Reparation og genbrug i kommunens egen drift
Når kommunen øger reparation og genbrug i egen drift, kan det fremme nye normer om reparation og genbrug hos de kommunale medarbejdere og de borgere der færdes i de kommunale institutioner. Samtidig kan kommunens efterspørgsel efter genbrug og reparation medvirke til en bedre infrastruktur for genbrug og reparation, som også borgere kan få gavn af.
- Forbrugsprodukter
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 8
- Miljøfremmede stoffer: 8
- Ozonlag: 0
- Partikler: 4
- Forsuring af havet: 8
- Fosfor og kvælstof: 0
- Ferskvand: 4
- Skovdække: 4
- Biodiversitet: 4
Hvorfor?
Produktionen af nyt tøj, elektronik, møbler og andre forbrugsprodukter har et stort klima- og ressourceaftryk, så hvis forbruget skal være bæredygtigt, skal vi købe langt mindre nyt. Dette kræver blandt andet en normændring in retning af mere reparation og genbrug, så det enkelte produkts levetid og brugsfase forlænges.
Hvis vi vil gøre reparation og genbrug til den sociale norm, har det stor effekt, hvordan store organisationer som fx en kommune agerer.(1)
Når kommunens medarbejdere og de borgere, der færdes i de kommunale institutioner, møder normer om reparation og genbrug, kan det give konkret inspiration til, hvordan man kan reparere egne ting, og hvilke æstetiske og funktionelle kvaliteter der kan være ved brugte ting.
Det kan medvirke til at rykke normerne for, hvad god æstetik og funktionalitet er. Og det kan give oplevelsen af, at reparation og genbrug er normalt og acceptabelt, hvilket giver den enkelte medarbejder mere mod på at praktisere reparation og genbrug i eget hjem.
Samtidig kan kommunens efterspørgsel efter genbrug og reparation medvirke til en bedre infrastruktur for genbrug og reparation, som også borgere kan have gavn af.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan etablere en intern børs for recirkulering af egne møbler og andet inventar mellem kommunens afdelinger og institutioner.
Kommunen kan også arbejde med at ændre den æstetiske norm for kommunens møbler og indretning – fx at alle stolene i et møderum ikke behøver være ens eller at bordpladen gerne må være ridset. Det kan fx gøres ved at udarbejde politikker eller retningslinjer for møblering og inventar på kommunens adresser. Herunder kan også indgå retningslinjer om, at der ikke må købes nyt, førend det er forsøgt at reparere det eksisterende eller finde det man skal bruge via intern cirkulering.
Hvis kommunen opbygger inhouse faciliteter og kompetencer til reparation, kan den eventuelt stille disse faciliteter til rådighed for lokale borgere, virksomheder, foreninger m.v. og derved bidrage til en bedre lokal infrastruktur for reparation.
Kommunen kan også arbejde for alliancer og samarbejder med andre lokale arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner, foreninger m.v. om at fremme reparation og genbrug i deres drift. Måske kan faciliteter og arbejdskraft til reparation samfinansieres af kommunen og andre lokale aktører?
Case
Møbelcirklen i Randers Kommune
I Randers Kommune har man etableret et koncept, der dels cirkulerer kommunens møbler, dels skaber jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Med Møbelcirklen får de møbler, som kommunen allerede har indkøbt, et længere liv i kommunen, idet møblerne udveksles mellem kommunens afdelinger. Kommunale medarbejdere kan på webportalen nemt finde og bestille det inventar der er behov for – og bestille afhentning af inventar der er i overskud.
Det er Jobcenter Randers Erhverv, der organiserer projektet, og de sørger for, at fx fleksjobbere får opgaver med blandt andet logistik, rengøring, istandsættelse, udvikling og drift af webplatform og kommunikation på sociale medier. For kommunen består projektets værdi i kombinationen af bæredygtighed og jobskabelse.
I projektet afsøger man også løbende muligheder for samarbejder med private aktører – fx virksomheder der kan restaurere eller upcykle brugt inventar.
Case
Aarhus Kommune og Esbjerg Kommune
Aarhus Kommune har en e-handelsplatform, der gør det muligt for kommunens afdelinger at indrette kontorer, kantiner og institutioner med genbrugsmøbler. Portalen giver både adgang til cirkulering af møbler internt i kommunen og til brugte møbler fra eksterne leverandører. Dermed medvirker tiltaget også til at øge efterspørgslen efter secondhand møbler på det private marked.
I Esbjerg Kommune har man ligeledes etableret en portal til udveksling af møbler mellem kommunens afdelinger og institutioner.
Sammenhæng til andre tiltag
Hvis forbruget skal bringes inden for de planetære grænser, skal tiltag som dette, der bidrager til nye kompetencer og ændrede sociale normer i retning af brugt frem for nyt, gerne følges op af strukturelle tiltag, der begrænser nykøb. Kommunen kan ikke egenhændigt indføre sådanne tiltag, men kan arbejde for, at de kan gennemføres på nationalt niveau, fx via "Forsøg med individuelt loft for CO2/ressourceforbrug" eller "Advokering for nationale rammer".
Forandringsindikatorer
- Antal recirkulerede effekter i kommunens egen drift
- Udvikling i kommunens nyindkøb af inventar
- Survey blandt medarbejderne: Hvordan udvikler deres syn på brugte møbler og inventar sig? Får de mere mod på at erstatte nykøb med brugt eller reparation i eget hjem?
- Hvordan er indstilling til at købe brugt vs. nyt generelt hos kommunens borgere; Opleves det som meningsfuldt, og kan det erstatte nykøb?
- Nykøb per borger (fx tøj, elektronik, boliginteriør)
Kilder og yderligere inspiration
(1) DeltagerDanmark og CONCITO (2022): Omstilling på vippen - En hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling
Kilder til Randers-case: https://mobelcirklen.dk/ og https://www.wood-supply.dk/article/view/765024/randers_vil_sende_mobler_pa_omgang_og_mennesker_i_arbejde
Kilder til case om Aarhus og Esbjerg Kommuner: https://www.wood-supply.dk/article/view/849162/endnu_en_kommune_vil_cirkulere_egne_mobler og https://www.wood-supply.dk/article/view/750119/aarhus_lancerer_ehandel_pa_genbrugsmobler