Strategiske tilgange til arbejdet med forbrugsbaserede udledninger

For at opnå store reduktion i klima- og ressourceaftrykket er det nødvendigt at tænke nyt og arbejde målrettet med både teknologiske og adfærdsmæssige forandringer. Danmark har allerede opnået væsentlige reduktioner gennem f.eks. omstilling til vedvarende energi, men det er nødvendigt også at arbejde med bæredygtigt forbrug – for så længe forbruget stiger, opvejer det de reduktioner vi i Danmark opnår via effektivisering, ny teknologi og omstilling til vedvarende energi. 

Visioner for en bæredygtig fremtid

Vision og fremtidsbilleder er metoder til eksplorativt at undersøge mulige fremtidige udviklinger med henblik på at skabe mere bæredygtige byer og samfund. Visioner kan være en vigtig strategisk metode i arbejdet med forbrug, da mange tiltag adresserer forbrugsmønstre eller hverdagspraksisser, som ønskes ændret. Disse forandringer kan være svære at forstå eller acceptere, hvis der ikke skabes en fælles vision og forståelse af, at en bæredygtig fremtid også indebærer et godt liv med høj livskvalitet for alle borgere. Visionerne kan på denne måde fungere som et fælles mål, der integreres i politikudformning, planlægning og udvikling af klimatiltag.

Arbejdet med visioner kan også bidrage til en demokratisk proces, når det gennemføres i dialog med kommunens borgere. Dialogen skaber forventningsafstemning mellem borgere og politikere og styrker borgernes accept og politiske opbakning til nødvendige tiltag. Visioner hjælper med at forberede lokalsamfundet på fremtidige udfordringer og muligheder ved at tegne tydelige billeder af, hvordan en bæredygtig by og kommune kan se ud. Det handler om at turde tænke nyt og vise vejen mod reduceret ressourceforbrug.

Disse visioner bør tage udgangspunkt i at fremme hurtige reduktioner, samtidig med at der skabes synergier mellem bæredygtige livsstile og menneskelig trivsel. Et bæredygtigt samfund kan bl.a. indebære: 

• Mobilitet: Vi lever lokalt, med et mindre mobilitetsbehov, og vores hverdagstransport foregår med cykel, kollektiv trafik og samkørsel. Ferier foregår lokalt eller med tog og bus. Vi udnytter eksisterende transportmidler og infrastruktur bedst muligt, frem for at producere nyt.
• Fødevarer: Vi spiser primært plantebaseret og undgår madspild. Vi køber vores fødevarer fra bæredygtige landbrug, der bevarer og genopbygger landbrugsjordens kvalitet og ikke forurener omgivelserne.
• Bolig: Vi har færre individuelle m2 per person, men til gengæld flere fælles m2. Vi udnytter eksisterende bygninger bedst muligt og undgår så vidt muligt at bygge nyt.
• Forbrugsprodukter: Vi har et mindre behov for ting, og ofte deler vi frem for at eje hver vores. Vi vedligeholder, reparerer og genbruger vores tøj, elektronik, møbler osv., frem for at købe nyt.
• Tværgående: Vi reducerer vores samlede forbrug for at bringe vores klima- og ressourceaftryk inden for de planetære grænser.

Disse visioner fungerer som pejlemærker for kommunernes strategiske arbejde med bæredygtighed.

Strukturelle og kulturelle forandringer

Hverdagspraksisser og forbrugsmønstre påvirkes og formes i høj grad af samfundets strukturelle indretning – og mere specifikt tilgængeligheden af mere eller mindre ressourcetunge forbrugsmønstre. Så for at arbejde med forbrugsmønstrene, er det nødvendigt at arbejde med rammerne for borgernes hverdagspraksisser.

Omvendt er ændringer i rammerne vanskelige at gennemføre uden en vis parathed hos borgerne – og derfor skal der samtidig arbejdes strategisk med at skabe parathed blandt borgerne til forandringer. Derfor spiller borgernes deltagelse en afgørende rolle for, hvor hurtigt og effektivt der kan opnås reduktion af Danmarks klima- og ressourceaftryk.

Når kommunerne arbejder med at skabe en ændring mod et mere bæredygtigt forbrug, spiller især tre faktorer en afgørende rolle: rammer, sociale normer og kompetencer. 

Rammer

Rammer handler om de strukturelle og organisatoriske forhold, der enten understøtter eller begrænser bæredygtige valg. Kommunen kan gøre bæredygtige løsninger lettere tilgængelige ved f.eks. at forbedre kollektiv trafik og cykelinfrastruktur, etablere deleøkonomiske tilbud og gøre bilkørsel mindre attraktivt via økonomiske eller fysiske tiltag. Disse rammeændringer gør ikke kun bæredygtige valg mere attraktive, men sender også stærke signaler om, at bæredygtige alternativer er normale og ønskværdige.

Sociale normer

Sociale normer er de uskrevne regler, forventninger og opfattelser, der guider borgernes adfærd. Normerne påvirkes, når bæredygtige handlinger bliver synlige og udbredte i samfundet. Kommunen kan fremme ændringer i sociale normer ved aktivt at vise, at bæredygtige valg er almindelige og ønskværdige, f.eks. ved at fremhæve plantebaseret mad i offentlige institutioner eller ved at kommunens egne medarbejdere bruger cykel og offentlig transport frem for bil. Når flere skifter til den bæredygtige adfærd, forstærkes normen om, at det er den rigtige og accepterede adfærd.

Kompetencer

Kompetencer drejer sig om at give borgerne den nødvendige viden, færdigheder og handlekraft til at træffe bæredygtige valg i deres hverdag. Kommunen kan støtte opbygningen af kompetencer gennem f.eks. madlavningskurser med fokus på bæredygtighed, klimaworkshops, borgerdialoger og målrettet undervisning i skoler. Disse initiativer hjælper borgerne med at forstå, acceptere og implementere nye bæredygtige løsninger, hvilket skaber grundlag for varige ændringer.

Samspillet mellem rammer, sociale normer og kompetencer

Effektive forandringer kræver, at kommunen arbejder strategisk med rammer, sociale normer og kompetencer i et integreret perspektiv.

Rammerne har som hovedregel en afsmittende virkning på kompetencer og sociale normer. Når der etableres rammer, der øger eksponeringen for og tilgængeligheden til bæredygtig adfærd – og samtidig reducerer eksponeringen for og tilgængeligheden til ikke-bæredygtig adfærd – skaber det også nye sociale normer, og motiverer til at opbygge kompetencer til ny adfærd.

Ligeledes øger nye sociale normer motivationen for borgerne til at tilegne sig de nødvendige kompetencer til ny adfærd. Og nye kompetencer hos borgerne fører til, at nye og ændrede rammer ikke opleves som en indgriben i hverdagslivet, hvilket muliggør en mere effektiv implementering.

Denne positive, gensidige påvirkning sikrer, at arbejdet med bæredygtig omstilling bliver helhedsorienteret, varigt og effektivt. 

Biblioteket som indgang til borgerne

Borgernære indsatser kan være vældig tidskrævende og kan derfor være vanskelige for kommunens medarbejdere at rykke på. Her kan det være en idé at række ud til det lokale bibliotek – som måske allerede er i gang med denne dagsorden.

Bibliotekerne er landets mest besøgte kulturinstitution, og de har ofte et stærkt lokalt netværk med organisationer, uddannelsesinstitutioner, frivillige foreninger m.m.

Rigtig mange af landets biblioteker er allerede engagerede i den grønne dagsorden, og mange biblioteksmedarbejdere har tilegnet sig færdigheder i at facilitere og igangsætte borgerrettede handlefællesskaber gennem bibliotekernes verdensmålsarbejde. I 2024 er 35 biblioteker verdensmålscertificeret, og der er uddannet 80 verdensmålsambassadører spredt geografisk over hele landet. Det lokale bibliotek kan for eksempel hjælpe ved at:

• Tage temaer om den grønne omstilling op i debatter, foredrag og udstillinger
• Skabe et øverum, hvor borgerne kan prøve nye grønne vaner gennem workshops
• Invitere til ”Mød klimamedarbejderen”-dialogarrangementer
• Facilitere og understøtte borgernes egne grønne initiativer
• Samle lokalsamfundet om klimahandling f.eks. i UGE17

Bibliotekerne har taget initiativ til UGE17 - borgernes verdensmålsuge.

I 2024 deltog over 85 % af alle biblioteker sammen med over 350 lokale samarbejdspartnere, og flere steder er temaugen blevet til et formaliseret samarbejde mellem bibliotek og den kommunale forvaltning. Se mere på https://db2030.dk/