Forbrugsbaserede CO₂-udledninger
Danskernes klimaaftryk rækker langt ud over landets grænser. En stor del af de driv-husgasudledninger, der er forbundet med vores livsstil og forbrug, sker i andre lande, hvor vores varer produceres. På denne side kan du læse, hvad forbrugsbaserede ud-ledninger er, hvordan de adskiller sig fra territoriale udledninger – og hvorfor det er vigtigt at fokusere på begge i klimaindsatsen.
I takt med stigende globalt fokus på klimakrisen bliver det nødvendigt at se på hele vores klimaaftryk – ikke kun de udledninger, der sker fysisk i Danmark. Derfor er der stigende interesse for at supplere traditionelle territoriale CO₂-opgørelser med forbrugsbaserede udledninger.
Ifølge Energistyrelsens Global Afrapportering fra 2025 var Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk i 2023 cirka 60 millioner ton CO₂e, svarende til cirka 10 ton per dansker. Det er væsentlig højere end hvad en de 6 ton CO2 e. som en verdensborger i gennemsnit udleder ifølge UNEP’s Emissions Gap Report (2022).
Ifølge Emission Gap Report 2022 fra FN’s Miljøprogram (UNEP) kræver Parisaftalens 1,5 graders-målsætning en reduktion af den samlede globale udledning til 33 gigaton CO2 e i 2030. Det svare til ca. 3 ton CO2e fra forbrugsbasserede emissioner per verdensborger.

Fra territoriale til forbrugsbaserede udledninger
Traditionelt opgøres CO2-udledninger territorialt. Det vil sige, at man måler dér hvor udledningen finder sted – uanset om udledningen skyldes en efterspørgsel i eller uden for det pågældende land eller den pågældende kommune.
Når man opgør forbrugsbaserede udledninger, måler man i stedet dér hvor efterspørgslen finder sted. Så de udledninger, der skyldes det vi i Danmark forbruger af alt fra fødevarer og flyrejser til byggematerialer og hospitalsudstyr, bliver tilskrevet Danmark. Uanset hvor produktionen finder sted.
I territoriale opgørelser medtager man CO2-udledninger i scope 1 og 2, som dækker henholdsvis direkte udledninger (fx fra biler, industri og landbrug) og indirekte udledninger fra energiforbrug (fx el og fjernvarme).
Yderligere findes der i GHG-protokollen (som er en global standard for opgørelse og rapportering af drivhusgasemissioner) scope 3, som dækker alle andre indirekte udledninger fra værdikæden, både upstream og downstream, dvs. både fra leverandører og aftagere af varer eller ydelser.
De forbrugsbaserede udledninger skal ikke forveksles med scope 3 i GPC-protokollen, men omfatter elementer fra alle tre scopes – både direkte, indirekte og øvrige udledninger. De forbrugsbaserede udledninger er altså alle de udledninger der skyldes varer og ydelser, vi forbruger i Danmark, uanset hvor produktionen finder sted.
For eksempel vil udledninger fra produktionen af en bil fremstillet i Tyskland, som importeres og anvendes i Danmark, blive medregnet i det danske forbrugsbaserede regnskab. På samme måde kan udledninger fra betonproduktion hos Aalborg Portland i Nordjylland – selvom de fremgår af det lokale klimaregnskab i Aalborg – reelt skyldes byggeaktiviteter i København. Begge eksempler viser, hvordan klimaaftryk kan 'flytte sig' geografisk og dermed usynliggøres i territoriale opgørelser.
Ved at anlægge et forbrugsbaseret perspektiv får vi derfor et mere retvisende billede af Danmarks reelle klimapåvirkning.

Hvorfor er det vigtigt at reducere dem?
Selvom Danmark har reduceret sine territoriale udledninger markant siden 1990, er de forbrugsbaserede udledninger stadig høje. Ifølge Energistyrelsens Global Afrapportering fra 2025 var Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk i 2023 cirka 60 millioner ton CO₂e, svarende til cirka 10 ton per dansker. Det er omkring 50 % mere end de territoriale udledninger.
Omkring 60 % af disse udledninger sker uden for Danmarks grænser – især i Europa og Asien – hvilket understreger, at danskernes forbrug har stor global betydning.
Husholdningernes forbrug stod i 2023 for 60 % af de samlede forbrugsbaserede udledninger. De største områder er transport (ca. 11 mio. ton CO₂e) og fødevarer (knap 9 mio. ton CO₂e). Produkter som tekstiler og elektronik spiller også en væsentlig rolle, især med udledninger i udlandet.
Fokus på forbrugsbaserede udledninger åbner muligheder for nye løsninger, der både reducerer CO₂ og giver positive effekter som bedre sundhed og mindre trængsel i trafikken.
Kommunalt perspektiv på forbrugsbaserede udledninger
For kommuner udgør forbrugsbaserede udledninger både en udfordring og en mulighed i klimaarbejdet. Mens mange kommuner traditionelt fokuserer på territoriale udledninger (fx energiforbrug og transport inden for kommunegrænsen), viser en mere omfattende tilgang, at udledninger fra fx kommunale indkøb, byggeri og transport også skal regnes med.
En undersøgelse fra CONCITO viser, at kommunernes egne indkøb kan udlede op mod 6 millioner ton CO₂e årligt, hvoraf to tredjedele sker uden for Danmarks grænser. Kommunerne har således et stort potentiale for at reducere udledninger gennem bæredygtige indkøb, madvalg, affaldshåndtering og dialog med borgerne.
Kommunerne kan desuden gå foran som rollemodeller og styrke samarbejdet med borgere og lokale virksomheder for at skabe mere bæredygtige løsninger i hverdagen.
Udviklingen i tallene
Danmarks forbrugsbaserede udledninger faldt med ca. 5 % fra 2022 til 2023, primært grundet færre investeringer og ændret energiforbrug i Europa. Men over en længere periode er udledningerne fra danskernes forbrug steget med omkring 45 % siden 1990.
Samtidig har Danmark reduceret de territoriale udledninger markant gennem mere vedvarende energi. Udviklingen viser tydeligt, at vores samlede klimaaftryk i stigende grad ligger uden for landets grænser.
Derfor er det vigtigt, at både stat, kommuner, virksomheder og borgere tænker mere over, hvordan vores forbrug påvirker klimaet globalt.
Denne side er baseret på tal fra Energistyrelsens Global Afrapportering 2025 og analyser fra CONCITO.