Gå til hovedindhold
Bæredygtigt forbrug

System, Gruppe eller Individ

I arbejdet med at med fremme bæredygtigt forbrug kan der arbejdes med skalering af forandringer på forskellige måder, og dette har betydning for, hvor stort et forandringspotentiale, der kan opnås med et givent tiltag.

Figur som viser, system, gruppe individ i tre cirkler inden i hinden

De tiltag en kommune udvikler og igangsætter for at fremme bæredygtige forbrugsmønstre, kan skaleres på flere måder. Man kan arbejde med forandringen strukturelt (systemniveau), understøtte forandringen via lokale fællesskaber (gruppeniveau), eller man kan overlade det til den enkelte at ændre ændrer adfærd på egen hånd (individniveau). Dette har betydning for, hvor stort et forandringspotentiale, der kan opnås med tiltaget:

  • System: Tiltag som gør den bæredygtige adfærd mere tilgængelig og/eller fjerner eller besværliggør den ikke-bæredygtige adfærd (fx ændring af en vej til bilfri vej, eller rammer for hvor store parcelhuse man må bygge), men også tiltag som ændrer hvilken adfærd man bliver eksponeret for (fx plantebaseret mad i kommunens institutioner), eller hvilke kulturelle narrativer der er dominerende (fx reklamer, populærkultur eller politisk retorik, der betoner immaterielle værdier frem for materielle). Disse tiltag er dem, der mest effektivt fremmer og fastholder adfærdsændringer, fordi de gør den bæredygtige adfærd nemmere end den ikke-bæredygtige og samtidig bidrager til at normalisere ny adfærd og nye normer og værdier, der harmonerer med og understøtter bæredygtige forbrugsmønstre.
  • Gruppe: Tiltag der gennemføres i et forpligtende fællesskab, fx en boligforening, en skole, en arbejdsplads e.l. Det kunne være en samkørselsordning, en grøn madklub eller en deleordning. Her hjælpes forandringen på vej af, at den foregår i et fællesskab, hvor man er forpligtede over for hinanden, dvs. der opbygges i fællesskabet en ny social norm. Men der ændres ikke på de omkringliggende strukturelle betingelser for adfærden, eller på hvilke narrativer, normer og værdier man møder i omverdenen, hvilket gør det vanskeligt at udvikle og fastholde bæredygtige forbrugsmønstre.
  • Individ: Tiltag, der lægger ansvaret for forandringen over på individet, fx via information, mærkningsordninger eller måling af eget klimaaftryk. Her er det op til den enkelte at ændre adfærd, og der ændres ikke i hverken sociale normer eller hvad der er nemmest/billigst at gøre. Dette gør det svært for den enkelte borger at udvikle og fastholde nye praksisser, hvorfor dette niveau anses for det mindst effektive. 

Kilder og yderligere inspiration

Elizabeth Shove (2014): Putting practice into policy: reconfiguring questions of consumption and climate change

DeltagerDanmark, CONCITO (2022): Omstilling på vippen – En hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling

The Cambridge Sustainability Commission on Scaling Behaviour Change: Changing Our Ways? – Behaviour Change and the Climate Crisis (s. 30-35)

Klimarådet (2021): Klimavenlig mad og forbrugeradfærd

https://pro.ing.dk/wastetech/holdning/hvorfor-er-brug-og-smid-vaek-stadig-helt-normalt?1f4e2460cfb84ebe8cd48fb29bb9de08=ct5RXjjZ9KCZ8mcqrmglR0G3XVrlGnnvmg5W2zInnx0 

https://www.information.dk/debat/2015/05/forbruger-fordi-giver-mening