Hvordan har vores forbrug udviklet sig?
I 1955 balancerede danskernes samlede forbrug netop på kanten af klodens biokapacitet. Hvis alle mennesker på jorden i dag havde samme forbrug af ressourcer, som vi havde i 1955, ville menneskehedens samlede forurening og ressourcetræk akkurat holde sig inden for bæreevnen af klodens økosystemer. Men hvor meget og hvordan har vores forbrug egentlig ændret sig siden da?
Udviklingen i danskernes forbrug 1955-2023 (1)
Siden midten af det 20. århundrede er danskernes forbrug vokset. Tabellen nedenfor viser udviklingen fra 1955 til 2023 i forbruget af energi og udvalgte varer.
Læg især mærke til, hvordan antallet af biler og flyrejser er eksploderet. Hvor der i 1955 var omkring 21 danskere per personbil, er tallet i 2023 helt nede på to – og bilejerskabet vokser stadig. Tilsvarende var der i 1955 ganske få, som foretog flyrejser til udlandet – mindre end en udlandsrejse per 20 danskere. I 2023 var det næsten en udlandsrejse med fly per dansker. Dette tal ligger endda noget under rekorden i 2019, året før corona-pandemien, hvor der i gennemsnit blev foretaget mere end en udlandsrejse (1,18) per dansker. Alt tyder på, at antallet af flyrejser fortsætter med at vokse efter 2023.
Hvad angår boligarealet og kødforbruget, er disse også steget betydeligt siden 1955.
Af tallene i tabellen er det faktisk kun energiforbruget, som har udvist et markant fald i det nye årtusinde. Det skyldes primært en kombination af energibesparelser og stigende brug af vedvarende energi, som ikke har samme energitab som fossile brændstoffer. Årsagen til faldet skal derfor i høj grad findes på produktionssiden.
Uddybning af opgørelsesmetode og kilder til tabellen findes i Toke Haunstrups bog Nok - fra overflod til trivsel, hvorfra tabellen stammer.
Den vækst i forbruget, der er sket siden 1955, kan have noget at gøre med, at danskernes indkomstniveau er steget i samme periode. Mange undersøgelser viser en tydelig sammenhæng mellem indkomstniveau, stigende forbrug og stigende klimaaftryk.
Fx skriver CONCITO i rapporten Danmarks globale forbrugsudledninger ,at "...klimaaftrykket hænger tæt sammen med indkomstniveauet." Endvidere skriver CONCITO i samme rapport, at "Ifølge Jack & Ivanova(2021) findes de mest klimavenlige livsstile hos mennesker med lavindkomst, enlige med hjemmeboende børn eller flerpersoners husholdninger. Det skyldes hovedsageligt, at mennesker med lav indkomst ofte ikke forbruger så mange ting og sager som folk med høj indkomst, og ikke rejser lige så meget." (2)
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser tilsvarende, at blandt danskerne er den rigestes tiendedels klimaaftryk knap fire gange så stort som den fattigste tiendedels. Også denne analyse konkluderer, at "Klimaaftrykket og størrelsen på forbruget har en tæt sammenhæng" - og desuden at "Forskellen i klimaaftryk skyldes især forskellen i størrelsen af forbruget". (3)
Kilder og yderligere inspiration
(1) Toke Haunstrup, 2025: Nok - fra overflod til trivsel
(2) CONCITO, 2023: Danmarks globale forbrugsudledninger, s. 3, s. 27 og s.30
CONCITO henviser desuden i citatet til denne kilde: Jack & Ivanova, 2021: Small is beautiful? Stories of carbon footprints, socio-demographic trends and small households in Denmark, forskningsartikel udgivet i "Energy Research & Social Science", Volume 78, august 2021.
(3) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2025: Den rigeste tiendedelsklimaaftryk er knap fire gange så højt som den fattigstes