Planetære grænser
Her kan du læse om begrebet planetære grænser - og om, hvordan hver af de planetære grænser knytter sig til de fire forbrugstemaer, der indgår i inspirationskataloget.
De planetære grænser er en opgørelse af det globale råderum for ressourceforbrug og forurening. Forskere har defineret 9 planetære grænser, der kvantificerer, hvor stort et pres jordens biofysiske systemer kan klare, før deres nuværende funktionalitet ikke længere med sikkerhed kan opretholdes. Det vil sige, at jo mere de planetære grænser overskrides, jo mindre sikkerhed har vi for, at økosystemer, biodiversitet og klimaet fortsat kan udføre de biofysiske processer, som vores samfund er afhængige af til fx fødevareproduktion, vandrensning, CO₂-optag, distribution af ferskvand m.v.(1)
Ideen med de planetære grænser er, at de kan sætte fokus på, at vi ikke overskrider såkaldte tipping points i jordens biofysiske grænser og dermed risikerer at ødelægge den biologiske og klimatiske stabilitet, der danner grundlag for vores civilisation.(1)
6 af de 9 planetære grænser er allerede overskredet.(1) Baggrunden for overskridelsen er overforbrug, særligt i rige lande som Danmark, hvor vi forbruger mere end 4 gange så meget som jorden kan bære.(2)
Klima er én af de planetære grænser. De øvrige er også afgørende for opretholdelsen af menneskers levegrundlag. Fx er biodiversiteten afgørende for opretholdelsen af velfungerende økosystemer – og derfor også afgørende for de såkaldte økosystemtjenester, som vores samfund nyder godt af, fx vandrensning, bestøvning af afgrøder, opretholdelse af fiskebestande m.v.(3)
De planetære grænser påvirker hinanden gensidigt – så hvis én planetær grænse overskrides, øges risikoen for overskridelse af de andre. Fx optager havet og landjorden over 50 % af de menneskelige CO₂-udledninger i dag – men når de biofysiske systemer bringes ud af balance, svækkes deres evne til at optage CO₂, og så får CO₂-udledningerne en større klimaeffekt.(4)
Det er derfor afgørende, at kommunerne vælger tiltag til deres klimaplaner, som reducerer CO₂-udledningerne uden at øge presset på de øvrige planetære grænser.
De 9 planetære grænser
Klima er den mest kendte grænse. Den handler om, hvor meget drivhusgas vi kan udlede, før temperaturen stiger så meget, at det giver store ændringer i vejret, stigende havniveau og smeltende iskapper. Klimaet hænger tæt sammen med mange af de andre grænser.
Biodiversitet beskriver mangfoldigheden af planter, dyr og mikroorganismer. Når arter forsvinder i stort tempo, mister økosystemerne deres robusthed. Naturen bliver mindre modstandsdygtig, og vi mennesker mister vigtige funktioner, fx bestøvning af afgrøder.
Arealændringer dækker over, hvor meget natur vi omdanner til marker, byer og industri. Når skove fældes og vådområder drænes, mister dyr og planter deres levesteder. Det forstyrrer også vandets kredsløb og reducerer naturens evne til at lagre kulstof.
Ferskvand er livsvigtigt, men vores overforbrug og forurening presser floder, søer og grundvand. Når vandressourcerne overudnyttes, skader det både mennesker, natur og landbrug. Flere steder i verden ses allerede alvorlig vandmangel.
Biogeokemiske kredsløb handler især om kvælstof og fosfor, som bruges i gødning. Planter har brug for dem, men vi tilfører langt mere, end naturen kan optage. Overskuddet ender i vandløb og havet, hvor det giver algeopblomstring og iltsvind.
Havforsuring skyldes, at havene optager store mængder CO₂ fra atmosfæren. Det ændrer havets kemi og gør vandet mere surt. Mange organismer som koraller, skaldyr og visse fisk er følsomme over for selv små ændringer i surhedsgraden.
Aerosoler, også kaldet partikler i luften, kommer fra brande, biler og industri. De kan ændre skydannelse og regnmønstre og dermed påvirke klimaet. Samtidig er de sundhedsskadelige, fordi de trænger ned i lungerne og øger risikoen for sygdom.
Ozonlaget beskytter Jorden mod solens skadelige UV-stråler. For få årtier siden blev det truet af ozonnedbrydende stoffer, men gennem internationalt samarbejde er udledningen stoppet, og ozonlaget er langsomt ved at komme sig. Det viser, at global handling virker.
Nye stoffer dækker over de mange kemikalier, plastik og giftstoffer, som vi mennesker fremstiller. De ophobes i miljøet og i vores kroppe, hvor de kan skade både sundhed og økosystemer. Mikroplast i havet er et af de tydelige eksempler.
Sammenhængen mellem de planetære grænser og de fire forbrugstemaer i kataloget
Tiltag rettet mod henholdsvis mobilitet, fødevarer, bolig og forbrugsprodukter påvirker de planetære grænser forskelligt - og i højere eller mindre grad. Nedenfor fremgår de sammenhænge mellem de planetære grænser og hver af de fire forbrugsområder, der er anvendt i vurderingen af hvert tiltags bæredygtighedspotentiale.
Koblingerne mellem hvert forbrugsområde og hver af de planetære grænser er lavet på baggrund af viden om, hvilke påvirkninger der spiller ind på hver af de planetære grænser, og hvordan disse knytter sig til menneskelige aktiviteter.(5)
Mobilitet og planetære grænser
Vores transportvaner påvirker i høj grad:
- Klima – pga. CO₂-udledning fra både produktion og drift af transportmidler og transportinfrastruktur
- Forsuring af havene – pga. CO₂-udledningen fra ovenstående
- Partikelforurening – pga. afbrænding af fossilt brændstof
- Miljøfremmede stoffer fra produktion og drift af transportmidler og infrastruktur – fx er bildæk den næststørste globale kilde til mikroplast
Desuden påvirker vores transportvaner også:
- Biodiversitet – fordi infrastruktur ødelægger og fragmenterer levesteder, og fordi de klimaforandringer, som transporten bidrager til, også ødelægger levesteder (fx via skovbrande, oversvømmelser, tørke, stigende temperaturer m.v.)
- Skovdække/arealanvendelse – fordi infrastruktur optager areal og fordi de klimaforandringer, som transporten bidrager til, også reducerer skovdækket via skovbrande, tørke osv.
- Ferskvand – pga. vandforbrug og –forurening i produktionen af transportmidler og infrastruktur
Fødevarer og planetære grænser
Vores madvaner påvirker i høj grad:
- Klima – pga. CO₂-udledning fra fødevareproduktionen (særligt den animalske)
- Biodiversitet – fordi fødevareproduktionen optager meget areal, som ellers kunne have været natur. Ligesom ikke-bæredygtigt jagt og fiskeri presser livet på land og i havet. Og fordi de klimaforandringer, som fødevareproduktionen bidrager til, ødelægger levesteder (via skovbrande, oversvømmelser og tørke m.v.)
- Skovdække/arealanvendelse – fordi fødevareproduktionen (og særligt den animalske) optager meget areal, og fordi de klimaforandringer, som fødevareproduktionen bidrager til, også reducerer skovdækket via skovbrande, tørke osv.
- Ferskvand – pga. et stort vandforbrug til fødevareproduktion, og fordi fødevareproduktion er en af de største kilder til forurening af vand.
- Fosfor- og kvælstofudledning – pga. udvaskning af næringsstoffer fra landbruget (og særligt det konventionelle, hvor der bruges kunstgødning)
- Forsuring af havene – pga. CO₂-udledningen fra fødevareproduktionen
- Miljøfremmede stoffer fra fødevareproduktionen (særligt den konventionelle), fx pesticider.
Desuden påvirker vores madvaner også:
- Partikelforurening – pga. afbrænding af fossilt brændstof i landbrugsmaskiner, samt øvrig energiforsyning til landbruget (fx produktion af kunstgødning).
Bolig og planetære grænser
Vores boliger og bygninger påvirker i høj grad:
- Klima – pga. CO₂-udledning fra produktion og drift af bygninger og forsyningsinfrastruktur til boligen
- Forsuring af havene – pga. CO₂-udledningen fra ovenstående
- Miljøfremmede stoffer fra produktion og drift af boliger og infrastruktur
Desuden påvirker vores boliger også:
- Biodiversitet – fordi boliger (og udearealerne omkring dem) optager areal, som ellers kunne have været natur. Og fordi de klimaforandringer, som boligerne bidrager til, også ødelægger levesteder (fx via skovbrande, oversvømmelser, tørke, stigende temperaturer m.v.)
- Skovdække/arealanvendelse – fordi boliger optager areal, og fordi de klimaforandringer, som boligerne bidrager til, også reducerer skovdækket via skovbrande, tørke osv.
- Ferskvand – pga. vandforbrug og -forurening i produktionen af materialer til boliger og bolig-infrastruktur.
- Partikelforurening – pga. afbrænding af fossilt brændstof i energiforsyningen til produktion og drift af boliger og boliginfrastruktur.
Forbrugsprodukter og planetære grænser
Produktion og køb af forbrugsprodukter påvirker i høj grad:
- Klima – pga. CO₂-udledning fra produktion og drift af de ting vi køber
- Forsuring af havene – pga. CO₂-udledningen fra ovenstående
- Miljøfremmede stoffer fra produktion og drift af de ting vi køber
Desuden påvirker vores forbrugsprodukter også:
- Biodiversitet – fordi produktionen af ting kræver ressourceudvinding, som optager areal og forurener natur og dermed ødelægger og fragmenterer levesteder. Og fordi de klimaforandringer, som produktionen og driften af ting bidrager til, også ødelægger levesteder (fx via skovbrande, oversvømmelser, tørke, stigende temperaturer m.v.)
- Skovdække/arealanvendelse – fordi ressourceudvindingen optager areal, som ellers kunne have været natur, og fordi de klimaforandringer, som produktion og drift af vores ting bidrager til, også reducerer skovdækket via skovbrande, tørke osv.
- Ferskvand – pga. vandforbrug og -forurening i produktionen af ting.
- Partikelforurening – pga. afbrænding af fossilt brændstof i energiforsyningen til produktion og drift af ting.
Planetære grænser og menneskers behov
IPCC (FNs Klimapanel)bruger i deres Sixth Assessment Report begreber som "sufficiency" og "decent living standard" for at indkredse tanken om en retfærdig fordeling af det globale råderum for ressourceforbrug. I rapporten står der blandt andet:
“Decent living standards are a set of essential material preconditions for human well-being which includes shelter, nutrition, basic amenities, health care, transportation, information, education, and public space (Rao and Baer 2012; Rao and Min 2018; Rao et al. 2019). Sufficiency addresses the issue of a fair consumption of space and resources. The remaining carbon budget, and its normative target for distributional equity, is the upper limit of sufficiency, while requirements for a decent living standard define the minimum level of sufficiency.”
Danske forskere fra DTU og KU beskæftiger sig i et studie fra 2025 med, hvordan man kan fordele det bæredygtige globale råderum for ressourceforbrug og forurening, baseret på tanken om et tilstrækkeligt materielt behov.(6) Flere internationale studier har også beskæftiget sig med, hvad der er et tilstrækkeligt materielt forbrug for at opnå såkaldt ”Decent Living Standard” – som både omfatter materielle og sociale behov. Disse studier definerer bl.a. følgende minimum-forbrug: (7)
- Fødevarer: 2000-2500 kcal/person/dag – og en tilstrækkeligt nærende kost
- Bolig: Min. 15 m2 boligareal per person (inkl. fællesrum som køkken og bad) – og opvarmning/køling til 20 grader
- Mobilitet: Ca. 1150 km/år i bil, ca. 2250 km/år i tog, ca. 2250 km/år i bus, og ca. 1250 km/år på cykel.
- Produkter: 1 køle/fryseskab og ét komfur per husholdning, 3-4 kg nyt tøj/år per person, ca. 5 kg møbler/år/person, 1 bærbar/tv per husholdning, 1 telefon per husholdning eller per voksen eller per person over 10 år.
Kilder og yderligere inspiration
(1) Richardson et al. (2023): Earth beyond six of nine planetary boundaries (https://www.science.org/doi/10.1126/sciadv.adh2458)
(2) Rådet for Grøn Omstilling: https://rgo.dk/en/focus-area/planetary-boundaries/
(3) https://envs.au.dk/en/research-areas/society-environment-and-resources/biodiversity-and-ecosystem-services og https://www.sgu.se/en/itp308/knowledge-platform/biodiversity-and-ecosystem-services/
(4) WWF, 2022: Our Climate’s Secret Ally (https://wwf.panda.org/wwf_news/?6811966/climate-nature-secret-ally)
(5) Viden om, hvilke hovedaktiviteter der presser hver af de planetære grænser kommer herfra: https://www.degruyter.com/document/doi/10.1515/jbnst-2022-0022/html (Afsnit 5.1, table 1) - og er suppleret med en lang række kilder, der beskriver hver af de fire forbrugsdomæners rolle i de hovedaktiviteter der presser hver af de planetære grænser:
https://icrofs.dk/oekologiens-bidrag-til-samfundsgoder/energi-og-klima
https://sentientmedia.org/land-use-change/
https://unfoundation.org/blog/post/biodiversity-explained-facts-myths-and-the-race-to-protect-it/
https://earth.org/causes-of-biodiversity-loss/
https://www.unep.org/news-and-stories/story/five-drivers-nature-crisis
https://royalsociety.org/news-resources/projects/biodiversity/human-impact-on-biodiversity/
https://www.nrdc.org/stories/water-pollution-everything-you-need-know#whatis
https://www.sciencedirect.com/topics/engineering/industrial-water-use
https://www.epa.gov/nutrientpollution/sources-and-solutions
https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/vand/hav/iltsvind-i-havet/
https://www.greenpeace.org/denmark/viden/landbrug/fosfor-goedning/
https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/landbrug/kvaelstof/
https://www.nrdc.org/stories/ocean-acidification-what-you-need-know#causes
https://colsa.unh.edu/blog/2023/12/ocean-acidification-definition-causes-depth-exploration
https://atmosphere.copernicus.eu/aerosols-are-so2-emissions-reductions-contributing-global-warming
https://pubs.acs.org/doi/pdf/10.1021/bk-2009-1005.ch001
https://www.dcceew.gov.au/environment/protection/ozone/ozone-science/ozone-depleting-substances
https://www.eli.org/research-report/novel-entities-and-gef-background-paper
https://www.sei.org/publications/outside-planetary-boundary-novel-entities/
https://www.horiba.com/int/scientific/resources/science-in-action/where-do-microplastics-come-from/
(6) Kromand et al. (2025): Developing sufficiency-based sharing principles for absolute environmental sustainability assessment using decent living standards and planetary boundaries
(7) Rao and Min (2018): Decent Living Standards: Material Prerequisites for Human Wellbeing; Millward-Hopkins et al. (2020): Providing decent living with minimum energy: A global scenario; Kromand et al. (2025): Developing sufficiency-based sharing principles for absolute environmental sustainability assessment using decent living standards and planetary boundaries