Tipping points - og deres betydning for kommunal klimahandling

Klimaforandringerne beskrives i ofte som en gradvis og lineær proces: Jo mere drivhusgas vi leder ud i atmosfæren, jo mere stiger temperaturen.(1)

Men klimaforandringerne er ikke kun lineære. I de seneste år er der blandt klimaforskere kommet en stigende opmærksomhed på, at nogle af jordens systemer kan blive skubbet ud over tipping points, som ændrer systemerne fra én grundtilstand til en anden.(1)

Et eksempel på et tipping point er afsmeltningen af indlandsisen. Indtil et vist punkt kan indlandsisen opretholde og reproducere sig selv, men når den et vist punkt af opvarmning og afsmeltning, vil afsmeltningen blive selvforstærkende, og derfra går det kun én vej, indtil indlandisen er helt væk.(1)

Jorden har forskellige tipping points, som omfatter både klimasystemer og økologiske systemer, der kan kollapse og derefter tippe over i en ny tilstand.(1)

Forskere har identificeret over 25 mulige tipping points i klodens fysiske og biologiske systemer – fx iskapper, havstrømme, regnskove og koralrev. Flere af dem er indbyrdes forbundet, og ét tipping point kan derfor udløse flere andre i en dominoeffekt.(2)

Det betyder, at udledningen af en vis mængde CO2 kan være det sidste puf, der sætter gang i en kædereaktion, som ikke kan standses igen.(1)

Eksempler på tipping points er:(2)

• Grønlands iskappe: Smelter hurtigere i takt med opvarmningen. Når en vis grænse nås, kan den ikke længere gendanne sig – hvilket kan føre til flere meters havstigning.
• Amazonas-regnskoven: Truet af skovrydning og opvarmning. Hvis den presses ud over en vis grænse, mister den evnen til selv at producere regn, og så kan den omdannes til en savannelignende tilstand. Dette vil fjerne en stor CO2-optagende kapacitet fra jorden og dermed øge opvarmningseffekten fra den CO2 vi udleder.
• Golfstrømmen (AMOC): En stor havstrøm, der fordeler varme mellem nord og syd. Hvis den svækkes eller stopper, kan det bl.a. føre til meget koldere klima i Nordeuropa, opvarmning i tropiske områder, store tab i landbrugsproduktion globalt m.m.

En syntese fra 2022 af al hidtidig evidens om klimamæssige tipping points viser, at vi risikerer at krydse fem klimamæssige tipping points allerede med den nuværende temperaturstigning. For fire af dem rykker sandsynligheden fra “muligt” til “sandsynligt”, hvis vi overskrider 1,5 grads temperaturstigning.(3)

Planetary Health Check er et omfattende globalt forskningsbaseret initiativ med det mål at overvåge og opretholde jordens biofysiske systemer. De illustrerer status for klimaets tipping points sådan her:(4)

Det internationale Global Tipping Points projekt, som involverer 200 forskere fra 90 institutioner spredt over 26 lande, konstaterer i deres Global Tipping Points Report fra 2023, at:

"These tipping points pose threats of a magnitude never before faced by humanity. These threats could materialise in the coming decades, and at lower levels of global warming than previously thought. They could be catastrophic, including global-scale loss of capacity to grow major staple crops. Triggering one Earth system tipping point could trigger another, causing a domino effect of accelerating and unmanageable damage. Tipping points show that the overall threat posed by the climate and ecological crisis is far more severe than is commonly understood."(5)

OECD udgav i 2022 en rapport, som handlede om, hvordan effektiv politisk håndtering af klimamæssige tipping points kunne se ud:

"Eksistensen af klimamæssige tipping points betyder, at det er vitalt at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, med intet eller meget begrænset overshoot. […] At forpligte sig på at nå netto-nul i 2050 er ikke tilstrækkeligt i sig selv; det handler om at nå netto-nul med hastige, tidlige og dybe reduktioner i udledningerne allerede i dette årti.” (6)

Ligeledes opfordres der i Global Tipping Points-projektet også til en ny politisk tilgang til omstillingen:

"The current approach of linear incremental change favoured by many decision makers is no longer an option. Existing governance institutions and decision-making approaches need to adapt to facilitate transformational change.” (7)

Visionerne og mange af tiltagene i dette inspirationskatalog har netop fokus på den transformative forandring. Kig især på Undgå- og Skift-tiltagene for inspiration til indsatser, der kan understøtte transformativ forandring.

Kilder og yderligere inspiration

(1) https://www.information.dk/indland/2024/06/kloden-paa-vej-kanten-forstaa-klimaets-tipping-points (de mange bagvedliggende kilder fremgår i bunden af artiklen)

(2) Lenton et al. (2023): Global Tipping Points Report 2023, section 1 (https://report-2023.global-tipping-points.org/section1/1-earth-system-tipping-points/)

(3) MacKay et al., Science, 2022: Exceeding 1.5°C global warming could trigger multiple climate tipping points (https://www.science.org/doi/10.1126/science.abn7950)

(4) https://www.planetaryhealthcheck.org/tipping-points 

(5) Lenton et al. (2023): Global Tipping Points Summary Report 2023, Key message 2 (https://global-tipping-points.org/resources-gtp/)

(6) OECD (2022): Climate Tipping Points – Insights for Effective Policy Action

(7) Lenton et al. (2023): Global Tipping Points Report 2023

Risk Dashboard, der giver overblik over de mulige følgevirkninger på økonomi, klima, natur og samfund: https://global-tipping-points.org/risk-dashboard/ - og den bagvedliggende rapport: Sandy Trust et al. (2025): Planetary Solvency – finding our balance with nature - Global risk management for human prosperity