Undgå, Skift, Forbedre
Hvis man ønsker at reducere klima- og ressourceaftryk fra forbruget, er det nødvendigt at understøtte adfærdsændringer. Undgå-Skift-Forbedre-tilgangen beskriver tre niveauer af adfærdsændringer, som kommunen kan arbejde på, når der skal udvikles tiltag, som reducerer forbrugsbaserede udledninger og fremmer bæredygtige forbrugsmønstre.
Hvis man ønsker at reducere klima- og ressourceaftryk fra forbruget, er det nødvendigt at understøtte adfærdsændringer. Undgå-Skift-Forbedre-tilgangen præsenterer tre forskellige typer af adfærdsændringer:(1)
- Undgå: Det største potentiale for at reducere ressourceforbrug og forbrugsbaserede udledninger er at undgå forbruget helt. Det betyder at fjerne eller minimere behovet for det pågældende forbrug (fx at minimere vores behov for hverdagstransport i bil og vores behov for flyrejser).
- Skift: Det forbrug, der ikke kan undgås, bør skiftes til en mere bæredygtig praksis med et lavere energi- og ressourceforbrug (fx skift fra solo-bilkørsel til cykel, kollektiv trafik eller samkørsel).
- Forbedre: I tillæg til, at man reducerer forbruget og skifter til de mest bæredygtige praksisser, bør man løbende forbedre bæredygtigheden af de løsninger der bruges til at dække forbruget (fx elektrificere busser, tog og biler).
De tre niveauer skal forstås hierarkisk; Man bør implementere Undgå-tiltag først, dernæst Skift-tiltag, og til sidst Forbedre-tiltag.(1)
Der er som hovedregel den største klima- og ressourcemæssige gevinst ved at undgå et forbrug, og den mindste gevinst ved at forbedre præstationen. Ydermere giver det planlægningsmæssigt god mening at reducere forbruget, inden man dimensionerer det system, der skal dække behovet (fx transportsystemet eller boligmassen), så man undgår et overdimensioneret system med et stort klima- og ressourceaftryk.
I figuren nedenfor ses de tre trin illustreret med eksempler inden for hvert af de fire forbrugsområder med det største klima- og ressourceaftryk.

Vil man lykkes med at gøre forbruget bæredygtigt, er det nødvendigt at arbejde på undgå og skift-niveauerne. Forbedre-tiltag alene er ikke tilstrækkeligt effektivt til at reducere forbrugets klima- og ressourceaftryk - og de kan endda medvirke til at fastholde ikke-bæredygtige forbrugsmønstre eller øge forbruget. Det skyldes, at forbedre-tiltag alene fokuserer på effektivisering og teknologiske forbedringer, uden samtidig at reducere efterspørgslen. Og denne tilgang medfører to væsentlige udfordringer:
- Rebound-effekten: Når et produkt bliver mere effektivt, kan det føre til øget forbrug frem for besparelse. Eksempelvis kan mere brændstofeffektive biler resultere i, at folk kører længere i bilerne, køber større biler eller bruger de sparede penge på en ekstra flyrejse. Ydermere kan rebound-effekten også ses på strukturelt niveau - fx ved at øget brug af bilen (pga. øget brændstofeffektivitet og/eller "grønnere biler") fører til stigende efterspørgsel efter infrastruktur, der tilgodeser biler, hvilket igen fører til politiske beslutninger, der favoriserer bilen over fx aktiv og kollektiv transport og dermed bidrager til, at endnu flere bruger bilen frem for mere bæredygtige transportformer.(2) Et mere bæredygtigt produkt kan også føre til såkaldt ”moral licensing”, hvor man fortæller sig selv, at når nu man bor i et energieffektivt hus, så kan man godt tillade sig at have en lidt højere indetemperatur om vinteren, eller at købe en stor bøf lidt oftere.(3)
- Problemforskydning ('problem shifting'): Teknologiske løsninger kan mindske én miljøpåvirkning, men skabe nye problemer andre steder. Elbiler reducerer eksempelvis CO₂-udledningen i brugsfasen, men kræver omfattende minedrift til batteriproduktion, hvilket øger presset på biodiversiteten og naturarealer. Tilsvarende kan vedvarende energi fra vindmøller og solceller erstatte fossile brændsler i energiproduktionen, men til gengæld lægger den vedvarende energiproduktion beslag på store arealer og medvirker dermed også til at lægge yderligere pres på arealanvendelse, biodiversitet m.v.(2)
Derfor er det nødvendigt primært at gennemføre tiltag, der bidrager til at reducere efterspørgslen efter og forbruget af klima- og ressourcetunge varer, ydelser og hverdagspraksisser. Og sekundært tiltag, som bidrager til at forbedre den klima- og ressourcemæssige præstation af vores transportmidler, fødevarer, bygninger og produkter. På den måde sikres både en reel effekt på klimaet og de øvrige planetære grænser.
Planetære grænser kræver politik der adresserer rebound-effekt og problemombytning(4)
I CONCITO's model for planetær politik beskrives det, hvordan der kan føres politik der harmonerer med de planetære grænser.
Blandt andet skriver CONCITO, at "planetær politik" på grund af rebound-effekter bør prioritere politikker, der sigter mod at reducere det absolutte ressourceforbrug, i stedet for politikker, der kun forbedrer effektiviteten af en given aktivitet. Udfordringen med Rebound-effekter kalder på nye og transformative tilgange, fx politikker der sætter mål for absolutte reduktioner i CO2-udledninger eller ressourceforbrug, frem for relative.
Ligeledes skriver CONCITO, at det er afgørende at have fokus på samspillet mellem de forskellige planetære grænser for at undgå problem shifting. Fx kan et for snævert fokus på CO2-reduktioner føre til tunnelsyn i forhold til tiltag, der giver CO2-reduktioner, mens man overser de samme tiltags virkning på andre planetære grænser og deres potentielle feedback-mekanismer også på CO2-udledningerne. Særligt vigtigt er det at have fokus på tiltag, der øger presset på biosfæren, fx politikker der fremmer brugen af biomasse til energiproduktion og byggematerialer. Produktionen af biomasse skaber et øget pres på den samlede arealanvendelse og kan dermed medvirke til at forringe naturens CO2-optag eller øge udledningen af CO2 fra naturen, samtidig med at det også øger presset på flere af de øvrige planetære grænser, fx ferskvand og miljøfremmede stoffer.
Se yderligere uddybning på videnssiden om planetære grænser.
Kilder og yderligere inspiration:
(1) GIZ (2019): Sustainable Urban Transport: Avoid-Shift-Improve (A-S-I) - https://www.transformative-mobility.org/wp-content/uploads/2023/03/ASI_TUMI_SUTP_iNUA_No-9_April-2019-Mykme0.pdf
(2) European Environmental Bureau (2019): Decoupling Debunked - https://eeb.org/library/decoupling-debunked/
(3) Yu et al. (2025): From green to indulgence: unpacking the roles of perceived morality and deservingness - https://www.researchgate.net/publication/388714698_From_green_to_indulg…
(4) CONCITO (2024): A Framework for Planetary Politics (https://concito.dk/udgivelser/a-framework-planetary-politics) - se bl.a. side 23-24 om problem shifting og side 34 om rebound-effekter.
En enkel forklaring af Rebound-effekter kan findes her: https://www.the0mission.dk/post/rebound-effekter
På hjemmesiden PostGrowthGuide.com findes et online-kursus, som i 16 korte video-lektioner a 5-10 minutter forklarer en række begreber, der er centrale for bæredygtighedsdagsordenen, herunder rebound-effekt og problem shifting (kurset er på engelsk og kræver betaling): https://www.postgrowthguide.com/Online-course