Kompetencer til transformativ forandring

Hvorfor?

Det at medvirke til transformativ forandring i borgeres hverdagspraksisser og forbrugsmønstre kræver nogle andre kompetencer og et andet mindset end at understøtte små, gradvise forbedringer af de eksisterende hverdagspraksisser. Fx handler transformative forandringer langt mere om kultur og sociale normer end om teknik.

Der er brug for at opbygge disse kompetencer og dette mindset hos både medarbejdere, ledere og politikere, hvis kommunen skal blive en stærk drivkraft i at skabe transformativ forandring i lokalsamfundet.

Én vej til denne kompetenceopbygning kan være via fælles lærings- og udviklingsfora på tværs af kommunale forvaltninger og/eller på tværs af organisationer.

Hvis man ønsker at fremme udbredelsen af nye grønne normer, er det vigtigt at forstå, hvilke individer i et givent socialt miljø der kan påvirkes til at indoptage nye praksisser og normer, og dermed kan være med til at påvirke andre i deres nærmiljø. Forskningen viser, at det ikke nødvendigvis er formelle ledere og autoritetspersoner, der har bedst mulighed for at udbrede nye normer. Derimod kan det være en god strategi at starte lidt mere ‘perifært’, men til gengæld sikre, at de individer, der kan drive en forandring, er forbundet til og kan støtte hinanden, når nye måder at gøre ting på støder på omverdenens undren og måske manglende accept. (1)

Her kan praksisfællesskaber, hvor fx medarbejdere fra flere forvaltninger og/eller organisationer mødes om at lære og videndele om bæredygtige forandringer på arbejdspladsen, etablere den type gensidigt bekræftende netværksrelationer, der gør, at forandringer kan fastholdes – også gennem en første fase, hvor omgivelserne måske ikke (endnu) er klar til at overveje ændringer i praksisser og normer. (1)

Hvad kan kommunen gøre?

Kommunen kan facilitere, at der opbygges netværk mellem de kommunale medarbejdere, som på tværs af forvaltninger arbejder med at ændre de kommunale praksisser i retning af bedre at understøtte transformative forandringer i borgernes forbrugsmønstre. Og/eller netværk på tværs af flere organisationer i lokalområdet eller andre dele af landet, hvor medarbejdere ligeledes arbejder med omstillingen til bæredygtigt forbrug.

Kommunen kan sammensætte konkrete læringsforløb der gør, at netværkets medlemmer opbygger kompetencer til at arbejde med transformative forandringer i borgernes forbrugsmønstre via deres kerneopgaver. Fx med fokus på, hvordan forskellige aktører kan arbejde med de strukturer og rammer, der former borgernes hverdagspraksisser, eller med kommunikation og vejledning i mødet med borgerne.

Det kan også være relevant at klæde netværksdeltagerne på med værktøjer til at drive forandringer, både internt i organisationen og i lokalsamfundet.

Hvis oplagte netværk i forvejen findes, kan kommunen arbejde for, at der i de eksisterende netværk sættes (mere) fokus på ovenstående tematikker.

Kommunen kan også etablere en task force eller hotline, som medarbejdere på tværs af forvaltninger (og/eller eksterne aktører fra lokalområdet) kan kontakte for at få inspiration til at arbejde med transformativ forandring i kerneopgaverne. Det kræver, at én eller nogle få medarbejdere opbygger en dyb kompetence inden for dette felt, så vedkommende kan fungere som intern hub for denne kompetenceopbygning.

Ofte vil der skulle hentes ekspertise udefra – fx hvis kommunens køkken- og kantinemedarbejdere skal efteruddannes i plantebaseret madlavning, eller hvis kommunens byplanlæggere skal have ny inspiration til at lave lokalplaner der fremmer mindre boliger og renovering frem for nybyggeri af parcelhuse. En intern hotline kan fungere som sparringspartner i denne proces.

Sammenhæng til andre tiltag

Et kompetenceopbygningsforløb om transformative forandringer kan indeholde elementer fra mange af de øvrige tiltag, der er beskrevet her i inspirationskataloget, afhængig af netværkets sammensætning og ønsker.

Det kunne fx være indhold fra tiltagene ”Opbyg fremtidsdannelse” eller ”Repræsentation af fremtidige generationer”, men også de tiltag, der beskæftiger sig med konkrete strukturelle forandringer eller normalisering af ny adfærd, fx ”15 minutters byen”, ”Grøn boligrotation” eller ”Grøn maddannelse”.

Forandringsindikatorer

• Hvor mange medarbejdere (kommunens egne hhv. fra andre organisationer) deltager i kompetenceopbygning eller netværk om transformativ forandring?
• Hvad oplever deltagerne, at de får ud af forløbet/netværket? Føler de sig bedre klædt på til at skabe transformativ forandring? Hjælper netværket dem til at holde modet oppe, når de møder modstand?
• Igangsættes der konkrete tiltag i kommunen (eller hos nogle af de øvrige organisationer der deltager i kompetenceopbygningen/netværket), som understøtter transformative forandringer i borgernes hverdagspraksisser og forbrugsmønstre?
• Hvilken udvikling ses hos kommunens borgere i: Indkøb af kød og mejerivarer per borger; bilejerskab samt bil-km per borger; flyrejser per borger; bolig-m2 per borger; nykøb per borger?

Kilder og yderligere inspiration

(1) DeltagerDanmark, CONCITO (2022): Omstilling på vippen – En hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling

Kilde til case om VIA: Dialog med Torsten Sack-Nielsen, forskningsleder, PhD og lektor på VIA University College.