Gå til hovedindhold
Bæredygtigt forbrug
Fly

Politik for tjenesterejser med fly

Flyrejser udgør en betydelig del af klimaaftrykket og er derfor et effektivt sted at reducere CO2-udledninger. Ved at gå foran og begrænse tjenesteflyvninger kan kommunen bidrage til at ændre sociale normer og inspirere til mere bæredygtige transportvalg hos egne medarbejdere og bredt i samfundet.

  • Mobilitet

Hvorfor?

Flyrejser udgør 4 % af gennemsnitsdanskerens klimaaftryk.(1) Det lyder måske umiddelbart ikke af meget, men det er et område, hvor der er stor forskel i danskernes forbrug. Så mens nogle danskere slet ikke flyver, er det for andre danskere én af de tungeste poster i klimaregnskabet.(2) I forhold til et mål om rimelig og retfærdig grøn omstilling, kan det derfor være et oplagt sted at sætte ind.

De sociale normer for vores transportvaner formes i de fællesskaber vi indgår i – og dermed også på arbejdspladsen. Så når en kommune går foran med fx at skære ned på flyrejserne, kan der ske en spill-over effekt til medarbejdernes private flyrejser. Og medarbejdernes sociale normer påvirker igen de sociale normer i deres omgangskreds.(3) Derudover kan det være med til at påvirke udbuddet af bæredygtige rejseformer, når en kommune skærer ned på flyrejserne.

Samtidig øger tiltaget medarbejdernes viden om og erfaring med nationale og internationale tog- og bus-muligheder - og bidrager dermed til at opbygge kompetencer til bæredygtige rejseformer.

Når kommuner går forrest på i kampen for at reducere en så klimabelastende aktivitet som flyrejser, sender de samtidig et stærkt signal om deres engagement i klimakampen. Det kan inspirere andre organisationer og borgere til at tage lignende skridt og dermed skabe en bredere bevægelse mod bæredygtige transportmønstre.

Transformativt potentiale

Merværdi

  • Sundhed
  • Demokrati
  • Fællesskaber
  • Læring
  • Retfærdighed
  • Beskæftigelse

Bæredygtighedspotentiale

  • Klima: 12
  • Miljøfremmede stoffer: 12
  • Ozonlag: 0
  • Partikler: 12
  • Forsuring af havet: 12
  • Fosfor og kvælstof: 0
  • Ferskvand: 6
  • Skovdække: 6
  • Biodiversitet: 6

Hvad kan kommunen gøre?

Kommunen kan indføre en politik for egne tjenesterejser, skolerejser m.v. - og kan også lave partnerskaber med store arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner m.v. i lokalområdet om at indføre tilsvarende grønne rejsepolitikker, så det gradvist bliver mere normalt at rejse mindre samt at rejse uden fly, når en rejse er nødvendig.

Forslag til principper for tjenesterejser:

  1. Overvej om rejsen er nødvendig (Kan aktiviteten gennemføres på anden vis, fx via IT-løsninger? Kan destinationen erstattes med en alternativ destination, der ikke indebærer flyrejse?)
  2. Overvej alternativt transportmiddel til fly (Er der et realistisk alternativ med fx tog, bus eller bil/samkørsel? Tag evt. også med i betragtning, om rejsetiden kan bruges til at arbejde)
  3. Vælg den flyrejse med mindst klimaaftryk, hvis flyrejsen er nødvendig

Kompensation for CO2-udledningerne fra en flyrejse kan ikke betragtes som en del af en bæredygtig politik for flyrejser – som forklaret her.  

Det er naturligvis lige så vigtigt, hvordan rejsepolitikken bruges i praksis, som hvad der står i den. Hvis det i praksis er op til den enkelte medarbejder eller afdeling at vurdere, om en rejse er nødvendig, vil den meget ofte være det. I stedet kan det være gavnligt, at enhver flyrejse skal begrundes skriftligt og godkendes et centralt sted i organisationen, fx baseret på rammer for, hvilke destinationer eller hvor mange flyrejser der kan godkendes.

Det er også en fordel, hvis man i organisationen vedtager, at der gerne må være en økonomisk meromkostning ved at foretage rejsen med fx tog eller bus i stedet for fly. Måske kan differencen dækkes ved, at der alt i alt foretages færre langdistance tjenesterejser, fordi flere møder, konferencer m.v. foregår online?

Case

CBS og Københavns Universitet

På Institut for Organisation (IOA) på Copenhagen Business School (CBS) har man en bæredygtighedspolitik, der begrænser forskernes rejsemuligheder. Eksempelvis betaler IOA ikke for flyrejser til destinationer, der kan nås med tog inden for 8 timer.

På Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har man indført begrænsning på, hvor mange flyrejser en forsker kan få finansieret per år.

Case

Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden har man lavet rammer, der skal reducere omfanget af tjenesterejser med fly.

Regionens medarbejdere anbefales, at offentlige transportmidler (bus, tog, metro m.v.) er førstevalget ved en rejsetid på op til cirka 5 timer. Lokal transport i begge ender af rejsen tæller ikke med i de 5 timer. Det betyder, at medarbejdere bør kunne anvende offentlige transportmidler til destinationer i Danmark og i dele af Sverige og Tyskland.

Derudover er det politisk bestemt, at tjenesterejser med fly skal pålægges et internt klimabidrag på 500 kr. pr. tur. Klimabidraget betales af den afdeling, der har bestilt/købt flyrejsen. Indtægten fra klimabidragene bruges til at medfinansiere den grønne omstilling af regionens hospitaler, institutioner og tværgående virksomheder.

Ideen med de ændrede rammer er at signalere til regionens 44.000 medarbejdere, at andre transportmidler end fly er at foretrække, samt at få medarbejderne til at overveje, om virtuel deltagelse eller togrejse kan erstatte flyrejsen.

Flyrejser står for næsten 50 % af regionens CO2-udledning fra transport.

Sammenhæng til andre tiltag

Dette tiltag har en vigtig funktion i at rykke de sociale normer for, hvilke rejser der er nødvendige, og hvilke rejseformer der er socialt acceptable. Dermed kan det være et skridt på vejen til at opbygge demokratisk accept til tiltag, der sænker flyrejsers tilgængelighed.

Det er nemlig tydeligt, at selvom danskerne er klar over, at det ikke er godt for klimaet at flyve, flyver vi mere end nogensinde før. Så hvis man ønsker, at danskernes forbrug skal blive bæredygtigt, er det nødvendigt at mindske flyrejsers tilgængelighed. Det kan fx gøres via tiltag som "Kortere arbejdstid" eller "Forsøg med individuelt råderum for CO2/ressourceforbrug".

Forandringsindikatorer

  • Hvor mange personkilometer rejser kommunens medarbejdere (og medarbejderne på andre store arbejdspladser i lokalområdet) med fly?
  • Hvordan udvikler holdningen til flyrejser sig hos kommunens medarbejdere, efter ny rejsepolitik er indført; Er det meningsfuldt for dem at flyve mindre? Overfører de normerne til deres private rejsemønstre? Er de indstillede på politiske tiltag, der sænker flyrejsers tilgængelighed?
  • Hvordan udvikler borgernes holdning til flyrejser sig; I hvilken grad opfattes fly som en meningsfuld og hensigtsmæssig rejseform? I hvilken grad bakker borgerne op om politiske tiltag, der sænker flyrejsers tilgængelighed?
  • Udviklingen i antal personkilometer rejst med fly for kommunens borgere

Kilder og yderligere inspiration

(1) CONCITO (2023): Danmarks globale forbrugsudledninger (s. 16-17)

(2) Interview med Michael Minter, CONCITO: https://vejr.tv2.dk/2018-08-29-vi-er-nogle-af-de-stoerste-co2-udledere-i-verden-hvordan-kan-du-skaere-ned

(3) DeltagerDanmark og CONCITO (2022): Omstilling på vippen - En hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling