
Grønne madkompetencer
Fødevarer fylder 20 % af gennemsnitsdanskerens klimaaftryk. For at reducere kostens klima- og ressourceaftryk, skal vi spise mindre animalsk og mere plantebaseret. Det vil for mange betyde madlavning på nye måder og med nye ingredienser. Kommunen kan sammen med andre lokale aktører bidrage til, at borgerne bliver klædt på til at kunne foretage det skift.
- Fødevarer
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 8
- Miljøfremmede stoffer: 8
- Ozonlag: 0
- Partikler: 4
- Forsuring af havet: 8
- Fosfor og kvælstof: 8
- Ferskvand: 8
- Skovdække: 8
- Biodiversitet: 8
Hvorfor?
Hvis vi vil følge de officielle kostråd, som både tager højde for folkesundhed og de planetære grænser, skal vi reducere forbrug af svinekød med 89 %; okse, lam og vildt med 81 %; mejeriprodukter og animalsk fedt med 36 %; og æg med 35 %. Til gengæld skal vi øge vores indtag af bælgfrugter med 3900 %, nødder og frø med 667 %, og fuldkorn med 100 %.(1)
Der er med andre ord brug for en transformativ forandring af vores kost. Vi skal lære at lave mad på nye måder, med planter i hovedrollen. Og kommunen kan, sammen med andre lokale aktører, bidrage til, at borgerne får den nødvendige grønne madforståelse og grønne madlavningskompetencer til at kunne foretage det skift.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan arrangere inspirationsdage, madlavningskurser, høstmarkeder og andre events med fokus på plantebaseret mad – gerne i samarbejde med lokale aktører som fx skoler, biblioteker, aftenskoler, grønne nabofællesskaber, lokale arbejdspladser, lokale fødevareproducenter, spisesteder og supermarkeder etc.
Hvis kommunen har en Grøn Guide, er det oplagt at han/hun kan facilitere samarbejde mellem borgere, kommunen og andre lokale aktører og arrangere events om grøn madforståelse og grønne madkompetencer. Biblioteker er også et oplagt omdrejningspunkt for denne slags initiativer.
Case
Grønne fællesmiddage og klimakogebog i København
Som et led i Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi, der skal styrke sociale fællesskaber samt inspirere folk til at spise grønnere og få mere klimavenlige vaner, faciliterede Københavns Kommune i januar 2024 grønne fællesmiddage for kommunens borgere.
Alle københavnere kunne melde sig som værter, og værterne kunne selv bestemme, om gæsterne skulle være bekendte eller fremmede. Værterne fik hjælp til at rekruttere gæster og blev klædt på til at skabe gode rammer for middagen ved hjælp af tilsendte samtalekort. De første 80 tilmeldte værter fik i samarbejde med Meyers Madhus et professionelt madkursus om tilberedning af klimavenlig mad. Desuden fik alle tilmeldte værter en pose danske bælgfrugter samt fif til at tilberede dem.
Idet fællesmiddagene har det sociale samvær som omdrejningspunkt, kan de nå ud til mange borgere, som ikke i forvejen hører til ”de overbeviste grønne”.
”Fællesmiddage kan noget i forhold til ensomhed, mistrivsel og sociale fællesskaber. Samtidig er det godt både at spise sundere og grønnere.” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).
Københavns Kommune har desuden lanceret en online klimakogebog, hvor københavnere kan dele deres egne opskrifter på klimavenlige retter med hinanden. Et dommerpanel har udvalgt 14 klimavenlige opskrifter, som er blevet til en to-ugers klimavenlig madplan til inspiration for borgerne.
Case
Sundhedscenter Viborg
Viborg Kommunes sundhedscenter tilbyder madværksteder til borgere, som ønsker inspiration til mad med mere grønt. Her får borgerne mulighed for at prøve at tilberede mad efter nye opskrifter, få nye smagsoplevelser og blive klogere på, hvorfor valget er faldet på netop de råvarer, der indgår i opskrifterne. Madværkstederne varetages af en klinisk diætist. Deltagerprisen er 50 kr., som dækker råvarer.
Sundhedscentrets forebyggelsesteam har desuden lavet et opskrifthæfte med inspiration til grøn, sund og nem hverdagsmad. Opskrifterne er sammensat efter de officielle danske kostråd, hvilket betyder at der bruges magert kød og mejeriprodukter, masser af grønt og fuldkornsprodukter samt sundt fedt fra fisk, nødder og vegetabilske olier.
Case
Gentofte Kommune
Den Grønne Guide i Gentofte arrangerer mange events med fokus på bæredygtige kostvaner. Hun inviterer bl.a. på mostpresning og havekurser
En begivenhed, der især tiltrækker mange interesserede, er når hun inviterer på vild mad. Så mødes hun og nogle frivillige med deltagerne, som ofte er børnefamilier, et sted tæt på en skov eller en park, hvorefter turen går ud i det grønne, hvor brændenælder, skvalderkål, mælkebøtter og løgkarse samles i medbragte kurve. Så laver de brændenældesuppe, pandebrød med urter over bål og pesto af mælkebøtter og skvalderkål. ”Når børnene selv har været med til at plukke urterne og lave maden, så er de meget mere villige til at smage og synes at maden smager godt,” siger den Grønne Guide Karen Stevnbak Andersen, som er uddannet biolog, naturvejleder og vild mad-formidler.
Case
Grøn fællesspisning på biblioteket
På Glostrup Bibliotek har man i flere omgange inviteret til grøn langbordsmiddag, blandt andet i forbindelse med verdensmålsugen UGE17. Et par lange opdækkede borde blev stillet op i udlånet med udsigt til bogreolerne, og så blev der serveret lækre grønne retter. Maden blev tilberedt af en professionel kok, som undervejs fortalte om, hvordan man gør sin madlavning grønnere. I løbet af middagen blev samtalerne ved bordene afbrudt og sendt i nye retninger, når bibliotekets litteraturformidler læste op fra forskellige litterære tekster, der havde mad og natur som tema. De grønne fællesspisninger har været et tilløbsstykke blandt de lokale borgere og tiltrukket folk i alle aldre. På mange af landets biblioteker afholder man grønne fællesspisninger i UGE17 enten på biblioteket eller i samarbejde med andre lokale aktører.
Sammenhæng til andre tiltag
Et tiltag som dette kan inspirere dannelsen af nye sociale normer og kompetencer hos en lille del af borgerne. Men for at opnå udbredelse af nye madvaner hos mange borgere, skal det følges med tiltag, der ændrer rammerne i de hverdagssituationer, hvor vi træffer indkøbsvalg eller måltidsvalg, fx kantiner, supermarkeder og restaurationer. Disse rammer har en langt stærkere indflydelse på vores valg, sociale normer og kompetencer end diverse inspirationsarrangementer - og de fleste borgere opsøger ikke af egen drift nye madvaner, men skal præsenteres for dem i hverdagen.
Kombiner fx dette tiltag med "Plantebaseret mad i (offentlige) kantiner og køkkener" eller "Samarbejder med lokal detailhandel".
Forandringsindikatorer
- Hvor mange borgere har deltaget i arrangementer om grøn maddannelse?
- Oplever de deltagende borgere, at de har fået brugbare værktøjer eller inspiration med sig? Føler de mere mod på at lave og spise bæredygtig mad?
- Har de deltagende borgere ændret noget i deres madvaner efter deres deltagelse?
- Forbrug af kød og mejeriprodukter per borger?
Kilder og yderligere inspiration
(1) https://www.information.dk/indland/2024/07/klimavenlig-mad-forstaa-veje… - og den bagvedliggende rapport fra Klimarådet (2021): Klimavenlig mad og forbrugeradfærd (side 14)
Kilder til København-casen: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13744691/vil-du-vaere-med-kobenhavn-inviterer-til-gronne-faellesmiddage og https://klimakogebogen.kk.dk/
Kilde til Viborg-case: https://sundhedscenter.viborg.dk/for-borgere/sundhedstilbud-uden-henvisning/mad/madvaerksteder-i-sundhedscenter-viborg/
Kilde til Gentofte-case: https://klima.gentofte.dk/det-kan-du-goere-for-klimaet/kom-og-vaer-med/moed-gentoftes-groenne-guide/
Kilde til case om grøn fællesspisning på biblioteket: Kristine Fjord Tolborg, Chora 2030, 29. november 2024