Strategisk fremtidstænkning ('Strategic foresight')

Hvorfor?

Én af de største udfordringer i forhold til at adressere klima- og biodiversitetskrisen med tilstrækkelig og rettidig handling er, at sikker viden om forandringerne i klimaet og økosystemerne kun opnås langsomt, mens der er brug for hurtig handling. Denne udfordring bliver tydelig, når man ser på de nuværende forskningsmæssige og politiske praksisser:

Forskningen foregår i vid udstrækning i specialiserede siloer og er baseret på en antagelse om, at summen af enkeltdele giver et retvisende billede af virkeligheden. Dette paradigme er ude af trit med virkelighedens cocktail-effekter, systemiske vekselvirkninger, selvforstærkende effekter på tværs af planetære grænser etc. – og man får dermed et ukomplet og ofte for konservativt billede af udfordringens omfang. Samtidig er den videnskabelige konsensus i fora som fx IPCC flere år bagud for forskningen, dels fordi der kun laves statusrapporter med ca. 6 års mellemrum, og dels fordi laveste fællesnævner definerer outputtet. Af samme grund er det en gennemgående tendens, at IPCC for hver ny statusrapport må konstatere, at de har undervurderet klimaforandringernes hastighed. Og at temperaturtærsklerne for klimasystemets tipping points sættes lavere for hver ny statusrapport. (1)

Samtidig foregår politikudvikling på en måde, hvor man i vid udstrækning afventer forskningsmæssig konsensus, før man laver store forandringer.(2)

Men situationen i dag kalder på det modsatte: Der er brug for hastige og gennemgribende forandringer, også selvom man endnu ikke har det fulde overblik og komplet viden. Hvis man venter til alle vidensmæssige brikker er faldet helt på plads, vil det med stor sandsynlighed være for sent at handle.(2)

Nutidens udfordringer passer med andre ord ikke ind i et system, hvor man skal bevise noget først, før man kan retfærdiggøre en beslutning eller regulering, der afviger fra business as usual.(2)

Der er derfor behov for at udvikle nye praksisser for, hvordan man i politiske systemer træffer langsigtede beslutninger, der tager højde for, at vidensgrundlaget er ukomplet og usikkerhederne store. Og hvor man kan reagere på tidlige faresignaler fra frontlinje-forskningen, selvom den forskningsmæssige sikkerhed endnu ikke er tilstede. Der er brug for metoder og praksisser, der i højere grad anerkender og adresserer uvisheder.(2)

Hvad kan kommunen gøre?

Kommunen kan begynde selv at arbejde med fremtidsscenarier og foresight, som et af flere værktøjer til at træffe oplyste og langsigtede beslutninger.

Foresight er både en praktisk disciplin og et mindset. Det er en strategisk tilgang der vægter systemisk tænkning – og hvor man erkender fremtidens usikkerhed og derfor udvikler strategi på baggrund af scenarier frem for fremskrivninger. Det er også en tilgang, der hjælper med at komme ud over kortsigtet vanetænkning og fremmer innovativ politikudvikling og langsigtet visionsudvikling (4)

Konkret kan kommunen fx få udviklet et antal langsigtede scenarier for, hvordan klima- og biodiversitetskrisen kan komme til at påvirke kommunen og det kommunale handlerum på mellemlangt og langt sigt under forskellige forudsætninger. Disse fremtidsscenarier kan så bruges som afsæt for både interne visionsprocesser og strategiudvikling, såvel som i dialogen med borgere og andre lokale aktører og samarbejdspartnere om fx tiltag der fremmer bæredygtigt forbrug.

Kommunen kan også træne sine egne medarbejdere i foresight metoder og mindset (se case fra Tammerfors Kommune). Som en del af denne træning kunne det være gavnligt, at der blev opbygget kompetencer til at forstå begreber som planetære grænser, tipping points osv. Disse sammenhænge er afgørende at forstå, hvis man skal drøfte scenarier for fremtiden og drøfte, hvad man kan gøre for at påvirke udviklingen og/eller håndtere forskellige scenarier.

Ligeledes kan kommunen via interessevaretagelse – evt. sammen med andre kommuner og aktører – arbejde for, at foresight indarbejdes som et centralt element i politikudvikling og strategisk udvikling på nationalt niveau.

Instituttet for Fremtidsforskning har udviklet et Toolkit, der kan bruges til at arbejde med Strategisk Foresight.(5)

Sammenhæng til andre tiltag

Tiltag med scenarieudvikling og foresight kan med fordel kombineres med tiltag der sikrer repræsentation af fremtidige generationer i beslutningsprocesser. Ved at kombinere scenarier for mulige fremtider med fremtidige generationers interesser, kan man få nogle meget valide bud på beslutninger, som tilgodeser fremtidige generationer under forskellige forudsætninger.

Det er også oplagt at bruge lokale fremtidsscenarier udviklet vha. foresight som input i tiltag, der opbygger ”futures literacy” i befolkningen og hos kommunens medarbejdere m.fl. – som i tiltaget ”Opbyg fremtidsdannelse”.

Forandringsindikatorer

• Hvor mange borgere deltager i de tiltag som kommunen (og/eller andre lokale aktører) igangsætter?
• Hvordan oplever borgerne tiltagene? Forandrer det deres syn på fremtiden eller deres egen rolle i den?
• Fører tiltagene til øget demokratisk engagement i og opbakning om de tiltag, som kommunen igangsætter vedrørende bæredygtigt forbrug?
• Hvilken udvikling ses hos kommunens borgere i: Indkøb af kød og mejerivarer per borger; bilejerskab samt bil-km per borger; flyrejser per borger; bolig-m2 per borger; nykøb per borger?

Kilder og yderligere inspiration

(1) https://www.linkedin.com/pulse/implementing-precautionary-principle-sof… - og Stefan Rahmstorffs præsentation om muligt AMOC kollaps, som hun henviser til i indlægget: https://www.youtube.com/watch?v=ZHNNW8c_FaA (det er en præsentation fra maj 2024, og Stefan Rahmstorff er Professor of physics of the oceans at Potsdam University and head of Earth System Analysis at the Potsdam Institute for Climate Impact Research in Germany) + interview med Johan Rockström, Director of the Potsdam Institute for Climate Impact Research and Professor in Earth System Science at the University of Potsdam, fra marts 2023: https://youtu.be/lLq8e73-FAw?si=fXEwIjPKzfh4sXwC + Brysse, Oreskes, O’Reilly and Oppenheimer (2013): Climate change prediction: Erring on the side of least drama? + Interview med Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi på Københavns Universitet og leder af Sustainability Science Centre, 2. september 2019: https://atv.dk/nyheder/nyhed/vi-faar-aldrig-vores-uskyld-tilbage

(2) https://www.linkedin.com/pulse/implementing-precautionary-principle-sof…

(3) https://www.oecd.org/en/about/programmes/strategic-foresight.html

(4) https://www.cifs.dk/futures-studies/foresight og Instituttet for Fremtidsforskning: CIFS’ 10 principles for Strategic Foresight

(5) Instituttet for Fremtidsforskning: Toolkit for Applied Strategic Foresight

Kronik i Information, 14. december 2022, der beskriver, hvordan strategic foresight, futures literacy og repræsentation af fremtidige generationer kan bidrage til mere langsigtet politisk beslutningstagning og et fremtidsorienteret embedsværk: https://www.information.dk/debat/2022/12/fremtidsministerium-bekaempe-kortsynetheden-repraesentere-ufoedte-generationer 

OECD (2019): Strategic Foresight for Better Policies - Building Effective Governance in the Face of Uncertain Futures

OECD (2021): Foresight and Anticipatory Governance in Practice - Lessons in effective foresight institutionalisation

Kilde til case om Tammerfors: https://www.vttresearch.com/en/news-and-ideas/case-city-tampere-foresig…

Kilde til cases fra forskellige lande, hvor man arbejder med foresight: https://www.mm.dk/artikel/saadan-arbejder-regeringer-verden-over-med-st…

Kilde til Scenarier for de kommende generationers Finland: https://www.mm.dk/artikel/finlands-beredskabstaenkning-for-fremtiden