Handlekompetencer og deltagelse
Omstilling til bæredygtige forbrugsmønstre berører borgeres hverdagspraksisser meget direkte, og der er derfor behov for, at borgerne får en central rolle i omstillingen. Kommunen kan bidrage til dette ved at igangsætte tiltag, der opbygger handlekompetencer og fremmer deltagelse i handlefællesskaber.
- Bolig
- Forbrugsprodukter
- Fødevarer
- Mobilitet
Hvorfor?
En omstilling til bæredygtige forbrugsmønstre berører og involverer i høj grad borgerne, idet væsentlige forandringer i borgernes hverdagspraksisser er nødvendige. Derfor er et samspil med borgerne centralt, hvis man som kommune ønsker at fremme bæredygtige forbrugsmønstre.
Én del af samspillet med borgerne handler om at opbygge handlekompetencer og handlefællesskaber. At give borgerne viden og værktøjer, der sætter dem i stand til selv at handle – men også (og måske især) at hjælpe med at etablere fællesskaber, hvor borgerne kan handle sammen med andre, idet adfærdsændring sker hurtigere og kraftigere, hvis den sker i et socialt miljø. (1)
Idet tiltaget understøtter lokal klimahandling, kan tiltaget medvirke til at demonstrere og udbrede nye bæredygtige hverdagspraksisser. Og idet borgerne i den proces muligvis også bliver klogere på, hvordan strukturelle vilkår enten muliggør eller besværliggør bæredygtige hverdagspraksisser, kan tiltaget potentielt også medvirke til at opbygge demokratisk opbakning til strukturelle forandringer.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan opbygge handlekompetencer og understøtte handling i lokale fællesskaber via fx: (1)
- Klimahandledage, klimauger, klimafestivaler etc.
- Lokale klimaguider, som kan guide borgere ift. hvilke adfærdsændringer der batter og give input til, hvordan man kan lykkes
- Understøtte matchmaking mellem og organisering af borgere, der ønsker at engagere sig sammen med andre
- Dør-til-dør besøg, fx via en frivillig-ordning, hvor lokale klima-besøgsvenner over en kop kaffe snakker med andre borgere om, hvordan de evt. kan komme i gang med bæredygtigt forbrug
- Understøtte etablering af lokale reparationscafeer, delefællesskaber, grønne madklubber eller lignende handlefællesskaber med fokus på bæredygtigt forbrug
- Sparring til borgerinitiativer med fokus på bæredygtigt forbrug.
- Klima- eller bæredygtighedspuljer, som kan søges af borgere eller andre lokale aktører til ovenstående eller andre aktiviteter
Mange af ovenstående tiltag kan oplagt gennemføres i samarbejde med fx biblioteker, grønne organisationer, fremsynede virksomheder eller andre lokale aktører, der ønsker at understøtte omstillingen til bæredygtigt forbrug.
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 8
- Miljøfremmede stoffer: 8
- Ozonlag: 0
- Partikler: 8
- Forsuring af havet: 8
- Fosfor og kvælstof: 8
- Ferskvand: 8
- Skovdække: 8
- Biodiversitet: 8
Case
Kvashegn i Skanderborg og Odder kommuner
Havens grene og kviste gør stor gavn, hvis vi beholder dem der, hvor de er faldet ned. Det er udgangspunktet for RenoSyds arbejde med kvashegn siden 2022, hvor skoler, landsbyer og foreninger har hjulpet RenoSyd med at bygge kilometervis af kvashegn.
Et kvashegn består af to rækker af pæle – og imellem de to rækker lægger du grene, kviste og andet du klipper af i haven. Bliv ved med at fylde på år efter år. Kvaset falder cirka 30 cm om året. Har du ikke plads i din egen have, kan du som borger i RenoSyds område benytte ét af de 70 offentlige kvashegn i området.
RenoSyd indsamler og behandler affald for borgere og virksomheder i Skanderborg og Odder kommuner. Men ved at etablere kvashegn lokalt har RenoSyd sørget for, at haveaffaldet bruges lokalt, hvor det kan huse insekter, blive til kompost etc., frem for at det køres på genbrugspladsen, hvor maskiner skal tage sig af det.
Lokale kvashegn-initiativer aktiverer borgerne i et samspil med kommunen/affaldsselskabet, grønne organisationer og andre lokale aktører. Fællesskab omkring et kvashegn i et boligområde eller på en skole kan være med til at etablere et grønt fællesskab, som kan blive afsæt for flere grønne fælles handlinger inden for andre områder.
De fælles kvashegn har en vigtig funktion som et synligt opgør med en traditionel, menneske-centreret, opfattelse af natur og æstetik. Derfor er de velegnede – sammen med andre biodiversitetstiltag – til at skubbe til borgernes mindset og adfærd.
Det er afgørende for tiltagets effekt, at kvashegnene ikke kun ses som et mål i sig selv, men bruges som afsæt for dannelse/oplysning og opbygning af lokal samskabelse m.v. – og dermed afføder handling i andre dele af vores adfærd og forbrugsmønstre, som har større betydning for klima- og ressourceaftrykket end haveaffaldet.
Sammenhæng til andre tiltag
Opbygningen af handlekompetencer og lokale handlefællesskaber er et vigtigt element i at engagere borgerne i omstillingen til bæredygtigt forbrug.
Det er oplagt at bygge videre herpå med tiltag, som hjælper borgerdrevne initiativer med at sprede sig, fx ”Forstærk og udbred bæredygtige forbrugsmønstre”. Eller med andre tiltag som opbygger forandrings- og handlekompetencer hos borgerne, fx ”Nye fremtidsbilleder”, ”Øget bevidsthed om eget klimaaftryk” eller ”Grøn maddannelse”. Eller med tiltag, som lukker borgerne ind i det politiske maskinrum, hvor de kan få indflydelse på udviklingen af rammerne for deres hverdagspraksisser – fx ”Borgerinvolvering i beslutninger”, ”Pejlemærker for bæredygtigt forbrug”, ”Repræsentation af fremtidige generationer” eller ”Byudvikling inden for de planetære grænser”.
For at opnå mærkbar effekt på borgernes klima- og ressourceaftryk skal der imidlertid også gennemføres politiske beslutninger om strukturelle forandringer, som tilskynder til bæredygtige forbrugsmønstre - såsom ”Plantebaseret mad i kantiner og køkkener”, ”Parkeringsregulering” eller ”Begrænsning af reklamer” – for bare at nævne nogle få.
Forandringsindikatorer
- Hvor mange borgere deltager i de tiltag som kommunen (og/eller andre lokale aktører) igangsætter?
- Hvordan oplever borgerne tiltagene? Forandrer det deres syn på fremtiden eller deres egen rolle i den?
- Fører tiltagene til øget lokal samskabelse om fx plantebaseret kost, bæredygtig mobilitet, bæredygtige boformer eller bæredygtig anvendelse af forbrugsprodukter?
- Hvilken udvikling ses hos kommunens borgere i: Indkøb af kød og mejerivarer per borger; bilejerskab samt bil-km per borger; flyrejser per borger; bolig-m2 per borger; nykøb per borger?
Kilder og yderligere inspiration
(1)Teknologirådet (2021), notat til Region Hovedstaden: Oplæg til inddragelse omkring klimaadfærd
Kilder til casen om kvashegn: Renosyd.dk/kvashegn; Interview med RenoSyd; Center for Borgerdialog (2024): Samskabelse af naturbaserede affaldsløsninger - Hvad kan vi lære af RenoSyds kvashegnsprojekt?