Forbrugsbaserede CO₂-udledninger

Der er nødvendigt at have et globalt perspektiv på klima- og ressource-udfordringen og dermed bliver det nødvendigt at se på hele vores klimaaftryk – ikke kun de udledninger, der sker geografisk i Danmark. Derfor er der stigende behov for at supplere traditionelle territoriale CO₂-opgørelser med opgørelser af forbrugsbaserede udledninger.

Ifølge Energistyrelsens Global Afrapportering fra 2025 var Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk i 2023 cirka 60 millioner ton CO₂e, svarende til cirka 10 ton per dansker.  Det er væsentlig højere end de 6 ton CO₂e. som en verdensborger i gennemsnit udleder ifølge UNEP’s Emissions Gap Report (2022). 

Ifølge Emission Gap Report 2022 fra FN’s Miljøprogram (UNEP) kræver Parisaftalens 1,5 graders-målsætning en reduktion af den samlede globale udledning til 33 gigaton CO₂e i 2030. Det svarer til ca. 3 ton CO₂e per verdensborger (inklusiv forbrugsbasserede udledninger).

Fra territoriale til forbrugsbaserede udledninger

Der er to perspektiver man kan gøre brug af, når man kigger på CO2- udledninger for en by, er et geografisk(Traditionelt) og et forbrugsbaseret perspektiv.

Et territoriale perspektiv dækker alle drivhusgas-emissioner, der er fysisk udledt inden for kommunens grænser. Det er dette perspektiv, som lande rapporterer under til FN’s Klimakonvention og der bruges som grundlag for den danske 70 %-målsætning, hvor kun udledninger inden for danske grænser tælles med.

Et forbrugsbaseret perspektiv inkluderer fokuseres der hvorfor en udledning sker. Her tilskrives udledninger fra hele værdikæden til slutbrugeren af en vare eller service. Forbrug betragtes som husholdningers forbrug, offentligt forbrug og kapitale investeringer (fx investeringer i bygninger og andet langvarigt infrastruktur). Virksomheders forbrug betragtes ikke som slutforbrug, men er en del af værdikæderne af produkter og tjenester, der er købt af offentlige myndigheder og private husholdninger.

For eksempel vil udledninger fra produktionen af en bil fremstillet i Tyskland, som importeres og anvendes i Danmark, blive medregnet i det danske forbrugsbaserede regnskab. På samme måde kan udledninger fra betonproduktion hos Aalborg Portland i Nordjylland – selvom de fremgår af det lokale klimaregnskab i Aalborg – reelt skyldes byggeaktiviteter i København. Begge eksempler viser, hvordan klimaaftryk kan 'flytte sig' geografisk og dermed usynliggøres i territoriale opgørelser.

Til at opgøre de territoriale CO₂-udledninger anvendes typisk GHG Protocolens(FN's standard for opgørelse og rapportering af drivhusgasemissioner). I GHG Protocolens er CO₂-udledninger er delt op mellem tre såkaldte ’scopes’:

• Scope 1 emissioner er alle CO₂-udledninger inden for byens geografiske grænser (bortset fra scope 2)
• Scope 2 emissioner er udledninger fra byens forbrug af energi (el og fjernvarme), uanset hvor energiproduktion sker
• Scope 3 emissioner er alle emissioner udledt udenfor byens geografiske grænser, men som er tilknyttet aktiviteter i byen (bortset fra scope 2). 

De forbrugsbaserede udledninger skal ikke forveksles med scope 3 i GPC-protokollen, men omfatter elementer fra alle tre scopes – både direkte, indirekte og øvrige udledninger. De forbrugsbaserede udledninger er altså alle de udledninger, der er forbundet med varer og ydelser, som vi forbruger i Danmark, uanset hvor produktionen finder sted.

Der er dog et overlap mellem den territoriale og forbrugsbaserede opgørelse, som vist i nedestående figur. Overlappet dækker først og fremmest over drivhusgasudledninger fra produktion af varer og tjenester, som er placeret på dansk territorium, sker i virksomheder økonomisk hjemmehørende i Danmark og ender som dansk slutforbrug. Det kunne fx være udledninger fra danskproducerede fødevarer, som købes i danske supermarkeder. På samme vis omfatter begge opgørelser direkte udledninger fra danske husholdningers forbrug i Danmark, fx udledninger fra afbrænding af benzin til bilkørsel og afbrænding af gas til boligopvarmning.

En anden måde at vise hvor Danmarks forbrugsbaserede udledninger overordnet stammer fra kan ses i nedenstående figur fra Energistyrelsen. Som det fremgår af figurens venstre side, er der tre centrale udledningskilder til klimaaftrykket fra dansk forbrug: Danske territoriale udledninger, udledninger fra international transport og udledninger indlejret i importen til Danmark. 

I modsætning til den territoriale opgørelse indgår yderligere to kilder i beregningen af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Det drejer sig om udledninger fra international transport, herunder Indlejrede udledninger refererer til de udledninger, som er opstået som konsekvens af produktionen og transporten af produktet, i dette tilfælde importerede varer og tjenester Side 3/56 danskopereret skibs- og luftsfart, samt drivhusgasudledninger indlejret i de varer og serviceydelser, som importeres til Danmark.

I opgørelsen af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk beregnes det, hvor mange af drivhusgasudledningerne fra de tre kilder, der kan knyttes til hhv. dansk forbrug og eksport. Dette er illustreret i figuren i form af de tværgående streger som forbinder figurens venstre (kilde) og højre side (endelig anvendelse). Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk består således af de udledninger fra dansk territorium, international transport og import, som er knyttet til dansk forbrug, mens udledninger relateret til dansk eksport ikke indgår

Ved at anlægge et forbrugsbaseret perspektiv opnår man et mere retvisende billede af Danmark og danskernes reelle klimapåvirkning.

Hvorfor er det vigtigt at reducere de forbrugsbaserede udledninger?

Selvom Danmark har reduceret sine territoriale udledninger markant siden 1990, er de forbrugsbaserede udledninger stadig høje. Ifølge Energistyrelsens Global Afrapportering fra 2025 var Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk i 2023 cirka 60 millioner ton CO₂e, svarende til cirka 10 ton per dansker. Det er omkring 50 % mere end de territoriale udledninger.

Omkring 60 % af disse udledninger sker uden for Danmarks grænser – især i Europa og Asien – hvilket understreger, at danskernes forbrug har stor global betydning.

Husholdningernes forbrug stod  i 2023 for 60 % af de samlede forbrugsbaserede udledninger.  De største områder er transport (ca. 11 mio. ton CO₂e) og fødevarer (knap 9 mio. ton CO₂e). Produkter som tekstiler og elektronik spiller også en væsentlig rolle, især med udledninger i udlandet.

En undersøgelse fra CONCITO viser, at kommunernes egne indkøb kan udlede op mod 6 millioner ton CO₂e årligt, hvoraf to tredjedele sker uden for Danmarks grænser. Kommunerne har således et stort potentiale for at reducere udledninger gennem bæredygtige indkøb, madvalg, affaldshåndtering og dialog med borgerne.

Kommunerne kan desuden gå foran som rollemodeller og styrke samarbejdet med borgere og lokale virksomheder for at skabe mere bæredygtige løsninger i hverdagen. Læs mere om kommunens roller i arbejdet med forbrugsbaseret udledninger her. 

Udviklingen i tallene

Over en længere periode er udledningerne fra danskernes forbrug steget med omkring 45 % siden 1990. Samtidig har Danmark reduceret de territoriale udledninger markant gennem mere vedvarende energi. Udviklingen viser tydeligt, at vores samlede klimaaftryk i stigende grad ligger uden for landets grænser.

Denne side er baseret på tal fra Energistyrelsens Global Afrapportering 2025 og analyser fra CONCITO.