Undgå, Skift, Forbedre
Det, at reducere de forbrugsbaserede udledninger, kræver nye greb og prioriteringer. Med Undgå–Skift–Forbedre-tilgangen kan arbejdet målrettes dér, hvor effekten er størst: ved først at reducere behovet for ressource- og klimabelastende forbrug, derefter at fremme skift til mere bæredygtige løsninger, og til sidst at forbedre de teknologier og systemer, vi allerede anvender. Tilgangen hjælper med at tænke forebyggende, understøtte bæredygtige valg gennem planlægning og adfærdsændringer
Hvis man ønsker at reducere klima- og ressourceaftryk fra forbruget, er det nødvendigt at understøtte adfærdsændringer. Undgå-Skift-Forbedre-tilgangen præsenterer tre forskellige typer af adfærdsændringer:(1)
- Undgå: Det største potentiale for at reducere ressourceforbrug og forbrugsbaserede udledninger er at undgå forbruget helt. Det betyder at fjerne eller minimere behovet for det pågældende forbrug og dermed brugen af ressourcerne (fx at minimere vores behov for hverdagstransport i bil og vores behov for flyrejser).
- Skift: Der skabes et skift fra en mindre bæredygtig forbrugsvej til en mere bæredygtig med et lavere energi- og ressourceforbrug. (fx skift af transportmiddel fra solo-bilkørsel til cykel, kollektiv trafik eller samkørsel).
- Forbedre: Ressource effektiviteten af en eksisterende vare eller service forbedres uden at der sker en store ændring i adfærd (fx elektrificering af busser, tog og biler).
Den potentielle effekt af indsatser er størst med undgå tiltag og mindst ved forbedre tiltag. Ved først at reducere behovet for forbrug - ved at prioritere Undgå-tiltag før Skift og Forbedre opnås de største og mest langsigtede klima- og ressourcegevinster. Indsatsen starter med at mindske behovet for ressource- og klimabelastende forbrug – eksempelvis ved at fremme løsninger, der reducerer transportbehov, materialeforbrug og energikrav i hverdagen.(1)
Herefter rettes fokus mod at understøtte et skift til mere bæredygtige løsninger og praksisser – som deling, genbrug, plantebaserede kostvaner eller fælles infrastruktur med lavt ressourceaftryk. Til sidst målrettes indsatsen forbedringer af de teknologier og systemer, der allerede anvendes, så de understøtter en mere effektiv udnyttelse af ressourcer og energi.
Ved at arbejde i denne rækkefølge undgås det at fastholde strukturer, der bygger på et fortsat højt forbrug. Det giver planlægningsmæssig robusthed og sikrer, at nye løsninger dimensioneres ud fra et reduceret behov. På den måde bliver arbejdet med bæredygtigt forbrug ikke kun et spørgsmål om teknologisk effektivisering, men om at skabe varige forandringer i efterspørgslen – og dermed opnå en reel redukiton af klima- og ressourceaftrykket.
I figuren nedenfor ses de tre trin illustreret med eksempler inden for hvert af de fire forbrugsområder med det største klima- og ressourceaftryk.
Når man arbejder med bæredygtigt forbrug, er det – som tidligere nævnt – vigtigt ikke kun at fokusere på effektivisering og teknologiske forbedringer uden samtidig at reducere efterspørgslen. Hvis vi alene satser på at gøre produkterne grønnere, risikerer vi, at det samlede klima- og ressourceaftryk forbliver højt. Dette skyldes, at klima- og ressourceaftrykket i praksis blot kan blive flyttet til andre sektorer eller geografiske områder – i stedet for reelt at falde. Det ses blandt andet med Rebound-effekten og problemforskydning.
Rebound-effekten: Når et produkt eller en teknologi bliver mere effektiv, kan det paradoksalt nok føre til øget forbrug frem for besparelse. Mere brændstofeffektive biler kan for eksempel betyde, at folk kører længere, køber større biler. På et strukturelt niveau kan effekten forstærkes: Jo mere tilgængelig og effektiv biltransport bliver, desto større bliver efterspørgslen efter veje og parkeringspladser. Det fører til planlægnings- og investeringsbeslutninger, der yderligere favoriserer biltrafik frem for kollektiv transport, cykling og gang – og dermed fastholder et højt forbrug og et stort klimaaftryk.
Problemforskydning ('problem shifting'): Selv når en teknologi reelt mindsker én type miljøbelastning, kan den skabe nye problemer andre steder. Elbiler reducerer for eksempel CO₂-udledningen under kørsel, men kræver store mængder mineraler til batteriproduktion, hvilket øger presset på natur, arealer og biodiversitet.
Derfor kræver arbejdet med bæredygtigt forbrug et helhedsperspektiv, hvor teknologiske forbedringer går hånd i hånd med en reel reduktion i forbruget. Kun på den måde kan vi sikre, at de grønne løsninger faktisk bidrager til at mindske det samlede klima- og ressourceaftryk – i stedet for blot at flytte det rundt.
Kilder og yderligere inspiration:
(1) GIZ (2019): Sustainable Urban Transport: Avoid-Shift-Improve (A-S-I) - https://www.transformative-mobility.org/wp-content/uploads/2023/03/ASI_TUMI_SUTP_iNUA_No-9_April-2019-Mykme0.pdf
(2) European Environmental Bureau (2019): Decoupling Debunked - https://eeb.org/library/decoupling-debunked/
(3) Yu et al. (2025): From green to indulgence: unpacking the roles of perceived morality and deservingness - https://www.researchgate.net/publication/388714698_From_green_to_indulg…
(4) CONCITO (2024): A Framework for Planetary Politics (https://concito.dk/udgivelser/a-framework-planetary-politics) - se bl.a. side 23-24 om problem shifting og side 34 om rebound-effekter.
En enkel forklaring af Rebound-effekter kan findes her: https://www.the0mission.dk/post/rebound-effekter
På hjemmesiden PostGrowthGuide.com findes et online-kursus, som i 16 korte video-lektioner a 5-10 minutter forklarer en række begreber, der er centrale for bæredygtighedsdagsordenen, herunder rebound-effekt og problem shifting (kurset er på engelsk og kræver betaling): https://www.postgrowthguide.com/Online-course