Gå til hovedindhold
Bæredygtigt forbrug

Ressourceinvestering

I udviklingen af tiltag der fremmer bæredygtigt forbrug, er det en god ide at overveje, hvor stort et forbrug af naturressourcer en given ny adfærd kræver. Den samme adfærdsændring kan ofte opnås på mere eller mindre ressourcekrævende måder - og dette har betydning for et tiltags samlede potentiale.

Investeringen af naturressourcer forstås her som den mængde energi, materiale, vand, areal osv., som skal forbruges, for at den givne adfærd kan gennemføres.

Udviklingen i danskernes materielle velstand går i dag stort set kun én vej; Vi efterspørger og køber større boliger, større biler, flere biler, flere flyrejser osv. Og business as usual er, at denne stigende efterspørgsel imødekommes ved at øge kapaciteten; Vi bygger flere boligkvadratmeter, flere motorveje, køber flere biler, udbygger lufthavnen osv. 

Omkring halvdelen af alle de jomfruelige ressourcer, der tilføres dansk økonomi hvert år går fx til at opretholde eller forøge kapaciteten af bygninger, infrastruktur, køretøjer osv.(1)

Selvom boligerne og bilerne samtidig bliver mere energieffektive, går regnestykket ofte i nul, fordi den fortsatte stigning i forbruget æder gevinsten ved mere ressourceeffektiv drift (som beskrevet her under rebound-effekt). Så resultatet bliver fortsat et klima- og ressourceaftryk, der er meget større end hvad der er bæredygtigt.

Samtidig er vi i en situation, hvor vi allerede har overskredet 6 ud af 9 planetære grænser og er meget tæt på adskillige tipping points, der kan igangsætte kaskade-effekter, som vi ikke kan stoppe (læs mere om tipping points her). Derfor er ethvert nyt ressourceforbrug et skridt længere ud i risikozonen - i en situation, hvor der ifølge OECD er brug for "hastige, tidlige og dybe reduktioner i udledningerne allerede i dette årti."(2)

Udnyt det eksisterende frem for at bygge nyt

Derfor er det bedst så vidt muligt at sigte mod adfærdsændringer, der kan realiseres, uden at der skal bruges ressourcer på at bygge eller producere nyt, dvs. med bedre anvendelse af det eksisterende byggeri, infrastruktur, transportmidler, produktionskapacitet osv.(3)

Fx viser et studie fra DTU, SDU og AAU, at fire ud af fem nybyggerier skal sløjfes fra og med 2026, hvis byggesektoren skal være bæredygtig.(4) Og derfor kan det ressourcemæssigt have større potentiale at gennemføre et Undgå-tiltag, der sigter mod bedre udnyttelse og fordeling af eksisterende kvadratmeter, end at gennemføre et Undgå-tiltag, der handler om at sætte et m2-loft for nybyggede boliger (fordi sidstnævnte stadig vil medføre ressourceinvesteringer i nybyggeri, hvorimod førstnævnte sigter mod helt at undgå nybyggeri).

Tilsvarende har et tiltag, der forbedrer den kollektive trafik ved fx at omdanne eksisterende vejbaner eller motorveje til busbaner-/veje, et større potentiale end et tiltag, der kræver anlæg af en ny metro, letbane eller togstrækning. Og et tiltag der handler om at rekruttere eksisterende private biler til delebiler har et større potentiale end et tiltag, der handler om at indkøbe nye biler til lokale delebilsordninger.(3) Se uddybning i boksen nedenfor.

På både Undgå-, Skift- og Forbedre-niveauet findes der tiltag, der kræver en større eller en mindre ressourceinvestering. På denne baggrund skelner vi i katalogets potentialevurdering mellem tre størrelsesordener af ressourceinvesteringer, som skal trækkes fra gevinsten ved adfærdsændringen. Ressourceinvesteringens størrelsesorden kan vurderes ved at sammenligne med business as usual:

  • Stor ressourceinvestering: Den nye adfærd vil kræve samme store ressourceforbrug som business as usual. Dvs. den nuværende praksis med at opretholde og eventuelt udvide kapaciteten fortsættes. Fx ved at fortsætte med at bygge nye boliger i nogenlunde samme størrelse som i dag (dog i mere bæredygtige byggematerialer, mere energieffektivt e.l.)
  • Moderat ressourceinvestering: Den nye adfærd vil kræve et mindre ressourceforbrug end business as usual, fx fordi man bruger en vis mængde ressourcer på at omdanne eksisterende byggeri til boliger, frem for at bygge nye boliger. Eller fordi man bygger nye boliger, men i markant mindre størrelse end den gennemsnitlige bolig (fx tiny houses).
  • Ingen/lille ressourceinvestering: Den nye adfærd vil kræve et meget mindre ressourceforbrug end business as usual, fx fordi man via grøn boligrotation lykkes med at omfordele boliger, så boligbehovet mødes uden nybyggeri eller ombygning.

Bedre udnyttelse af det eksisterende = omprogrammering (3)

Siden midten af 1900-tallet har vi i Danmark som i andre ­velstillede lande gennemlevet ‘den store acceleration’, hvor forbruget tog et vækstspring, og der etableredes omfattende infrastrukturer, der i dag binder enorme mængder af ressourcer i form af cement, beton, metaller mv. i bygninger, veje, broer, jernbaner, lufthavne osv.

Det ville på ingen måde være bæredygtigt at rive store dele af denne infrastruktur ned for så at bygge nyt og ‘grønt’. For eksempel ville det ud fra et ressourceperspektiv være forkert at rive asfalten på en motorvej op for dernæst at anlægge en ny jernbane. Nok ville jernbanen i brugsfasen være grønnere end motorvejen, men at erstatte gammelt med nyt skaber både store affaldsmængder og kræver betydelige ressourceinvesteringer.

I stedet kan vi lære at bruge eksisterende infrastruktur – oprindeligt bygget til et samfund med rigelige mængder af billig fossil energi og derfor skabt til energi­intensive praksisser – på nye og mere ressourcelette måder.

Kongstanken i omprogrammering er at ‘hacke’ eller modificere eksisterende infrastruktur på måder, der ikke kræver mange nye ressourcer, men som har stor effekt på forbruget. Som for eksempel at omprogrammere en vej primært for biler til højeffektiv kollektiv transport i form af Bus Rapid Transit (BRT). Eller at omdanne private biler til delebiler - eller enfamiliehuse til flerfamiliehuse.

Omprogrammering er relevant for alle de sektorer i samfundet, som er forbundet med ressourceintensive praksisser, og hvor der allerede er investeret store mængder af ressourcer i infrastrukturen.

Læs mere om omprogrammering i denne artikel.

Kilder og yderligere inspiration:

(1) Circle Economy (2023): Circularity Gap Report Denmark

(2) OECD (2022): Climate Tipping Points – Insights for Effective Policy Action

(3) Indlæg på ing.dk af Toke Haunstrup Bach Christensen, seniorforsker på Aalborg Universitet (31. maj 2024): Drop toget og indsæt busser - https://ing.dk/holdning/drop-toget-og-indsaet-busser 

(4) https://dagensbyggeri.dk/gronnere-byggeri/forskere-med-markant-udmelding-80-nybyggeri-skal-stoppes/ - og det studie der henvises til: Lise Horup m.fl., 2025: Absolute sustainability assessment of the Danish building sector through prospective LCA (https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0048969725004152?via%3Dihub)