Oplysning og dialog med borgere
Omstilling til bæredygtige forbrugsmønstre berører borgeres hverdagspraksisser meget direkte, og der er derfor behov for at borgerne får en central rolle i omstillingen. Kommunen kan bidrage til dette ved at igangsætte tiltag med fokus på oplysning og dialog med borgerne.
- Bolig
- Forbrugsprodukter
- Fødevarer
- Mobilitet
Hvorfor?
En omstilling til bæredygtige forbrugsmønstre berører og involverer i høj grad borgerne, idet væsentlige forandringer i borgernes hverdagspraksisser er nødvendige. Derfor er et samspil med borgerne helt centralt, hvis man som kommune ønsker at fremme bæredygtige forbrugsmønstre.
Én del af samspillet med borgerne handler om oplysning og dialog – om at klæde borgerne på med ny viden, skabe awareness og udfordre borgernes vaner og forestillinger. (1)
Idet oplysning og dialog med borgerne medvirker til at opbygge en ny forståelse af forbrugets klima- og ressourceaftryk samt hvilke forandringer, der er nødvendige for at gøre forbruget bæredygtigt, kan tiltaget potentielt medvirke til at opbygge nye fortællinger om en bæredygtig fremtid samt demokratisk opbakning til politiske beslutninger om strukturelle forandringer.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan fremme oplysning og dialog med borgerne via fx: (1)
- Vidensplatforme – enten ved at synliggøre eksisterende vidensplatforme om bæredygtigt forbrug, eller ved at opbygge en ny
- Netværkssamarbejde – fx med lokale vidensformidlende organisationer som biblioteker, medier og grønne organisationer – om at koordinere aktørernes vidensformidling.
- Kursusrække for kommunale medarbejdere, ledere, politikere, virksomheder, journalister og/eller andre i væsentlige formidlingsroller, så de får et godt udgangspunkt for formidling videre ud til borgerne.
- Mobilisering af folkeoplysende organisationer, fagbevægelse, kooperativer, andelsorganisationer, biblioteker m.fl. til at arrangere lokale folkeoplysnings-arrangementer. Et centralt mål er at nå ud til andre end ”de allerede frelste”.
- Udvikle ”debatpakker” om bæredygtigt forbrug – som en hjælp til at lokale aktører selv kan arrangere oplysningsarrangementer. Optimalt set skal debatpakkerne udvikles i dialog med de organisationer der ønsker at bruge dem, så de matcher disse organisationers interesser.
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 8
- Miljøfremmede stoffer: 8
- Ozonlag: 0
- Partikler: 8
- Forsuring af havet: 8
- Fosfor og kvælstof: 8
- Ferskvand: 8
- Skovdække: 8
- Biodiversitet: 8
Case
The Week – og Hillerød Bibliotek
The Week er et koncept, der har til formål at mobilisere til bæredygtig forandring – og som engagerer deltagerne på både det følelsesmæssige og det rationelle plan.
The Week er en gruppeoplevelse, hvor man sammen med venner, familie, naboer, sportsklubben, kolleger e.l. mødes 3 gange á 2 timer i løbet af én uge – heraf navnet The Week.
Hver gang man mødes ser man en menneskelig, nærværende og sagligt underbygget film, efterfulgt af guidede samtaler, der fører deltagerne igennem en transformerende, følelsesmæssig rejse sammen.
Deltagerne bliver undervejs klogere på årsagerne til klima- og biodiversitetskrisen, og forestiller sig hvordan fremtiden kan se ud for dem selv og deres nærmeste, samtidig med at de inspireres til at tage aktivt del i at løse udfordringerne.
Hillerød Bibliotek tilbød i 2024 alle deres medarbejdere at gennemføre The Week – og de fleste af medarbejderne tog imod tilbuddet. Når Hillerød Bibliotek deltog i The Week var det for at hente energi og inspiration til bibliotekets arbejde med at være et lokalt mødested for fællesskab og grønt medborgerskab. Hillerød Bibliotek har som mål at give borgerne de bedste forudsætninger for mødet med verden af i morgen – i fællesskab med andre. Biblioteket anbefaler alle organisationer, der ønsker at gå ind i arbejdet med grøn omstilling, at deltage i The Week.
Sammenhæng til andre tiltag
Tiltag der oplyser og etablerer dialog med borgerne kan med fordel kombineres med tiltag, som opbygger forandrings- og handlekompetencer hos borgerne, fx "Handlekompetencer og deltagelse", ”Nye fremtidsbilleder”, ”Øget bevidsthed om eget klimaaftryk” eller ”Grøn maddannelse”. Eller med tiltag, som lukker borgerne ind i det politiske maskinrum, hvor de kan få indflydelse på udviklingen af rammerne for deres hverdagspraksisser – fx ”Borgerinvolvering i beslutninger”, ”Pejlemærker for bæredygtigt forbrug”, ”Repræsentation af fremtidige generationer” eller ”Byudvikling inden for de planetære grænser”.
For at opnå mærkbar effekt på borgernes klima- og ressourceaftryk skal der imidlertid også gennemføres politiske beslutninger om strukturelle forandringer, som tilskynder til bæredygtige forbrugsmønstre - såsom ”Plantebaseret mad i kantiner og køkkener”, ”Parkeringsregulering” eller ”Begrænsning af reklamer” – for bare at nævne nogle få.
Forandringsindikatorer
- Hvor mange borgere deltager i de tiltag som kommunen (og/eller andre lokale aktører) igangsætter?
- Hvordan oplever borgerne tiltagene? Forandrer det deres syn på fremtiden eller deres egen rolle i den?
- Fører tiltagene til et højere vidensniveau eller nye refleksioner hos de involverede borgere om forbrugets klima- og ressourceaftryk og effektive virkemidler?
- Hvilken udvikling ses hos kommunens borgere i: Indkøb af kød og mejerivarer per borger; bilejerskab samt bil-km per borger; flyrejser per borger; bolig-m2 per borger; nykøb per borger?
Kilder og yderligere inspiration
(1)Teknologirådet (2021), notat til Region Hovedstaden: Oplæg til inddragelse omkring klimaadfærd
Kilder til casen om The Week: TheWeek.dk; Dialog med medarbejdere på Hillerød Bibliotek