Merværdier
Når kommuner arbejder med at reducere forbrugsbaserede CO₂-udledninger, skaber de ikke kun klimaeffekt. Kommunen kan samtidig skabe en række sociale, sundhedsmæssige og økonomiske gevinster, som har stor betydning for borgernes hverdag. Disse gevinster kaldes ofte merværdier – altså de ekstra værdier, der opstår, når et klimatiltag forbedrer mere end blot klimaet.
Merværdier er en bred vifte af positive effekter, som klimatiltag kan medføre. Der findes ikke en fast definition af merværdier, og derfor heller ikke en fast liste over, hvilke merværdier der eksisterer. Kommuner kan derfor definere deres egne merværdier ud fra, hvad der giver mening lokalt, så længe de positivt påvirker det lokale samfund, mennesker, økonomi og sociale forhold.
Begrebet merværdi indikerer, at der er tale om en ekstra værdi, man får ”gratis” med i udførelsen af et tiltag. Det er til dels rigtigt, men i mange tilfælde kan man øge den potentielle merværdi ved at tænke den aktivt ind i udviklingen og designet af tiltaget. Derfor er det vigtigt, at kommunen tidligt i processen arbejder strategisk med, hvilke merværdier der er vigtige lokalt, og får tænkt dem ind i tiltagene fra start for at øge den samlede effekt.
Arbejdet med merværdier handler derfor om at:
- forstå, hvilke gevinster forskellige grupper af borgere kan få
- identificere, hvor et klimatiltag har positive sociale, sundhedsmæssige eller økonomiske effekter
- udvikle løsninger, der både reducerer forbrugets klimaaftryk og styrker lokalsamfundets trivsel
- sikre, at gevinsterne kommer bredt ud – og ikke kun til borgere med flest ressourcer
Når kommuner analyserer merværdier, giver det et mere realistisk og helhedsorienteret billede af værdien af et klimatiltag. Det skaber bedre beslutninger, stærkere lokal forankring og en omstilling, som borgerne kan se sig selv i. Hvis man for eksempel udvikler deleordninger, fremmer reparation eller forbedrer cykelforholdene, reducerer det CO₂-udledninger – men det skaber samtidig bedre trivsel, nye fællesskaber og et sundere hverdagsliv.
Derudover åbner en mere strategisk tilgang til merværdier også for muligheden for at se klimaindsatser som fælles indsatser på tværs af sektorer og forvaltninger – for eksempel en fælles indsats for sundhedsforebyggelse gennem mere aktiv transport, eller ny jobskabelse gennem øget reparation af elektronik og hårde hvidevarer.
Merværdier i inspirationskataloget
I inspirationskataloget er alle tiltag mærket med 6 potentielle merværdier, som er baseret på doughnut-økonomiens indre cirkel samt verdensmålene.
Sundhed – fundamentet for et godt hverdagsliv
Indsatser, der reducerer CO₂ fra forbrug, bidrager ofte til sundere omgivelser. Mere aktiv transport, mindre luftforurening, støjdæmpende løsninger kan alle føre til bedre fysisk og mental sundhed.
Demokrati – deltagelse og medbestemmelse
Klimaplanlægning påvirker borgernes hverdag og forbrug, og derfor er det vigtigt, at borgere, lokale foreninger og virksomheder har mulighed for at blive hørt. Når flere involveres i udviklingen af løsninger, bliver beslutningerne mere forankrede, og klimaindsatsen får bredere opbakning. Merværdien ligger i, at den grønne omstilling bliver et fælles projekt, hvor borgerne oplever reel indflydelse.
Fællesskaber – stærke lokale bånd
Klimaindsatser, der handler om at ændre forbrug, kan skabe nye sociale fællesskaber. Delingsordninger, reparationsfællesskaber, byttemarkeder eller lokale madspildsinitiativer bliver nye mødesteder, hvor mennesker deler ressourcer og hjælper hinanden. Disse fællesskaber styrker både lokal sammenhængskraft og den sociale del af omstillingen.
Læring – viden, der styrker handlekraft
At forstå klimaaftrykket fra vores forbrug kræver viden, og mange klimaindsatser giver netop mulighed for at lære mere om ressourcer, miljø og bæredygtig adfærd. Det gælder både i skoler og institutioner, men også i lokale fællesskaber. Når læring bliver en del af klimaindsatsen, styrkes borgernes mulighed for at træffe bevidste valg i hverdagen.
Retfærdighed – lige adgang til grønne løsninger
En socialt bæredygtig klimaindsats skal være tilgængelig for alle. Grøn transport, delingsordninger, reparationstilbud og bæredygtige madvalg skal kunne bruges af både dem med høj og lav indkomst, og af både lejere og ejere. Når klimaindsatser indrettes med blik for social balance, undgås ulighed – og flere får gavn af løsningerne.
Beskæftigelse – nye job og lokale muligheder
Mange indsatser, der mindsker forbrug og spild, kan skabe nye jobmuligheder. Reparation, genbrug, cirkulære forretningsmodeller og lokale fødevarefællesskaber kan alle bidrage til ny beskæftigelse. Klimaindsatsen kan derfor også være en drivkraft for lokal økonomisk udvikling og for skabe nye veje ind på arbejdsmarkedet.