Gå til hovedindhold
Bæredygtigt forbrug
Børn der er leger i en bilfri zone i akvarel stil

Sikker skolevej med bilfri zoner

De fleste børn i Danmark bor tæt på deres skole, men alligevel køres mange i skole i bil. Denne situation kan vendes ved at skabe bilfri zoner rundt om skolerne, så det bliver sikkert og trygt for børn at cykle til skole. Derved kan kommunen medvirke til at normalisere aktiv transport i hverdagen og opbygge en god cykelkultur hos børn og unge.

  • Mobilitet

Hvorfor?

De fleste børn i Danmark bor relativt tæt på deres skole. Ifølge Danmarks Statistik er middelafstanden mellem hjem og skole 1,5 km, og 65 % har mindre end 2 km, mens 77 % har mindre end 3 km til skole. Det betyder, at de fleste skolebørn bor i cykel- og gangafstand fra skolen. (1)

Men mange forældre henter og bringer alligevel deres børn i bil, og de mange biler i området omkring skolen skaber situationer, som gør det usikkert og utrygt for uerfarne trafikanter at cykle til skole. Dette gør forældre nervøse og får flere til at aflevere børnene i bil, hvilket forværrer problemet. (1)

Denne situation kan vendes ved at skabe bilfri zoner rundt om skolerne, så det bliver sikkert og trygt for børn at cykle til skole.

Hvad kan kommunen gøre?

Kommunen kan fx lave bilfri zoner omkring skoler (og evt. også daginstitutioner), så det bliver sikkert og nemt for små trafikanter og deres forældre at færdes på cykel. Det øger motivationen for at hente/bringe børn på cykel frem for i bil – og at lade sine børn cykle til skole selv – når man ikke kan køre fra dør til dør i bil.

Hjertezoner er en ny metode til at fredeliggøre trafikken omkring skoler, så det bliver tryggere for børn at gå eller cykle. Flere kommuner i Danmark har de seneste år etableret hjertezoner, og erfaringerne viser, at de øger trygheden og får flere børn til at cykle eller gå. Det kræver dog en kultur- og adfærdsændring, især for forældre, der afleverer i bil. Det er stadig muligt at aflevere sine børn i bil, men det skal ske længere væk fra skolen, typisk 200 meter. (1)

Transformativt potentiale

Merværdi

  • Sundhed
  • Demokrati
  • Fællesskaber
  • Læring
  • Retfærdighed
  • Beskæftigelse

Bæredygtighedspotentiale

  • Klima: 8
  • Miljøfremmede stoffer: 8
  • Ozonlag: 0
  • Partikler: 8
  • Forsuring af havet: 8
  • Fosfor og kvælstof: 0
  • Ferskvand: 4
  • Skovdække: 4
  • Biodiversitet: 4

Case

Hjertezoner i Aalborg

I Aalborg Kommune har man i nogle år arbejdet med sikre og trygge skoleveje – blandt andet ved at etablere hjertezoner rundt om nogle af kommunens skoler.

Hvert år udpeges to skoler som “Skolecases”. Her analyseres trafikken omkring skolerne i dybden og skoleledelse, elever og forældre involveres for at identificere utrygge punkter og igangsætte handlinger, der kan gøre skolevejen mere tryg.

Udover fysiske ændringer ved skolerne fokuseres der også på trafikkultur omkring skolen. Skoleledelsen har været central i at definere og håndhæve den ønskede trafikkultur omkring skolen. 

Sammenhæng til andre tiltag

Bilfri zoner kan med fordel kombineres med andre tiltag, der gør trafikken mere sikker for bløde trafikanter – fx ”Nedsæt hastighedsgrænser”. Og andre tiltag, der bidrager til at reducere biltrafikken – fx ”begrænse parkeringsudbuddet”. Samt tiltag der fremmer bæredygtige pendlervaner, idet hente-bringe-rutinerne ofte hænger sammen med den transportform, der vælges til og fra arbejde.

Forandringsindikatorer

  • Hvor mange skolebørn og deres forældre berøres af forandringen?
  • Ses der en forandring i de skolebørns og forældres hverdags-transportmønstre? Forandres kun børnenes, eller også forældrenes hverdagstransport?
  • Hvordan oplever børn og forældre forandringen; opleves det meningsfuldt for dem at transportere sig til skole til fods eller på cykel?
  • Udvikling i antal kørte bil-km per borger per år
  • Udvikling i bilejerskab per borger