Forstærk og udbred spirende bæredygtige normer
I enhver kommune findes der borgere, virksomheder og lokale fællesskaber, der har mere bæredygtige forbrugsmønstre end gennemsnittet. Kommunen kan bidrage til at udbrede disse nye sociale normer, så flere inspireres til lignende forandringer.
- Bolig
- Forbrugsprodukter
- Fødevarer
- Mobilitet
Hvorfor?
I enhver kommune findes der borgere, foreninger, virksomheder eller andre lokale aktører, der går foran med nye og mere bæredygtige hverdagspraksisser, eller som sætter rammer, der fremmer bæredygtigt forbrug. Det at understøtte og synliggøre de lokale foregangseksempler kan inspirere flere til bæredygtige hverdagspraksisser og hjælpe spirende nye normer med at vokse til større bevægelser.
Lokale bæredygtige praksisfællesskaber appellerer typisk bredere og til andre målgrupper end bæredygtige aktivister. Samtidig kan lokale, bæredygtige praksisfællesskaber virke som spydspidser, der understøtter bredere norm-, værdi- og kulturforandringer, der kan brede sig gennem sociale netværk.(1)
Går borgere fx sammen om at skabe en reparationscafé i lokalområdet, bliver det at reparere og forlænge tingenes levetid en fælles praksis, der samtidig skaber et lokalt mødested og mulighed for dialog om omstillingen.(1) Hvis der kan opnås synergi mellem de bæredygtige praksisser og værdi for den enkelte og i fællesskabet, er der større sandsynlighed for, at praksisserne varer ved og spreder sig.(2)
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan spille en vigtig rolle i at forstærke og sprede spirende grønne bevægelser, som allerede findes blandt kommunens borgere og lokale aktører.
Kommunen kan identificere de grønne foregangseksempler via fx lokale arrangementer om det kommunen gerne vil sætte fokus på (grønne transportvaner, grønne madvaner osv.) – det vil som regel tiltrække de lokale frontløbere, der kan blive forandringsagenter. Kommunen kan så hjælpe frontløberne med at organisere sig, med at tale deres ideer/initiativer op (fx via historier i lokalavisen og SoMe), medfinansiere aktiviteter osv. Kommunen kan også hylde de lokale borgere, virksomheder, organisationer eller foreninger, der går forrest, med en lokal bæredygtighedspris.
Ved at understøtte og synliggøre foregangseksemplerne kan kommunen understøtte samtaler hos borgerne om, hvad der kan kendetegne et godt måltid, en god ferie, en god bolig osv. Og agere som katalysator for grønne praksisfælleskaber og spredningen af nye sociale normer for, hvordan vi lever.
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 8
- Miljøfremmede stoffer: 8
- Ozonlag: 0
- Partikler: 8
- Forsuring af havet: 8
- Fosfor og kvælstof: 8
- Ferskvand: 8
- Skovdække: 8
- Biodiversitet: 8
Case
Frederikssund og Brøndby Kommuner
I mange kommuner har man gode erfaringer med denne rolle.
I Frederikssund Kommune følger man fx popcorn-metoden og er gode til at gribe hvad der dukker op af samarbejdsmuligheder med fx biblioteket, gymnasiet, bofællesskaber m.v.
I Brøndby Kommune har man gennem mange år arbejdet med at fremme grønne nabofællesskaber, og ud af dem er der blandt andet opstået lokale repair cafeer.
Case
Stop Tøjspild på Rudersdal Bibliotekerne
Med hjælp fra Rudersdal Bibliotekerne er tre lokale kvinder gået sammen om at mindske tøjspild ved at lære andre at lappe, genbruge og upcycle tekstiler og tøj. De mødes hver uge på biblioteket og har afholdt flere workshops på biblioteket, hvor de inviterer borgere til at lære om re-design og genbrug af tøj og tekstiler for at undgå tøjspild.
Den lille gruppe blev dannet, da biblioteket satte sig for at hjælpe borgere, som var interesserede i bæredygtighed, med at skabe aktiviteter sammen. Derfor afholdt biblioteket en række arrangementer om bæredygtighed og gik i dialog med deltagerne for at lære dem bedre at kende. Det gjorde det muligt for bibliotekets medarbejdere at matche borgere med samme interesser, og sådan fik de tre kvinder med interesse for tøj, design og tøjproduktion dannet gruppen Stop Tøjspild.
Case
Grønne aktiviteter på biblioteket i Åby
På Aarhus Bibliotekernes bibliotek i Åby er flere lokale fællesskaber gået sammen om at sætte grønne aktiviteter i værk. Sammen med Åby Biblioteks Venner og Grønne Nabofællesskaber Åbyhøj har biblioteket udviklet idéer under overskriften 'grøn omstilling og bæredygtighed' og det har blandt andet resulteret i, at biblioteket har:
- Etableret et frøbibliotek, hvor man kan dele blomster- og plantefrø med hinanden.
- Afholdt foredrag om bæredygtig økonomi.
- Arrangeret en månedlig repair-café, hvor medlemmer af Bibliotekets Venner hjælper borgerne i Åby med at reparere ødelagte ting og sager.
- Fået lavet kvashegn og et vildt bed i bibliotekshaven, hvor der både er insekthoteller og vildtvoksende planter.
Sammenhæng til andre tiltag
Tiltag som dette er gode til at rykke de sociale normer og kan også medvirke til, at der opbygges kompetencer til ny adfærd hos en del af kommunens borgere og andre lokale aktører.
Samtidig kan de medvirke til at opbygge demokratisk opbakning til strukturelle tiltag, der kan understøtte adfærdsændringerne. De strukturelle ændringer er afgørende for at gøre den bæredygtige adfærd til den nemmeste og mest attraktive adfærd.
Strukturelle tiltag kan fx være "Plantebaserede fødevarer i (offentlige) kantiner og køkkener", "Samarbejder med detailhandlen om plantebaserede fødevarer", "Lavere parkeringsnorm", "Byfortætning", "loft for m2-antal" eller "Kortere arbejdstid".
Forandringsindikatorer:
- Hvor mange lokale foregangseksempler for bæredygtige forbrugsmønstre for hhv. mobilitet, fødevarer, bolig og forbrugsprodukter, kan kommunen finde frem til? Og hvor mange borgere deltager i dem?
- Hvor mange positive omtaler kan kommunen give dem, og hvor mange borgere når historierne ud til?
- Hvor mange flere borgere, foreninger osv. tilslutter sig de grønne frontløbere?
- Hvilken udvikling ses hos kommunens borgere i: Indkøb af kød og mejerivarer per borger; bilejerskab samt bil-km per borger; flyrejser per borger; bolig-m2 per borger; nykøb per borger?
Kilder og yderligere inspiration
(1) DeltagerDanmark, CONCITO (2022): Omstilling på vippen – En hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling
(2) The Cambridge Sustainability Commission on Scaling Behaviour Change: Changing Our Ways? – Behaviour Change and the Climate Crisis
Kilde til case om Frederikssund og Brøndby Kommuner: Interview med Dan Holt Højgaard, Teknologirådet.
Kilde til cases om Rudersdal Bibliotekerne og biblioteket i Åby: Kristine Fjord Tolborg, Chora 2030.