Intern klimaafgift på fødevarer
En intern klimaafgift på fødevarer kan give et stærkt incitament til et mindre forbrug af kød og mejeriprodukter i kommunens egne institutioner, kantiner og køkkener. Og mere plantebaseret mad i den mad kommunen serverer, kan hjælpe medarbejderne og de borgere, der får serveret mad af kommunen, med at udvikle nye madvaner.
- Fødevarer
Hvorfor?
Hvis danskerne skal følge de officielle kostråd, som både tager højde for folkesundhed og de planetære grænser, skal vi reducere vores indtag af svinekød med 89 %; okse, lam og vildt med 81 %; mejeriprodukter og animalsk fedt med 36 %; og æg med 35 %. Til gengæld skal vi øge vores indtag af bælgfrugter med 3900 %, nødder og frø med 667 %, og fuldkorn med 100 %. Der er med andre ord brug for en transformativ forandring af vores kost.(1)
Når vi ser eller prøver plantebaserede måltider, fx i arbejdspladsens eller uddannelsesinstitutionens kantine, hjælper det os med at overkomme ”indgangsbarriererne” til ny adfærd. Vi opdager måske, at plantebaseret mad kan være lækkert og ikke behøver at være svært at lave – men uden at vi i første omgang selv skal lave den. Samtidig ser vi også, at plantebaseret mad er helt normalt - der er andre i kantinen, der spiser den - hvilket rykker vores sociale normer for, hvad et godt måltid er.(2)
En intern klimaafgift på fødevarer kan give et stærkt incitament til et mindre forbrug af kød og mejeriprodukter i kommunens kantine og kan dermed skubbe på en udvikling hen imod et større udbud af plantebaserede måltider i kantinen (se case fra Aarhus Kommune).
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan indføre en intern klimaafgift i egen drift – og lave samarbejder med andre store arbejdspladser i lokalområdet om at gøre det samme – sådan at mange medarbejdere eksponeres for en mere plantebaseret kost på arbejdspladsen.
Hvis kantinerne laver take-away ordninger eller deler opskrifter på retter med mindre kød og mejeriprodukter, bliver det endnu nemmere for den enkelte at afprøve det derhjemme.
Det kræver nye kompetencer at lave lækker og nærende mad med mindre kød og mejeriprodukter, og derfor skal kompetenceopbygning hos køkkenpersonalet prioriteres. Det er vigtigt, for at medarbejderne får en god oplevelse, som kan opmuntre til også at prøve det hjemme.(3)
I EU-regi er der udviklet en værktøjskasse, Sustainable Public Meal Toolkit med gode råd til, hvordan offentlige kantiner og køkkener kan omstille til plantebaseret bæredygtig mad.(4)
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 12
- Miljøfremmede stoffer: 12
- Ozonlag: 0
- Partikler: 6
- Forsuring af havet: 12
- Fosfor og kvælstof: 12
- Ferskvand: 12
- Skovdække: 12
- Biodiversitet: 12
Case
Aarhus Kommune
I Aarhus Kommune har man reduceret indkøbet af kød med 30-40 %, efter at man i 2022 lagde en intern klimaafgift på 1000 kr./ton CO2 på en række klimabelastende fødevarer.
Det betyder, at det for et kommunalt køkken er blevet 32,50 kroner dyrere at købe et kilo hakket oksekød.
Oksekød er blot én blandt flere klimabelastende fødevarer, der er blevet pålagt den interne afgift – listen tæller også kød fra kalv, lam og vildt samt juice og færdigretter. Sammenligner man fjerde kvartal 2021 med samme kvartal i 2022, er den relative CO₂-reduktion 275 ton, viser kommunens data.
Årsagerne til det store fald skyldes især én ting, mener de i kommunen – nemlig afgiften. Det siger økonomisk konsulent ved Indkøb & Udbud ved Aarhus Kommune Jeppe Deleuran. »Vi kan se på indkøbskurverne, at de knækker, efter vi indførte klimaafgiften. Og ud fra det antager vi med meget stor sandsynlighed, at det er klimaafgiften, der har gjort den klare forskel.«
Køkkenchef Søren Christensen siger om tiltaget:
»Det er dét, der skal til, for at sætte skub i tingene. Prisen tvinger os til at tænke kreativt, og det er helt okay,«
Forandringsindikatorer
- Hvordan har forbruget af kød og mejeriprodukter i kommunens (og eventuelle samarbejdspartneres) køkkener og kantiner udviklet sig efter indførelsen af afgiften?
- Har medarbejdernes holdning til mad med mindre kød og mejeriprodukter ændret sig? Kan de lide det? Føler de sig inspireret til at prøve det hjemme?
- Hvordan udvikler holdningen til plantebaseret mad sig generelt hos kommunens borgere over tid: Hvor mange har prøvet det? I hvilket omfang føler borgerne sig hjulpet på vej på rejsen mod en mere plantebaseret kost?
- Forbrug af kød og mejeriprodukter per borger?
Kilder og yderligere inspiration
(1) https://www.information.dk/indland/2024/07/klimavenlig-mad-forstaa-veje… - og den bagvedliggende rapport fra Klimarådet (2021): Klimavenlig mad og forbrugeradfærd (side 14)
(2) Interview med Bente Halkier, professor i sociologi og medlem af Klimarådet, 16. juni 2022: https://www.soc.ku.dk/instituttet/nyheder_/2022/den-groenne-mad-skal-ind-paa-rygraden/
(3) Klimarådet (2021): Klimavenlig mad og forbrugeradfærd
(4) https://www.sustainable-public-meal.eu/da/
Kilder til Aarhus-casen: https://www.information.dk/indland/2023/03/aarhus-kommune-afgifter-paa-oksekoed-nedbragt-forbruget-30-procent og https://www.information.dk/indland/leder/2023/03/flere-kommuner-boer-go…