Gå til hovedindhold
Bæredygtigt forbrug
tre elbiler i akvarelstil

Udbredelse af elbiler

I omstillingen til bæredygtige transportmønstre har elbiler på den ene side potentiale til at blive en del af løsningen, men de kan på den anden side også medvirke til at fastholde ikke-bæredygtige transportmønstre. Udfaldet afgøres af, hvilken rolle elbilerne spiller i det samlede transportsystem. Kommunen kan understøtte en bæredygtig udbredelse af elbiler ved som førsteprioritet at igangsætte undgå-tiltag, der sænker det samlede transportbehov, og skift-tiltag, der flytter transport fra bil til aktiv transport og kollektiv transport – og så supplere det med tiltag, der understøtter, at den reducerede biltransport så vidt muligt foregår i elbil frem for fossilbil.

  • Mobilitet

Hvorfor?

Elbiler spiller en central rolle i overgangen fra et fossilt til et elektrisk samfund - både i transportsektoren og i energisektoren, hvor elbilers batterier kan fungere som lagerkapacitet og udligne udsvingene fra en fluktuerende produktion af vedvarende energi.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken rolle elbilen får i det samlede transportsystem. Dels fordi produktionen af elbiler (og infrastrukturen til deres drift) har et stort klima- og ressourceaftryk, og dels fordi elbilerne kan risikere at bidrage til at fastholde og forlænge et transportsystem, hvor bilen er det primære transportmiddel (se uddybning i boksen nedenfor).

Sørg derfor for at kombinere dette tiltag med undgå- og skift-tiltag, da tiltaget ellers kan føre til højere klima- og ressourceaftryk, frem for lavere.

Hvilken rolle har elbilen i et bæredygtigt transportsystem?

Elbiler har en mindre CO2-udledning end fossilbiler i driftsfasen. Til gengæld har de et større klimaaftryk end fossilbiler i produktionsfasen – særligt hvis der er tale om en stor elbil med en stor batterikapacitet.(1)

Eftersom udledningen i produktionsfasen finder sted, før bilen kommer i drift, er der tale om et ”bæredygtighedsunderskud” i bilens første år, som tjener sig hjem, sammenholdt med køb af en ny fossilbil, når elbilen har kørt et vist antal km. Afhængigt af hvor meget man kører i bilen, kan der dog ifølge et studie fra Aarhus Universitet gå en del år, før elbilen giver et positivt CO2-regnskab. Kører bilen fx 7.500 km årligt, går der op imod 9 år. Kører bilen 15.000 km årligt, går der 3-4 år, før CO2-regnskabet er positivt. I 2022 kørte 65 % af alle biler i Danmark mellem 8.000 og 15.000 km årligt.(2) Så i mange tilfælde vil der gå mellem 3 og 9 år, før elbilen er en fordel i klimaregnskabet.

Når man tager i betragtning, at der på grund af tipping points i klimaet er behov for hurtige og dramatiske CO2-reduktioner, kan det være risikabelt at forårsage en stor ekstra udledning af CO2 her og nu, som først tjener sig hjem et antal år ude i fremtiden. (Se uddybning her).

Desuden viser den nyeste forskning i omstillingen til elbiler, at folk anskaffer sig en elbil, og derefter kører de mere i bil, end de ellers ville have gjort. Og udviklingen mod øget bilejerskab fortsætter. Det hjælper ikke borgerne hen imod en hverdag med færre biler og færre km i bil. Så tilsyneladende bidrager elbilen lige nu til at fastholde og forlænge et transportsystem, hvor bilen er det primære transportmiddel.(3) Yderligere viser tal fra FDM, at de elbiler der sælges i dag (2024-tal) generelt er større end de benzinbiler der sælges.(4) En vigtig del af forklaringen på udviklingen hen imod flere kørte km, flere biler, og større biler er rebound-effekt og ”moral licensing” – det kan du læse om her.

Der er en plads for elbilen i et bæredygtigt transportsystem - det er fx oplagt, at delebiler i fremtiden er elbiler. Men vi får ikke et bæredygtigt transportsystem ved at erstatte alle fossilbiler med elbiler.(3) Pr. 1. juni 2025 er der 400.000 elbiler i Danmark – hvilket svarer til rundt regnet én elbil per 15 borgere (indregnet alle borgere, også børn).

Hvad kan kommunen gøre?

Set i et bæredygtighedsperspektiv og i forhold til de forbrugsbaseret udledninger vil det være mest effektivt at bruge kommunens ressourcer på at understøtte Undgå- og skift-adfærdsændringer inden for transportområdet, frem for at skubbe på omstillingen til elbiler, som allerede er godt hjulpet på vej af andre aktører.

Fx kan kommunen understøtte, at flere af de elbiler og fossilbiler, der allerede findes i Danmark, gøres til delebiler, så efterspørgslen efter nye biler falder. Her er det naturligvis godt, hvis især elbilernes kapacitet udnyttes godt, så deres lave CO2-udledning i drift udnyttes maksimalt.

Kommunerne kan også arbejde for at facilitere samkørsel lokalt, så solo-bilkørsel skifter til samkørsel i områder med dårlig dækning af kollektiv trafik. Igen er det selvfølgelig godt, hvis elbilerne står for flest muligt af de kørte km.

Yderligere kan kommunen informere og rådgive bilkøbere om at købe brugte elbiler frem for nye, så efterspørgslen efter flere biler dækkes via brugte elbiler.

Ønsker kommunen alligevel at understøtte udbredelsen af (flere) elbiler, kan det ske ved at opstille ladestandere på offentlige steder, fx ved p-pladser, langs vejsider og ved offentlige bygninger – og opmuntre andre aktører til at opstille ladestandere ved fx uddannelsesinstitutioner, boligselskaber, kulturinstitutioner, detailhandel og store arbejdspladser i kommunen.

Kommunen – og andre aktører – kan også reservere p-pladser til elbiler, og kommunen kan evt. tilbyde rabatter eller gratis parkering til elbiler. Derudover kan kommunen indføre nulemissionszoner, hvor fossilbiler ikke må køre – det giver endnu et incitament til at skifte til elbil. Desuden kan kommunen informere borgerne og tilbyde rådgivning om fordele og ulemper ved elbiler.

Transformativt potentiale

Merværdi

  • Sundhed
  • Demokrati
  • Fællesskaber
  • Læring
  • Retfærdighed
  • Beskæftigelse

Bæredygtighedspotentiale

  • Klima: 2
  • Miljøfremmede stoffer: 2
  • Ozonlag: 0
  • Partikler: 2
  • Forsuring af havet: 2
  • Fosfor og kvælstof: 0
  • Ferskvand: 1
  • Skovdække: 1
  • Biodiversitet: 1

Sammenhæng til andre tiltag

Hvis kommunen ønsker at fremme omstillingen til elbiler, giver det rigtig god mening at planlægge en indsats, som samtidig fremmer samkørsel og delebiler, sådan at de elbiler borgerne anskaffer, bruges af flere borgere og dermed udnyttes optimalt.

Og igen skal det understreges, at tiltag der fremmer tekniske forbedringer af bilen som transportmiddel, ikke i sig selv giver nogen stor klima- og ressourcemæssig gevinst. Det er derfor en god ide, at kommunen også igangsætter tiltag, der bidrager til at reducere transportbehovet og rykke hverdagstransporten fra bil til aktiv transport og kollektiv transport (og samkørsel i yderområder uden tilstrækkelig kollektiv dækning) – fx tiltag som ”Hjemmearbejde”, ”Understøt bæredygtige pendlervaner” eller ”Begrænse parkerings-udbuddet”.

Forandringsindikatorer

  • Hvor stor en andel af de biler, som kommunens borgere køber, er elbiler?
  • Hvor stor en andel af elbilerne bruges som delebiler og/eller til samkørsel?
  • Udvikling i antal kørte solo-bil-km per borger per år
  • Udvikling i antal kørte samkørsels-km per borger per år
  • Udvikling i bilejerskab per borger
  • Udvikling i antal husstande der deltager i en delebilsordning

Kilder og yderligere inspiration

(1) Motor, nr. 5, 2022: Elbilerne under overfladen: Det er ikke kun sort og hvidt (artiklen baseres på data fra Green NCAP)

(2) https://www.greenbizz.eu/article/4605/

(3) Interview med Malene Freudendal-Pedersen, professor i byplanlægning ved AAU, 4. april 2025

(4) Data fra FDM, der viser 2024-bilsalget for hhv. benzinbil og elbiler, fordelt på forskellige størrelseskategorier for biler - august 2025