Rimelig og retfærdig fordeling i klimaomstillingen
Kommunernes klimaplaner skal som ét blandt flere kriterier leve op til et kriterium om rimelig og retfærdig fordeling i klimaomstillingen. Eftersom undersøgelser viser store forskelle i klimaaftrykket fra danskernes forbrug, kan det være en god idé, at kommunen igangsætter tiltag, der både reducerer forbrugets klimaaftryk og samtidig bidrager til at reducere uligheden i danskernes klimaaftryk fra forbruget.
Hvorfor rimelig og retfærdig fordeling i klimaomstillingen?
Cities Climate Transition Framework (CCTF) rummer en række kriterier, som kommunernes klimaplaner skal leve op til. Ét af de kriterier er rimelig og retfærdig fordeling i klimaomstillingen.
I Klimaalliancens vejledning til revision og certificering af klimahandlingsplaner står der, at dimensionen om en rimelig og retfærdig fordeling i klimaomstillingen blandt andet betyder "Et fokus på at sikre fairness og lige muligheder, både i design og implementering af politikker og klimatiltag" og "At kortlægge merværdier, gevinster og byrder samt vurdere, hvorvidt disse er rimeligt og retfærdigt fordelt og bidrager til at mindske uligheder og de lighedsfremmende merværdier." (1)
Der er med andre ord et særligt fokus på fairness og lige muligheder, samt på at mindske uligheder og realisere lighedsfremmende merværdier.
Faktisk lægges der så stor vægt på indsatsen for rimelig og retfærdig fordeling, at den skal være på lige fod med reduktions- og tilpasningsindsatsen. Dette fordi den grønne omstilling skal være inkluderende og klimaretfærdig, så den skaber opbakning og tilslutning.(1)
Oplevet retfærdighed i omstillingen har ifølge Klimarådet betydning for borgernes accept af og opbakning til klimaindsatsen, ligesom fairness har en potentiel betydning for det klimapolitiske mulighedsrum.(2)
Klima- og Omstillingsrådet udgav i 2025 et notat, der beskriver, at en accelereret og socialt afbalanceret klimaindsats ifølge forskningen kan opnå medvind, frem for at skabe modstand, i befolkningen. I notatet beskrives det, hvordan en ambitiøs klimaindsats kan bidrage til at mindske ulighed, globalt såvel som i Danmark, og styrke den sociale sammenhængskraft i samfundet.(3)
Uligheder i danskernes klimaaftryk
Undersøgelser viser en tydelig sammenhæng mellem indkomstniveau, forbrug og klimaaftryk - og en stor forskel i klimaaftryk mellem de danskere med de højeste og de laveste indkomster.
Fx skriver CONCITO i rapporten Danmarks globale forbrugsudledninger, at "...klimaaftrykket hænger tæt sammen med indkomstniveauet." Endvidere skriver CONCITO i samme rapport, at "Ifølge Jack & Ivanova(2021) findes de mest klimavenlige livsstile hos mennesker med lavindkomst, enlige med hjemmeboende børn eller flerpersoners husholdninger. Det skyldes hovedsageligt, at mennesker med lavindkomst ofte ikke forbruger så mange ting og sager som folk med højindkomst, og ikke rejser lige så meget." (4)
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser tilsvarende, at blandt danskerne er den rigestes tiendedels klimaaftryk knap fire gange så stort som den fattigste tiendedels. Også denne analyse konkluderer, at "Klimaaftrykket og størrelsen på forbruget har en tæt sammenhæng" - og desuden at "Forskellen i klimaaftryk skyldes især forskellen i størrelsen af forbruget". (5)
Figuren nedenfor kommer fra ovennævnte analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og viser forskellene i danskernes klimaaftryk, fordelt på ti indkomstgrupper. Figuren viser, at større indkomst hænger sammen med større klimaaftryk i alle indkomstgrupper - og at der er stor forskel i samlet klimaaftryk mellem den nederste og den øverste indkomstgruppe i Danmark.
Set på denne baggrund kan det være en fordel, hvis kommunen kan igangsætte tiltag, som både reducerer forbrugets klimaaftryk og samtidig bidrager til at reducere uligheden i danskernes klimaaftryk fra forbruget.
I dette inspirationskatalog findes en del tiltag, som kan bidrage til at mindske uligheder og realisere lighedsfremmende merværdier. Kig særligt på de tiltag i kataloget, hvor merværdien "Retfærdighed" er markeret.
Kilder og yderligere inspiration
(1) Klimaalliancen og CONCITO, 2024: Vejledning til revision og certificering af klimahandlingsplaner, v. 1.0
(2) Klimarådet (2024): Danmarks Klimamål i 2035
(3) Klima- og Omstillingsrådet (2025): Hvorfor ulighed er et argument for klimahandling
(4) CONCITO, 2023: Danmarks globale forbrugsudledninger, s. 3, s. 27 og s.30
CONCITO henviser desuden i citatet til denne kilde: Jack & Ivanova, 2021: Small is beautiful? Stories of carbon footprints, socio-demographic trends and small households in Denmark, forskningsartikel udgivet i "Energy Research & Social Science", Volume 78, august 2021.
(5) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2025: Den rigeste tiendedels klimaaftryk er knap fire gange så højt som den fattigstes