Kommunernes roller i arbejdet med forbrugsbaserede udledninger

Forbruget og de hverdagspraksisser der er forbundet dertil påvirkes af de rammer, der omgiver os – såsom infrastruktur, sociale normer og økonomiske incitamenter. For at skabe en effektiv bæredygtig omstilling, er det afgørende at udvikle rammer, der muliggør og sandsynliggør at vi som samfund kan omstillet os til et bæredygtigt forbrug.

Der er en stigende bevidsthed i samfundet om vigtigheden af at håndtere klimakrisen. Og kommunerne har en unik mulighed for at styrke forståelsen af, hvordan forskellige aktører sammen kan skabe en bæredygtig fremtid. Dette kan kommunerne blandt andet gøre ved at vise det gode eksempel via lokale forandringer, styrke handlekraften hos lokale aktører, påvirke nationale rammer, opbygge folkelig opbakning til strukturelle forandringer, og sætte fokus på merværdierne ved bæredygtige omstilling.

Kommunens forskellige vigtige roller 

Kommunerne spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling gennem deres funktioner og beføjelser. Kommunens rolle og handlemuligheder kan inddeles på mange forskellige måder. Her anvendes den velkendte opdeling i kommunen som virksomhed, leverandør, myndighed og facilitator, som mange kommuner arbejder med i dag:

• Virksomhed:  Gennem drift af egne institutioner, som fx plejehjem, børnehaver, kulturinstitutioner, hjemmepleje, skoler, administration osv. kan kommunen påvirke omstillingen til mere bæredygtigt forbrug. Her kan kommunen gennem fx indkøbspolitik, byggeri, bilflåde og drift direkte reducere forbruget, og samtidig bidrage til at skabe et marked for bæredygtige løsninger ved øget efterspørgsels.
• Selskabsejer:  Kommuner er oftest ejere og/eller medejere af selskaber, så som forsyningsselskaber, transportselskaber og forskellige typer af udviklingsselskaber. Her har kommunerne mulighed for indflydelse gennem ejerstrategier, bestyrelsespladser og hensigtserklæringer i forbindelse med at selskabet oprettes, og herigennem kan der arbejdes for de samme forandringer som i egen virksomhed.
• Myndighed: Myndighedsrollen udføres i de områder, hvor kommunen har et retsligt grundlag til at bestemme. Det kan være i fastlæggelse af rammerne for den fysiske arealplanlægning gennem kommune- og lokalplaner, affaldsplanlægning, og miljøgodkendelser m.m. Som myndighed på disse områder, kan kommunen fremme omstillingen. F.eks. kan kommunen gennem kommuneplaner og lokalplaner stille krav om renovering frem for nybyggeri, mindre ressourcekrævende nybyggeri, færre kvadratmeter i boliger, flere cykelstier, lavere parkeringsnorm, gode fysiske rammer for kollektiv transport. Derudover har kommunen også en væsentlig rolle som godkendelsesmyndighed og tilsynsmyndighed på en lang række områder.

• Facilitator:  Kommune kan fungere som facilitator på flere måder, men generelt betyder det, at indgå i partnerskaber, dialog med borgere og erhvervsliv eller aktivering af lokale fællesskaber, lave kampagner og oplysningsarbejde, facilitere vidensdeling, inspirere og understøtte andres arbejde. Kommunens rolle som facilitator er for de fleste kommuner den mindst velkendte og mindst udforskede rolle i paletten af kommunale beføjelser og indflydelsessfærer. Men samtidig er det i denne rolle hvor potentialet for reduktioner af ressourcer og co2 største. Derfor kan og bør kommunen i rollen som facilitator spille på flere strenge:
  • Bevidstgørelse og dannelse: Kommunen kan bruge sin rolle som lokal meningsdanner til at øge bevidsthed og viden om klimaudfordringen, klimahandlingsplanen og hvordan borgere og virksomheder kan tage del i omstillingen for at sikre inddragelse og opbakning og en bevægelse mod mere klimarigtig adfærd.
  • Mobilisering:  Kommunen kan gennem partnerskaber, puljer og programmer arbejde for at skabe incitamenter og forpligtelser for omstilling blandt relevante aktører lokalt.
  • Interessevaretagelse:  Kommunen kan gennem interessevaretagelse og dialog advokere for en grøn omstilling overfor politiske, økonomiske og samfundsmæssige ledere og beslutningstagere, herunder navnlig nationale beslutningstagere. 

Kommunerne har typisk størst indflydelse i rollen som virksomhed og mindst i rolle som facilitator, men omvendt mulighed for at påvirke langt de største udledninger som facilitator. Det er derfor vigtigt, at kommunerne bringer alle disse roller i spil, hvis de skal understøtte den samlede samfundsomstilling. 

Sammen om en bæredygtig fremtid

Ved at kombinere disse roller kan kommunerne accelerere omstillingen og fungere som en stærk brobygger mellem den enkelte borger og de nationale beslutningstagere. På denne måde bliver den bæredygtige omstilling ikke alene en individuel udfordring, men en kollektiv indsats, hvor rammerne understøtter grønnere valg i hverdagen.

• Kommuner kan igangsætte tiltag, der øger befolkningens opbakning til strukturelle ændringer. Fx ved at opbygge øget indsigt i eget klimaaftryk og i de strukturelle påvirkninger af forbruget, og ved at gennemføre tiltag der skubber til normerne og hjælper nye fremtidsbilleder på vej.
• Kommuner kan ændre de lokale strukturelle rammer, som i høj grad former borgernes livsstile og sociale normer – fx via lokalplaner, transportinfrastruktur og eksponering for mere bæredygtige fødevarer. Og hvis der på lokalt niveau opnås gode erfaringer med strukturelle forandringer, kan disse tiltag måske sidenhen blive til regulering på nationalt niveau.
• Kommuner kan efterspørge ændrede nationale rammer – og hvis flere kommuner går sammen om at gøre det (evt. også med andre aktører), kan det måske ændre billedet af, hvad der er politisk muligt at gennemføre på nationalt niveau.

Gennem handling både lokalt og i fællesskab kan kommunerne skabe konkrete løsninger, inspirere til bredere forandringer og drive en ambitiøs og inkluderende grøn omstilling, der gavner både borgere, erhvervsliv og samfundet som helhed.