Ny fortælling om bæredygtige forbrugsmønstre
For at få et bæredygtigt forbrug, er der behov for en grundlæggende forandring i forbrugsmønstre – altså måden vi forbruger varer, produkter og services på. Der er behov for at opbygge nye fortællinger, som fokuserer på hvad bæredygtige forbrug er og hvordan kan et samfund med et se ud samtidigt med mulighederne for det gode liv opretholdes.
Danskernes indstilling til bæredygtige adfærdsændringer
Til trods for, at de fleste danskere rangerer klimaudfordringen højt på den politiske dagsorden, viser flere undersøgelser, at flertallet af danskerne i dag kan have svært ved at tage grundlæggende adfærdsændringer til sig, som kan gøre forbrugsmønstrene bæredygtige. Dette bekræftes i en analyse som Mandag Morgen har gennemført i 2025, som giver nogle nedslag i forhold til danskernes villighed til at reducere deres forbrug (1).
En undersøgelse af danskernes klimaholdninger, gennemført i efteråret 2024 af forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet, viser, at en del danskere mener, at nye teknologier kommer til at kunne løse klimaudfordringen, uden at individer behøver at lave betydelige ændringer i deres livsstil. Ligeledes fremhæves det, at den grønne omstilling ikke må koste så meget, at almindelige danskere ikke kan leve som de gør i dag. Få oplever, at mennesker i deres omgangskreds tager hensyn til klimaet, når de fx rejser eller køber ind. Og få oplever, at deres nære bekendtskaber forventer af dem, at de tager hensyn til klimaet, når de fx rejser eller køber ind (2). Dette siger noget om, at der ikke er etableret en social norm om bæredygtigt forbrug i det danske samfund.
En del af forklaringen på, at der ikke er en social norm om bæredygtigt forbrug, kan være, at der igennem flere år er blevet opbygget en fortælling om, at den grønne omstilling primært er en teknologisk omstilling. Den fortælling er måske i nogen grad blevet en forhindring for at gennemføre forandringer i vores forbrugsmønstre.
Connie Hedegaard, som er tidligere dansk klimaminister og var EU’s klimakommissær fra 2010 til 2014, beskriver, at den omstilling vi ser ind i, ikke kun kræver teknologi. Den kræver også, at vi gentænker forbruget og fortællinger om, hvad et godt liv kan være, og at adfærdsændringer er en nødvendig del af omstillingen, for at vi kan lykkes med at få et bæredygtigt forbrug (3).
En anden udfordring er, at det måske ikke er gået op for de fleste, hvor alvorlig situationen er. Katherine Richardson, leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet samt tidligere medlem af Klimarådet, påpeger at det vores eksistens, der er på spil (3).
Formidlingen påvirker den enkeltes indstilling
En ny formidling af klima og ressource udfordringen og omstillingen kan fremme nye erkendelser hos den enkelte og medvirke til at øge den demokratiske opbakning til arbejde med de strukturer der påvirker forbrugsmønstrene. Dette var tilfældet ved Borgersamling Bæredygtigt Forbrug (se nedenfor).
I forhold til at skabe en fortælling om den forandring vi står over for, opfordrer Klimarådet i sin rapport ”Danmarks Klimamål i 2035” til politisk lederskab (5):
”Politisk lederskab. Det kan mindske klimapolitisk modstand og fremme opbakning i befolkningen, hvis politikere udviser politisk lederskab i implementeringen af klimapolitiske tiltag frem mod 2035. Det vil blandt andet sige, at man som politiker tør træffe svære beslutninger, og at man er opmærksom på implementeringen af tiltag. Politisk lederskab involverer også, at man skaber og kommunikerer en sammenhængende fortælling om, hvordan en klimavenlig fremtid ser ud for Danmark på godt og ondt.”
Case
Borgersamling Bæredygtigt Forbrug
Borgersamlingen blev gennemført af to regioner og tre kommuner i 2022-2023. Borgersamlingen var sammensat så den afspejlede Danmarks samlede befolkning. Efter at have fået nye indsigter i, hvad bæredygtigt forbrug vil sige, og hvordan det kan fremmes, efterspurgte de deltagende borgere mere politisk regulering af forbruget (4).
I borgernes fælles fremtidsvision står blandt andet: "Fremtiden skal bære præg af modige, gennemgribende politiske beslutninger, der markant ændrer, hvordan vi forbruger – fra overforbrug til bæredygtigt forbrug. Det gode liv bliver et liv med mere natur og ro, fællesskaber og bedre sundhed for krop og sjæl – et liv i mere balance" (4).
Og om politikernes rolle i at realisere denne fremtid skriver borgerne blandt andet: "politikernes rolle er at være ansvarlige og sætte rammerne, hvor dette kræves. Det indebærer blandt andet, at man tør træffe upopulære beslutninger, som ikke alle nødvendigvis vil bifalde. Vi er klart af den opfattelse, at politisk styring og regulering er nødvendig. Vi er også enige om, at vi som borgere er mere villige til at acceptere påbud og afgifter, end politikerne tror" (4).
Hvad kan kommunen gøre?
Når kommunen skal arbejde med at skabe nye fortællinger om bæredygtigt forbrug, kan der være behov for at klima- og ressourceudfordringen og omstillingen italesættes på nye måder. I arbejdet med at skabe nye fortællinger vil kommunen have brug for at anvende flere af de kommunale roller, men særligt rollen som facilitator er vigtig for at fremme forståelsen af, at den bæredygtige omstillingen er kulturel og social, mindst lige så meget som den er teknologisk.
Noget af det som kan være særlig vigtigt, når der skal skabes nye fortællinger om bæredygtigt forbrug, er at der bygges bro mellem de nuværende normer og forbrugsmønstre til de fremtidige bæredygtige forbrugsmønstre. Der skal nemlig grundlæggende forandringer i forbrugsmønstrene til for at de bliver bæredygtige. Samtidig er de rammer, der former forbrugsmønstrene, også nødvendige at forandre, og kommunen vil skulle arbejde for disse forandringer i alle dele af forvaltningen. Til dette er arbejdet med at skabe en vision for bæredygtigt forbrug vigtig og her vil borgerinddragelses-processer bidrage til at skabe et ejerskab hos borgerne om de nye fortællinger. Her er de kommunale kulturinstitutioner som biblioteker et godt samlingssted - se eksempel længere nede.
Et andet vigtigt greb er kommunikation med borgere og lokale aktører og samarbejdspartnere om de forandringer der ønskes skabt og hvorfor det er vigtigt. Dette kan f.eks. tag udgangspunkt i hvor meget en dansker i gennemsnit udleder eller om de begrænsninger som mange teknologiske løsninger har pga. rebound-effekt og problem shifting, hvis ikke de kombineres med adfærdsændringer på ”undgå”- og ”skift”-niveau.
Kommunen kan også i højere grad kommunikere de fordele, der kan være med et bæredygtigt forbrug – fx øget sundhed, stærkere lokale fællesskaber, muligheder for udvikling og læring, øget demokratisk indflydelse, meningsfuld beskæftigelse, en mere retfærdig fordeling af goder og byrder etc. Derved kan kommunen medvirke til normalisering af nye fortællinger om hvad er godt liv kan indeholde, og hvordan dette kan forenes med bæredygtigt forbrug.
Et vigtigt opmærksomhedspunkt er, at en ny fortælling gerne skal indeholde mere end at tilføje nye vinkler i formidlingen af omstillingen – det er også nødvendigt at rydde ud i de gamle fortællinger om fx teknologiske løsninger alene kan klare udfordringen, for disse fortællinger medvirker til at reproducere de nuværende forestillinger om omstillingen og blokerer dermed for opbygningen af nye.
Biblioteket som indgang til borgerne(2)
Borgernære indsatser kan være vældig tidskrævende og kan derfor være vanskelige for kommunens medarbejdere at rykke på. Her kan det være en idé at række ud til det lokale bibliotek – som måske allerede er i gang med denne dagsorden.
Bibliotekerne er landets mest besøgte kulturinstitution, og de har ofte et stærkt lokalt netværk med organisationer, uddannelsesinstitutioner, frivillige foreninger m.m.
Rigtig mange af landets biblioteker er allerede engagerede i den grønne dagsorden, og mange biblioteksmedarbejdere har tilegnet sig færdigheder i at facilitere og igangsætte borgerrettede handlefællesskaber gennem bibliotekernes verdensmålsarbejde. I 2024 er 35 biblioteker verdensmålscertificeret, og der er uddannet 80 verdensmålsambassadører spredt geografisk over hele landet. Det lokale bibliotek kan for eksempel hjælpe ved at:
- Tage temaer om den grønne omstilling op i debatter, foredrag og udstillinger
- Skabe et øverum, hvor borgerne kan prøve nye grønne vaner gennem workshops
- Invitere til ”Mød klimamedarbejderen”-dialogarrangementer
- Facilitere og understøtte borgernes egne grønne initiativer
- Samle lokalsamfundet om klimahandling f.eks. i UGE17
Bibliotekerne har taget initiativ til UGE17 - borgernes verdensmålsuge.
I 2024 deltog over 85 % af alle biblioteker sammen med over 350 lokale samarbejdspartnere, og flere steder er temaugen blevet til et formaliseret samarbejde mellem bibliotek og den kommunale forvaltning(8). Se mere på https://db2030.dk/
Kilder og yderligere inspiration
(1) Tænketanken Mandag Morgen (2025): Danskernes holdning til klimahandling
(2) KU og AU (2024) – en del af ClimAct-projektet: Holdningsobservatorium – Danskernes klimaholdninger
(3) Interviews med Katherine Richardson og Connie Hedegaard i Information, 24. oktober 2024: https://www.information.dk/udland/2024/10/katherine-richardson-vred-hvo…
(4) Borgersamling Bæredygtigt Forbrug (2023): Anbefalinger
(5) Klimarådet (2024): Danmarks klimamål i 2035
(6) Lamb et al. (2020): Discourse of Climate Delay
(7) Jens Friis Lund og Stefan Gaarsmand Jacobsen - på Videnskab.dk 17. april 2020: Klimaskepsis 2.0: Sådan nedvurderer 'eksperter', debattører og politikere klimaudfordringen (https://videnskab.dk/kultur-samfund/klimaskepsis-2-0-saadan-nedvurderer…)
(8) Thomas Sture Rasmussen, Danmarks Biblioteksforening - og en af hovedkræfterne bag netværket DB2030 og projektet UGE17.