg med individuelt råderum for CO₂- eller ressourceforbrug.

Desuden kan udvalgsredigering i konteksten af bæredygtigt forbrug også handle om at støtte udviklingen af bæredygtige opfattelser og holdninger og fremme en bred opbakning omkring bæredygtige måder at leve på – både blandt borgere, meningsdannere, virksomheder, politikere, embedsfolk m.v. (1)

Det har en væsentlig betydning for et tiltags potentielle effekt, om der kun tilføjes bæredygtige valgmuligheder, og/eller om de ikke-bæredygtige valgmuligheder fjernes. Det vil som udgangspunkt ikke være nok kun at tilføje bæredygtige valgmuligheder, da adgangen til de ikke-bæredygtige valg kan opleves som lettere eller som den normale praksis, man derfor fortsætter med. Derfor vil der typisk også være størst potentiel effekt ved tiltag, der begrænser de ikke-bæredygtige valgmuligheder. Inden for transportområdet ved man f.eks., at hvis man vil reducere bilisme, er det erfaringsmæssigt ikke nok kun at fremme andre transportformer for mange vil forsat tage bilen da det er det lette valg. (2)

Selvom der som udgangspunkt er større potentiel effekt ved edit-out-tiltag, vil effekten af et sådant tiltag ikke være mulig, hvis der ikke allerede eksisterer et bæredygtigt alternativ. Det kan derfor være nødvendigt at kombinere tiltag, der gør den ikke-bæredygtige adfærd mindre tilgængelig, med tiltag, der gør den bæredygtige adfærd mere tilgængelig, for at opnå det fulde potentiale. F.eks. vil det være lettere at undvære bilen som hverdagstransportmiddel, hvis man samtidig får bedre muligheder for hjemmearbejde, gode og trygge cykelveje, samt hvis der er gode kollektive trafikforbindelser (eller samkørselsmuligheder), og hvis byerne i højere grad indrettes, så der er kortere afstand til hverdagens gøremål.

Det gensidige sammenhængen mellem edit-in og edit-out er illustreret med de to trekanter i figuren længere oppe, hvor edit-in er vist som en mindre trekant inden i edit-out trekanten 

Der er dog også mange tilfælde, hvor de bæredygtige alternativer allerede findes, men blot ikke bliver brugt, fordi det ikke-bæredygtige valg stadig er meget let tilgængeligt. I disse situationer vil det ikke have nogen mærkbar betydning at tilbyde endnu bedre bæredygtige alternativer – her er der primært behov for at sænke tilgængeligheden til de ikke-bæredygtige valgmuligheder.

At sænke tilgængeligheden til de ikke-bæredygtige valg kan desuden bidrage til at skabe en efterspørgsel efter bedre bæredygtige alternativer. Fx kan reduceret tilgængelighed for biler skabe en øget efterspørgsel efter kollektive løsninger, hvilket kan give et bedre økonomisk grundlag for at forbedre den kollektive dækning (eller samkørsel) i områder, hvor der tidligere ikke var økonomisk grundlag for det.

Tiltag, der opbygger viden, kompetencer og værdier, som understøtter bæredygtig adfærd samt nye og mere bæredygtige opfattelser af, hvad et godt liv er, kan bruges til at fremme en bred opbakning til strukturelle tiltag, som ændrer rammerne for forbruget. Dermed har de en vigtig funktion i at opbygge et demokratisk fundament for de nødvendige strukturelle forandringer. (3)

Kilder og yderligere inspiration

(1) UNEP (2022): Enabling Sustainable Lifestyles in a Climate Emergency / dansk oversættelse ved CONCITO (2023): Fremme af bæredygtige livsstile i en klimakrise

(2) CONCITO (2024): Mobilitet og klima i den kommunale planlægning

(3) DeltagerDanmark og CONCITO (2022): Omstilling på vippen - En hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling