Gå til hovedindhold
Bæredygtigt forbrug
Genbrugsmøbler i akvarel og blækstil

Fremme reparation, deling og genbrug

De ting vi køber har et stort klima- og ressourceaftryk, og derfor er der brug for, at vi reparerer, deler og genbruger mere, i stedet for at købe nyt. Kommunen kan både bidrage til en bedre infrastruktur for reparation, deling og bytte - og til at synliggøre de lokale muligheder. Derved kan kommunen medvirke til at skabe en social norm om reparation, deling og genbrug frem for nykøb.

  • Forbrugsprodukter

Hvorfor?

Hvis vi skal forbruge bæredygtigt, skal vi vænne os til at levetidsforlænge og cirkulere det der allerede er produceret – og købe meget lidt nyt. Reparation, deling og genbrug er dog ikke normen i dag, idet det er relativt billigt at købe nyt og ofte dyrt og/eller besværligt at reparere,(1) dele eller købe brugt. En del produkter er det heller ikke muligt at få repareret lokalt. (1) Desuden er det måske ikke alle borgere, der er kender til de lokale muligheder for reparation, deling og genbrug.

Der er derfor både brug for at synliggøre de eksisterende lokale muligheder - og at etablere en bedre infrastruktur for reparation, deling og genbrug, så tilgængeligheden øges.

Lokale tiltag for at gøre reparation, deling og genbrug tilgængeligt bidrager til at etablere og synliggøre et reelt alternativ til nykøb, samtidig med at de kan rykke de sociale normer i retning af levetidsforlængelse og cirkulering frem for nykøb. Dermed kan de måske også bidrage til at opbygge demokratisk fundament for tiltag, der begrænser tilgængeligheden til nykøb.

Hvad kan kommunen gøre?

Kommunen kan facilitere, at der på kommunale adresser, fx de kommunale institutioner, skoler, biblioteker og rådhuset/administrationen, etableres reparationsværksteder, byttehjørner, deleordninger og lignende. Fx kan kommunen stille lokaler til rådighed, (med)finansiere værktøj, reoler og kaffe, og medvirke til at promovere tilbuddene på egne platforme, i lokale medier og på sociale medier.

Kommunen kan eventuelt også facilitere, at enten frivillige eller lønnet arbejdskraft påtager sig at servicere ordningerne (reparation, vedligehold, bookingsystemer etc.), så brugerne oplever maksimal værdi af ordningerne.

Ligeledes kan kommunen samarbejde med store lokale arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner m.v. om, at der etableres tilsvarende faciliteter eller ordninger hos dem.

På den måde bliver det nemt for mange borgere og medarbejdere at aflevere ting til reparation, at aflevere eller tage ting fra byttehjørnerne, eller at sætte ting i dele-biblioteket eller låne derfra. Derved fjerner man den logistiske barriere der kan være, hvis man skal møde op på en bestemt adresse den sidste onsdag i måneden mellem 14 og 17, for at kunne benytte muligheden for reparation/dele/bytte.

Kommunen kan også samarbejde med lokale reparationserhverv såsom skomagere, skræddere, cykelmekanikere, renserier osv. om kampagner, events og synliggørelse af lokale reparationsmuligheder. De lokale reparationsbutikker kan fx tilbyde rabatter eller lægge hus til særlige arrangementer, mens kommunen kan fremhæve de lokale reparations-erhverv på egne platforme.  

I det hele taget kan kommunen hjælpe med at gøre borgerne opmærksomme på de lokale muligheder for reparation, deling og genbrug, fx ved at omtale og hylde lokale tiltag på egne platforme, eller via artikler i lokalavisen eller andre lokale kommunikationskanaler.

Formidlingen kan gøres nærværende med historier om lokale borgere der benytter de lokale muligheder for reparation, deling og bytte, og hvorfor de sætter pris på det. Dette kan både bidrage til, at flere borgere opdager de lokale muligheder, og at den sociale norm rykker sig i retning af levetidsforlængelse og cirkulering frem for nykøb.

Transformativt potentiale

Merværdi

  • Sundhed
  • Demokrati
  • Fællesskaber
  • Læring
  • Retfærdighed
  • Beskæftigelse

Bæredygtighedspotentiale

  • Klima: 8
  • Miljøfremmede stoffer: 8
  • Ozonlag: 0
  • Partikler: 4
  • Forsuring af havet: 8
  • Fosfor og kvælstof: 0
  • Ferskvand: 4
  • Skovdække: 4
  • Biodiversitet: 4

Case

Tøjbyttestationer på skoler i Odense og Esbjerg

Odense Renovation har udviklet en pakkeløsning til skoler, der ønsker at etablere en tøjbyttestation på skolen. Odense Renovation tilbyder skolerne en startpakke med tøjstativ, bøjler, plakat til byttestationen og infobrev til elever, forældre og lærere. Og på Odense Renovations genbrugslager i Zirkel er der mulighed for, at skolen kan hente møbler, kasser eller lignende til at bygge deres egne opbevaringsløsninger.

På en skole i Esbjerg er det eleverne i 5. klasse, der har ansvar for at holde orden i skolens gratis tøjbytte-butik. Det er også eleverne, der sorterer det indleverede brugte tøj og arrangerer det pænt i butikken.

Case

Repair cafeer som landdistriktsudvikling i Lejre

Lejre Kommune, Repair Cafe Danmark og konsulentvirksomheden Behave Green (tidl. Naboskab) har med støtte fra Bolig- og Planstyrelsens Liv & Land-pulje testet, hvordan repair cafeer kan etableres i mindre samfund og landdistrikter – og dermed bidrage til at styrke lokale fællesskaber.

I projektet blev der etableret repair cafeer i fem landsbyer i kommunen, og fra august til december 2021 blev der repareret godt 250 kilo tøj, mekanik og elektronik. På baggrund af projektet er der lavet en manual, som andre kommuner kan bruge til at komme i gang med grønne reparations-fællesskaber.

Case

Helsingør Kommune

I forbindelse med den nationale Klimahandledag i 2024 lavede Helsingør Kommune aftale med en række lokale reparations-butikker om at give rabat på reparationer den dag. I efteråret videreførtes konceptet til Helsingør Kommunes Klimauge, som er en tilbagevendende begivenhed hvert år.

Case

Frivillige hjælper med reparation på Ballerup Bibliotek

På Ballerup Bibliotek har man indrettet et lokale til at fungere som både træ-, cykel- og syværksted for byens borgere. Lokalet er indrettet i de det gamle posthus, som biblioteket har overtaget og omdannet til et lokalt samlingssted for aktiviteter skabt af, for og med borgere. Værkstedet er til fri afbenyttelse, men der er også frivillige til stede, der kan hjælpe, hvis man har brug for det. Det er etableret i samarbejde med organisationen Vedvarende Energi, og der er åbent hver onsdag eftermiddag.

Bibliotekets aktivitetsudvikler understøtter blandt andet værkstedet ved at hjælpe med at søge midler eller indgå aftaler med for eksempel lokale byggemarkeder om at kunne overtage restmaterialer. Landet over lægger mange biblioteker hus til reparationscafeer og grønne værksteder, hvor frivillige hjælper med at reparere og genbruge materialer.

7 trin i en lokal strategi for reparation, genbrug og deleøkonomi (2)

  1. Kortlægge og analysere lokale reparationsbehov, -muligheder og -erfaringer
  2. Forbedre lokale kommercielle reparationsmuligheder
  3. Forbedre reparationsmulighederne hos den lokale detailhandel
  4. Udvikle aktiviteter som det lokale affaldsselskab kan tilbyde sammen med andre lokale aktører
  5. Undersøge muligheder med en lokal pop-up repair café (reparationscafé)
  6. Undersøge muligheder ved socialøkonomiske virksomheder
  7. Udvikle deleøkonomiske initiativer, der kan øge ressourceeffektiviteten

Hver af de syv trin er uddybet i rapporten Udvikling af lokale strategier for cirkulær økonomi (se under Kilder og yderligere inspiration).

Sammenhæng til andre tiltag

Det er vigtigt at bemærke, at så længe nykøb i de fleste situationer er det nemmeste - og vi har råd til at købe nyt - er der ofte ikke en stærk motivation til at reparere, dele eller købe brugt. Så hvis reparation skal blive normen, er det nødvendigt med strukturelle ændringer, som gør reparation nemmere end nykøb - og/eller gør nykøb tilstrækkeligt dyrt til, at reparation opleves mere attraktivt.

Derfor får et tiltag som dette, der bidrager til at gøre reparation mere tilgængeligt, større effekt, hvis det kombineres med tiltag der gør nykøb mindre tilgængeligt - som fx "Kortere arbejdstid", "Forsøg med individuelt råderum for CO2/ressourceforbrug" eller "Interessevaretagelse for bedre nationale rammer for genbrug og reparation". Eller tiltag der fremmer mindre boliger, idet mindre plads også får os til at anskaffe os færre ting (3) - fx "Eksperimenter med små boliger", "Kvadratmeterloft i lokalplaner" eller "Bedre udnyttelse af de byggede kvadratmeter".

Forandringsindikatorer

  • Udvikling i antal lokaliteter for reparation, deling og genbrug? Og hvor mange borgere/medarbejdere har deres daglige gang på de lokaliteter?
  • Udvikling i antal brugere og antal genstande der repareres/byttes/deles?
  • Udvikling i antal kunder og omsætning hos de lokale reparations-erhverv?
  • Kundernes/brugernes segmentering, herunder om højindkomstsegmentet (der køber meget nyt) også er repræsenteret?
  • Survey blandt kunderne/brugerne: Erstatter reparationen/delingen/brugtkøbet et nykøb?
  • Survey blandt alle kommunens borgere: Hvilken udvikling i deres indstilling til at købe nyt; Opleves det som meningsfuldt at reparere/dele/genbruge, og i hvilket omfang erstatter det nykøb?
  • Nykøb per borger (fx tøj, elektronik, boliginteriør)

Kilder og yderligere inspiration

(1) Michael Søgaard Jørgensen, AAU (2021): Erfaringer hos borgere i Region Hovedstaden med reparation og genbrug af elektriske og elektroniske produkter, beklædning og møbler

(2) Michael Søgaard Jørgensen, AAU (2024): Udvikling af lokale strategier for cirkulær økonomi

(3) Plan22+ (2025): Klimaet og parcelhusets fremtid

Kilde til Odense-case: https://www.odenserenovation.dk/institutioner-og-skoler/bytte/

Kilde til Esbjerg-case: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/boern-i-esbjerg-elsker-genbrugs…

Kilder til Lejre-case: https://behavegreen.dk/cases/udbredelse-af-5-reparationscafeer-i-lejre-… og https://production.lejre.dk/media/gbhibynu/manual_repair_cafe_final.pdf

Kilde til case om Helsingør: Dialog med Gitte Larsen, Lena Christensen og Anna Westergaard, Helsingør Kommune – juni 2024

Kilde til case om Ballerup Bibliotek: https://bib.ballerup.dk/posthuset/faste-tilbud/det-gronne-vaerksted - samt dialog med Kristine Fjord Tolborg, Chora 2030 (november 2024).