Gå til hovedindhold
Bæredygtigt forbrug
Renovering af bygning

Renovering frem for nybyggeri

En stor del af byggeriets klima- og ressourceaftryk kommer fra nybyggeri, og hvis byggeriet skal gøres bæredygtigt, skal der bygges 80 % mindre nybyggeri fra og med 2026. Kommuner kan spille en vigtig rolle i at fremme renovering frem for nybyggeri.

  • Bolig

Hvorfor

Byggeriet står for næsten 40 procent af den globale CO2-udledning årligt. En stor del af byggeriets klima- og ressourceaftryk kommer fra nybyggeri, og det skyldes primært de materialer, der anvendes til konstruktionen. (1)

Ifølge et studie fra DTU, SDU og AAU skal fire ud af fem nybyggerier sløjfes fra og med 2026, hvis byggesektorens klima- og ressourcebelastning skal nedbringes tilstrækkeligt markant og hurtigt til at gøre byggeriet bæredygtigt. I dette tal er indregnet diverse teknologiske fremskridt som fx øget træbyggeri, grøn energi og kulstoffangst, som man forventer vil reducere byggeriets klima- og miljøbelastning. (2)

Udfordringen i byggesektoren er, at det samlede antal kvadratmeter, som bliver bygget, bliver ved med at stige. Hvis det fortsætter sådan, har de teknologiske fremskridt og de biobaserede materialer ikke en stor nok effekt til at gøre byggeriet bæredygtigt. (2)

På landsplan rives i gennemsnit 1200 huse ned hvert år med henblik på nybyggeri. Men huse kan have en lang levetid, måske 100 år, og ofte er det eksisterende hus i en stand, der kan opgraderes til nutidige behov og standarder. (3)

Et casestudie fra 2023 viste CO2-besparelser på 26 til 63 procent ved at renovere enfamiliehuse, sammenlignet med nybyggeri. En beregning fra DTU sammenligner energirenovering af et parcelhus fra 1970 med at bygge nyt – og renoveringen belaster klimaet halvt så meget som et nybygget murstenshus. (3)

Nedenstående graf med sammenligning af klimapåvirkningen fra nybyggeri og renovering fremgår af Social- og Boligstyrelsens hjemmeside. (4)

Graf klimapåvirkning fra nybyggeri vs. renovering

Transformativt potentiale

Merværdi

  • Sundhed
  • Demokrati
  • Fællesskaber
  • Læring
  • Retfærdighed
  • Beskæftigelse

Bæredygtighedspotentiale

  • Klima: 6
  • Miljøfremmede stoffer: 6
  • Ozonlag: 0
  • Partikler: 3
  • Forsuring af havet: 6
  • Fosfor og kvælstof: 0
  • Ferskvand: 3
  • Skovdække: 3
  • Biodiversitet: 3

Hvad kan kommunen gøre?

Kommunen kan både selv og i samarbejde med andre lokale aktører forsøge at inspirere boligkøbere til at renovere et eksisterende hus frem for at rive ned og bygge nyt (se boks). Ifølge erfaringer fra projektet IGENBO er det en god ide at fokusere på selve bolighandlen, da de fleste (knap 70 %) træffer beslutning om nedrivning i forbindelse med boligkøb.

Kommunen kan også indføre et bevar-eller-forklar princip, som sikrer, at nedrivning kun finder sted i situationer, hvor der er tungtvejende årsager til, at det eksisterende hus ikke kan renoveres (se case).

Kommunen kan desuden i relevante planer og strategier fastlægge, at der ikke må udbygges i områder, hvor der ikke i forvejen er byggeri. Dette vil være en motivation for bygherrer til at finde bygninger, der kan renoveres, frem for at bygge nyt på bar mark.

Når der er tale om huse eller bydele med en kulturel eller arkitektonisk bevaringsmæssig værdi, findes der redskaber såsom bevarende lokalplaner og SAVE-registreringer, som kommuner kan bruge til at sikre, at flere huse bevares. Her er klimagevinsten dog ofte et sekundært fokus, så der vil være behov for en genfortolkning af rammerne, hvis de skal kunne bruges bredere med et klima- og ressourcemæssigt sigte. Dette kan kommunen evt. arbejde for via interessevaretagelse.

Kommunen kan ligeledes via interessevaretagelse arbejde for, at der i national lovgivning indføres et ”bevar-eller-forklar” princip, når husejere ønsker at rive ned og bygge nyt.

Kommunens rolle som inspirator og facilitator

Tættere dialog med borgere og tilbud om rådgivning:

Kommunen kan gennem sin kontakt med kommunens borgere etablere procedurer, der sikrer tidlig dialog med boligejerne, inden de overvejer nedrivning eller beslutter sig for at søge nedrivningstilladelse.

Fx kan kommunen stille energirådgivning til rådighed for borgerne. Erfaringer fra projektet Grøn boligrotation viser, at flere seniorer oplever ikke at have den nødvendige viden til at energirenovere boligen, og det samme gjorde sig gældende hos yngre familier, som derfor følte sig mere trygge ved at bygge nyt. (5)

Samarbejde med lokalt erhverv:

Desuden kan kommunen indgå partnerskaber med andre lokale aktører, som kan medvirke til at fremme renovering frem for nedrivning og nybyggeri. Det kan fx være håndværkere, der kan markedsføre renovering af enfamiliehuse – herunder pakkeløsninger til boligkøberen. Det kan være ejendomsmæglere, der kan vise, hvordan et hus ser ud i renoveret stand, og anskueliggøre for boligkøberen, hvad renovering betyder for CO2-aftryk, ressourcer og økonomi. Eller lokale banker, der kan anspore til renovering gennem långivning og rådgivning om, hvad renovering betyder for både CO2-aftryk, ressourcer og økonomi.

Inspirationsmateriale og kampagner:

I partnerskab med ovennævnte aktører kan kommunen udarbejde inspirationsmateriale og drive kampagner om fordelene ved energirenovering. Danske Bank indgår fx i dette samarbejde der har til formål at klæde husejere på til at energirenovere og klimatilpasse, og på siden ligger info om både de økonomiske og klimamæssige fordele ved at renovere frem for at bygge nyt.

Dialogen med både kommune, ejendomsmæglere, bank og håndværkere kan give de kommende boligejere mere kvalificerede overvejelser om muligheder for og fordele ved at renovere frem for at bygge nyt og at bo på færre m2. Det har god effekt på normdannelsen, når boligkøberne møder de samme refleksioner fra flere sider. Og det bidrager til, at der udvikles et nyt syn på, hvad der karakteriserer den gode bolig.

På Social- og Boligstyrelsens hjemmeside er samlet brugbar viden om fordelene ved renovering frem for nybyggeri.

Case

Britiske storbyer har indført bevar-eller-forklar princippet

I britiske storbyer har man indført krav til nedrivninger. Det indbefatter bl.a. en livscyklusanalyse, og "at bygherre indregner og redegør for klimabelastningen ved nedrivning".

»Hvis forslaget indebærer en betydelig grad af nedrivning, skal ansøgeren bevise, at fordelene ved nedrivning klart overstiger fordelene ved at bevare den eksisterende bygning eller dele af den. Bevaring skal være udgangspunktet,« hedder det i vejledningen.

Bygherre skal tilmed stille med en erklæring om cirkulær økonomi (CE Statement), hvor der for bebyggede grunde gælder et hierarki. Øverst ligger bevaring og retrofitting og dernæst delvis bevaring og istandsættelse, adskillelse og genbrug. Nederst ligger nedrivning og genanvendelse.

Bevar-eller-forklar princippet er indført med henblik på, at vælge den mindst klimabelastende løsning og tydeliggøre mere end blot de økonomiske omkostninger ved nybyg. 

Case

Kommuner samarbejder med magasinet "Boligforbedring"

Magasinet ”Boligforbedring” samarbejder med mange af landets kommuner. Boligforbedring er, udover et magasin, en platform til at kunne finde lokale håndværkere til sine boligprojekter. Magasinet handler ikke udelukkende om renovering, men der er meget inspiration til renovering og forbedringer af den eksisterende bolig.

Sammenhæng til andre tiltag

I dialogen med borgerne kan der med fordel indtænkes flere budskaber end blot renovering – fx budskaber om fordelene ved og mulighederne for at indrette sig med færre bolig-m2 – jf. tiltagene ”Bevidsthed om kvadratmetrenes klimapris” og ”Grøn boligrotation”.

Et tiltag som dette vil få størst mulig effekt, hvis det kombineres med tiltag, der sætter rammer for nybyggeri – fx ”Kvadratmeterloft i lokalplaner” – eller på anden måde motiverer til at renovere frem for at bygge nyt – fx ”Individuelt loft for CO2/ressourceforbrug”, ”Øget bevidsthed om eget klimaaftryk”, ”Nye fremtidsbilleder” og ”Begrænsning af reklamer i det offentlige rum”.

Forandringsindikatorer:

  • Hvor mange lokale ejendomsmæglere, banker, håndværkere etc. lykkes det at få etableret samarbejde med?
  • Hvor mange boligkøbere er kommunen og de lokale samarbejdspartnere i dialog med om renovering frem for nybyggeri?
  • Hvordan ser boligkøberne på muligheden for renovering frem for nybyggeri, efter den rådgivning de har fået?
  • Hvordan er udviklingen i nybyggeri i kommunen? Hvor mange m2 nyt bygges der årligt?
  • Hvordan udvikler borgernes syn på den gode bolig sig? Kan de se mening i at bo i renoverede frem for nybyggede huse?

Kilder og yderligere inspiration

(1) https://www.ramboll.com/da-dk/byggematerialer-star-for-11-procent-af-verdens-co2-udledning - og den rapport der henvises til: WorldGBC, 2019: Bringing embodied carbon upfront

(2) https://dagensbyggeri.dk/gronnere-byggeri/forskere-med-markant-udmelding-80-nybyggeri-skal-stoppes/ - og det studie der henvises til: Lise Horup m.fl., 2025: Absolute sustainability assessment of the Danish building sector through prospective LCA (https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0048969725004152?via%3Dihub)

(3) https://ens.dk/presse/ny-kampagne-opfordrer-flere-danskere-til-renovere… - og det studie der henvises til: Jesper Ole Jensen m.fl., Build AAU, 2022: Nedrivning af enfamiliehuse - Omfang og årsager - og de 10 cases fra casestudiet gennemført af Transition: https://www.sbst.dk/byggeri/baeredygtigt-byggeri/renoveringer

(4) Grafen med sammenligning af klimapåvirkningen fra hhv. nybyggeri og renovering er fundet her: https://www.sbst.dk/byggeri/baeredygtigt-byggeri/renoveringer/saadan-bidrager-renovering-frem-for-nybyggeri-til-en-groennere-fremtid

(5) https://landdistrikterne.dk/projekt/groen-boligrotation/ 

Kilde til case om britiske storbyer: https://byrummonitor.dk/Nyheder/art9715057/Engelske-storbyer-kræver-livscyklusanalyser-for-nedrivninger - og den omtalte vejledning: Greater London Authority (2022): London Plan Guidance: Whole Life-Cycle Carbon Assessments

IGENBO-projektet (2023-2025), ledet af Teknologisk Institut, som bl.a. mundede ud i rapporten "Renovering af enfamiliehuset - en vej til lavere CO2-aftryk og mindre ressourceforbrug" samt en række faktatjek om renovering af enfamiliehuset - det hele kan findes her: https://www.teknologisk.dk/igenbo 

Rambøll, 2020: Analyse af CO2-udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg

CONCITO, 2023: Byggeriets klimaanalyse - katalog over de vigtigste fokusområder for en accelereret grøn omstilling af byggeriet

Artikel der kommer ind på de sociale normer for boligen samt hvilken rolle bl.a. kommuner kan spille for at ændre det: https://www.build.aau.dk/tid-til-at-tage-afsked-med-parcelhuset-n127613