Pejlemærker for bæredygtigt forbrug
Når man i en kommune arbejder med bæredygtigt forbrug, kan det være relevant at overveje, hvordan man egentlig kan definere bæredygtigt forbrug. Her kan der være hjælp og inspiration at hente i konkrete bud på pejlemærker for forbrugsbaserede udledninger, ressourceaftryk og bæredygtigt forbrug.
Forbrugsbaserede CO2-udledninger
Der findes forskellige tal, der kan bruges som afsæt for at drøftepejlemærker for de forbrugsbaserede udledninger:
- For at opfylde Parisaftalens mål om max 1,5 grads temperaturstigning, skal de globale forbrugsbaserede udledninger reduceres til under 3 ton per borger per år inden 2030 og under 1 ton inden 2050. (1)
- Klima- og Omstillingsrådet vurderer, at Danmarks forbrugsbaserede CO2-udledninger skal reduceres med mindst 83 % frem mod 2035, hvis vi skal holde os under en 2 graders temperaturstigning. (2)
- Hvis man ønsker at holde sig under 1,5 grads temperaturstigning med blot 50 % sandsynlighed, er Danmarks budget opbrugt i 2028.(2)
- Alle de ovenstående mål forudsætter en ligelig fordeling af det tilbageværende globale CO2-budget mellem alle verdens borgere. Men hvis man i fordelingen af det globale CO2-budget i stedet tager højde for historisk ansvar (jf. FN’s principper for retfærdig byrdefordeling), er Danmarks budget allerede opbrugt, uanset om man sigter efter 1,5 eller 2 graders målet. Se også tabellen fra Klima- og Omstillingsrådet nedenfor. (2)
- En rådgivende udtalelse fra FN’s højeste domstol, Den Internationale Domstol i Haag, fastslog i juli 2025, at 1,5 graders målet er retligt bindende for stater,(3) hvilket kan tale for at sigte mod 1,5 graders målet nærmere end 2 graders målet. Samme juridiske vurdering fra Den Internationale Domstol gjorde det også klart, at de enkelte lande skal bidrage under hensyn til princippet om retfærdighed – altså at de tungeste skuldre med ansvar for de største udledninger skal levere mest,(3) hvilket kan tale for en byrdefordeling baseret på historisk ansvar. Følges disse principper, er budgettet allerede opbrugt, jf. tabellen fra Klima- og Omstillingsrådet nedenfor.
- De planetære grænser sætter den sikre grænse for CO2-koncentration i atmosfæren til 350 ppm.(4) Dette råderum er allerede overskredet, idet CO2-koncentrationen i atmosfæren i dag er over 420 ppm, dvs. der er reelt ikke plads til flere udledninger.
Ressourceforbrug
Ifølge den første danske Circularity Gap Report har gennemsnitsdanskeren et ressourceaftryk på 24,5 ton per år. Dette tal afspejler det samlede materialeforbrug i dansk økonomi, der bruges til at dække befolkningens behov og ønsker. Det estimerede bæredygtige niveau er 8 ton per borger per år.(5)
Planetære grænser og menneskers behov
Som tallene ovenfor indikerer, er der lang vej fra de nuværende danske forbrugsmønstre til hvad man kunne kalde et bæredygtigt forbrug – og i flere af scenarierne har vi allerede opbrugt vores resterende budget.
Så hvad gør man, hvis man i drøftelsen af pejlemærker for et bæredygtigt forbrug kommer frem til, at danskerne allerede har brugt vores budget og måske endda ”står i gæld” på grund af vores hidtidige CO2-udledninger og ressourceforbrug?
I den situation kan det være relevant at overveje, hvad der er det minimale forbrug vi kan klare os med og stadig trives som mennesker. IPCC bruger i deres Sixth Assessment Report begreber som "sufficiency" og "Decent Living Standard" for at indkredse tanken om en retfærdig fordeling af det globale råderum for ressourceforbrug. I rapporten står der blandt andet:
“Decent living standards are a set of essential material preconditions for human well-being which includes shelter, nutrition, basic amenities, health care, transportation, information, education, and public space (Rao and Baer 2012; Rao and Min 2018; Rao et al. 2019). Sufficiency addresses the issue of a fair consumption of space and resources. The remaining carbon budget, and its normative target for distributional equity, is the upper limit of sufficiency, while requirements for a decent living standard define the minimum level of sufficiency.”
Af ovenstående citat fremgår det, at en rimelig fordeling af forbruget af areal og ressourcer kan defineres som en fordeling, hvor alle som minimum får opfyldt sine basale menneskelige behov, defineret via Decent Living Standard, uden at overskride sin rimelige og retfærdige andel af det tilbageværende globale CO2-budget.
Danske forskere fra DTU og KU beskæftiger sig i et studie fra 2025 med, hvordan man kan fordele det bæredygtige globale råderum for ressourceforbrug og forurening, baseret på tanken om et tilstrækkeligt materielt behov.(6) Flere internationale studier har også beskæftiget sig med, hvad der er et tilstrækkeligt materielt forbrug for at opnå såkaldt ”Decent Living Standard” – som både omfatter materielle og sociale behov. Disse studier definerer bl.a. følgende minimum-forbrug: (7)
- Fødevarer: 2000-2500 kcal/person/dag – og en tilstrækkeligt nærende kost
- Bolig: Min. 15 m2 boligareal per person (inkl. fællesrum som køkken og bad) – og opvarmning/køling til 20 grader
- Mobilitet: Ca. 1150 km/år i bil, ca. 2250 km/år i tog, ca. 2250 km/år i bus, og ca. 1250 km/år på cykel. Ingen flyrejser.
- Produkter: 1 køle/fryseskab og ét komfur per husholdning, 3-4 kg nyt tøj/år/person, ca. 5 kg møbler/år/person, 1 bærbar/tv per husholdning, 1 telefon per husholdning eller per voksen eller per person over 10 år.
Ovenstående kan således også indgå i drøftelser om pejlemærker for et bæredygtigt forbrug.
Punktmål eller budgetmål?
Klimamål kan defineres og opgøres på mange forskellige måder. Grundlæggende opererer man med to typer mål:(8)
- Punktmål, hvor udledningerne skal være reduceret med en bestemt procentsats et givent år ude i fremtiden. EU’s 55-procentsmål i 2030 er et eksempel på dette. Tyskland og Sverige har også punktmål.
- Budgetmål, hvor de akkumulerede udledninger i en given årrække skal holde sig under et loft. Storbritannien anvender denne type mål for fortløbende 5- årige perioder, og dele af EU’s nuværende regulering til at indfri 55-procentsmålet, er formuleret som budgetmål for medlemslandene.
Klimarådet ser en fordel i at anvende budgetmål, idet udledninger i alle år så tæller med i målet. Ligeledes tilskynder et budgetmål til tidlige reduktioner, idet permanente drivhusgasreduktioner får mere vægt, hvis de gennemføres tidligt i budgetperioden.(8)
CONCITO beskriver ligeledes, at indførelse af CO2-budgetmål, i stedet for det nuværende punktmål, kan sikre tidlig handling.(9)
Klima- og Omstillingsrådets bud på pejlemærker for Danmarks forbrugsbaserede udledninger (jf. tabellen ovenfor) er også baseret på budgetmål.
Kilder og yderligere inspiration:
(1) CONCITO (2023): Danmarks globale forbrugsudledninger
(2) Klima- og omstillingsrådet (2025): Forbrugsbaserede klimamål for Danmark i 2035
(3) https://www.information.dk/udland/2025/07/udtalelse-fns-hoejeste-domstol-vendepunkt-klimakampen
(4) https://www.science.org/doi/10.1126/sciadv.adh2458 (se afsnittet Climate Change)
(5) Circle Economy (2023): Circularity Gap Report Denmark
(6) Kromand et al. (2025): Developing sufficiency-based sharing principles for absolute environmental sustainability assessment using decent living standards and planetary boundaries
(7) Rao and Min (2018): Decent Living Standards: Material Prerequisites for Human Wellbeing; Millward-Hopkins et al. (2020): Providing decent living with minimum energy: A global scenario; Kromand et al. (2025): Developing sufficiency-based sharing principles for absolute environmental sustainability assessment using decent living standards and planetary boundaries
(8) Klimarådet (2024): Danmarks klimamål i 2035