Borgerinvolvering i beslutningsprocesser
Omstilling til bæredygtige forbrugsmønstre berører borgeres hverdagspraksisser meget direkte, og der er derfor behov for, at borgerne får en central rolle i omstillingen. Kommunen kan bidrage til dette ved at igangsætte tiltag, der inviterer borgerne med ind i de kommunale beslutningsprocesser.
- Bolig
- Forbrugsprodukter
- Fødevarer
- Mobilitet
Hvorfor?
En omstilling til bæredygtige forbrugsmønstre berører og involverer i høj grad borgerne, idet væsentlige forandringer i borgernes hverdagspraksisser er nødvendige. Derfor er et samspil med borgerne helt centralt, hvis man som kommune ønsker at fremme bæredygtige forbrugsmønstre.
Samspillet med borgerne handler blandt andet om at involvere borgerne i beslutningsprocesser – dvs. at invitere borgerne med ind i de rum, hvor kommunal politik udvikles og hvor der træffes beslutninger om de rammer og regler, der lokalt er med til at forme borgernes forbrugsmønstre og hverdagspraksisser.(1)
Idet tiltaget involverer borgerne i konkrete beslutningsprocesser, kan tiltaget medvirke til, at de strukturelle ændringer og tiltag der gennemføres af kommunen, får større demokratisk legitimitet.(2)
Desuden viser den internationale forskning i klimaborgerting og -borgersamlinger, at når man gennemfører forpligtende borgerinddragelsesprocesser, hvor borgere præsenteres for ny viden og får mulighed for refleksion sammen med andre borgere, så får borgerne en større erkendelse af problemernes tyngde og omfang. Og af samme grund fører processerne som regel til relativt ambitiøse anbefalinger til det politiske system.(2)
Dette var også hvad man så i projektet Borgersamling Bæredygtigt Forbrug, som blev gennemført af to regioner og tre kommuner i 2022-2023 (se case nedenfor). Her efterspurgte borgerne i deres anbefalinger langt mere politisk regulering af borgernes forbrugsmønstre.(3)
Så hvis kommunen gennemfører forpligtende og vidensopbyggende borgerinvolveringsprocesser a la klimaborgerting, vil det formentlig bidrage til politiske beslutninger, der fremmer adfærdsændringer på undgå- og skift-niveau.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan involvere borgere i lokale beslutningsprocesser via fx: (1)
- Borgerhøringer, hvor borgere brainstormer ideer til løsninger på konkrete udfordringer og efterfølgende prioriterer deres ideer
- Borgerbudgetter, hvor borgere foreslår projekter, som andre borgere så kan stemme på, hvorved der sker en prioritering af projektideerne. De projekter der prioriteres højst, kan gennemføres med tilskud fra kommunen.
- Borgertopmøder, der kan betegnes som en slags velinformeret spørgeundersøgelse, hvor et stort antal borgere mødes og besvarer en række foruddefinerede spørgsmål på baggrund af korte oplæg og korte gruppedrøftelser.
- Borgerting og borgersamlinger, hvor et antal borgere udvælges så de afspejler befolkningens interesser, klædes på med viden om den tematik de skal drøfte, og formulerer anbefalinger til kommunen.
- Scenarieværksteder, hvor borgere involveres i at formulere forskellige scenarier for handling.
En del af ovenstående kan oplagt gennemføres i samarbejde med fx biblioteker, grønne organisationer, fremsynede virksomheder eller andre lokale aktører, der ønsker at understøtte omstillingen til bæredygtigt forbrug. Virksomheder eller andre organisationer kan også invitere borgere med ind i deres egne beslutningsprocesser med de samme greb.
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 8
- Miljøfremmede stoffer: 8
- Ozonlag: 0
- Partikler: 8
- Forsuring af havet: 8
- Fosfor og kvælstof: 8
- Ferskvand: 8
- Skovdække: 8
- Biodiversitet: 8
Case
Klimaborgersamling i Greve Kommune
Da Greve byråd besluttede, at kommunen skulle udarbejde en ambitiøs klimaplan, krævede det, at både politikere, embedsværk og borgere smøgede ærmerne op. Det var en dagsorden, der havde været lagt på hylden i nogle år, og den demokratiske samtale skulle startes.
Derfor inviterede byrådet alle borgere over 16 år til at deltage i en borgersamling. Og i 2022 afholdt Greve Kommune en klimaborgersamling, som siden satte et stort aftryk på klimaplanen.
Klimaborgersamlingen bestod af 36 borgere fra Greve Kommune. Borgerne blev repræsentativt udvalgt blandt alle, der boede i kommunen og som havde tilmeldt sig lodtrækningen.
Klimaborgersamlingen forløb over to weekender og fire hverdagsaftener fra januar til april 2022, og hver enkelt samling bestod af faglige oplæg og faciliterede drøftelser. Undervejs fik deltagerne oplæg fra eksperter, input fra andre borgere og interessenter, og de fik desuden udleveret en materialesamling med information om klimadagsordenen og kommunens klimaarbejde. Og slutteligt afleverede Klimaborgersamlingen sine anbefalinger til byrådet.
Der er også blevet afholdt borgersamlinger om klima og bæredygtighed i andre kommuner rundt omkring i landet – bl.a. Rudersdal, København, Aarhus, Frederiksberg, Vejle, Odense og Gentofte.
Case
Mini-borgersamling i Aarhus Kommune
Da en borgersamling er en forholdsvis ressourcekrævende proces, har Aarhus kommune forsøgt sig med en ”light” version af en borgersamling.
Mini-borgersamlingen involverede 24 aarhusianere (udvalgt på baggrund af lodtrækning der sikrede socioøkonomisk spredning), som skulle komme med anbefalinger til, hvordan kommunen kan kan halvere CO2-udledningen fra transportområdet frem mod 2030.
Mini-borgersamlingen forløb over fire dialogmøder i januar til marts 2021, hver af 4-6 timers varighed. I møderne blev borgerne præsenteret for ekspertviden og interessentinput, og herefter formulerede borgerne deres anbefalinger til kommunen.
Miniborgersamlingen blev organiseret af Aarhus Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning i samarbejde med flere lokale aktører, herunder en uafhængig civilsamfundsorganisation og Aarhus Bibliotekerne.
Case
Borgersamling Bæredygtigt Forbrug
I foråret 2022 modtog 40.000 danskere fra Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Frederiksberg Kommune, Rudersdal Kommune og Vejle Kommune en invitation i e-boks til at deltage i Borgersamling Bæredygtigt Forbrug. Borgersamlingens opgave var at formulere anbefalinger for en fremtid med bæredygtigt forbrug til politikerne i de to regioner og de tre kommuner.
Borgersamlingen blev sammensat ud fra socio-økonomiske parametre, så den var repræsentativ for befolkningen, og i foråret 2023 afleverede de 44 borgere deres vision og anbefalinger til politikerne.
I borgernes fælles fremtidsvision står blandt andet: "Fremtiden skal bære præg af modige, gennemgribende politiske beslutninger, der markant ændrer, hvordan vi forbruger – fra overforbrug til bæredygtigt forbrug. Det gode liv bliver et liv med mere natur og ro, fællesskaber og bedre sundhed for krop og sjæl – et liv i mere balance."
Og om politikernes rolle i at realisere denne fremtid skriver borgerne blandt andet: "politikernes rolle er at være ansvarlige og sætte rammerne, hvor dette kræves. Det indebærer blandt andet, at man tør træffe upopulære beslutninger, som ikke alle nødvendigvis vil bifalde. Vi er klart af den opfattelse, at politisk styring og regulering er nødvendig. Vi er også enige om, at vi som borgere er mere villige til at acceptere påbud og afgifter, end politikerne tror."
Efterfølgende har de to regioner og de tre kommuner gennemført fem pilotprojekter affødt af borgersamlingens anbefalinger.
Du kan finde borgersamlingens anbefalinger her og læse om de fem pilotprojekter her. Borgersamlingen blev gennemført som led i projektet Circular Economy Beyond Waste.
Sammenhæng til andre tiltag
Måske kan der i borgerinvolveringsprocesserne indtænkes greb, der fx klæder borgere på til at forestille sig fremtider der ikke nødvendigvis ligner nutiden (se fx tiltaget ”Nye fremtidsbilleder”), eller greb der giver fremtidige generationer en stemme i processen (se fx tiltaget ”Repræsentation af fremtidige generationer” ).
For at opnå mærkbar effekt på borgernes klima- og ressourceaftryk skal involveringsprocesserne naturligvis følges op med konkrete handlinger, der ligger i tråd med borgernes visioner og ønsker. Eftersom strukturelle vilkår har stor betydning for borgernes hverdagspraksisser, er det en fordel, hvis nogle af handlingerne fører til strukturelle forandringer.
Forandringsindikatorer
- Hvor mange borgere deltager i de tiltag som kommunen (og/eller andre lokale aktører) igangsætter?
- Hvordan oplever borgerne tiltagene? Forandrer det deres syn på fremtiden eller deres egen rolle i den?
- Fører tiltagene til øget demokratisk engagement i og opbakning om de tiltag, som kommunen igangsætter vedrørende bæredygtigt forbrug?
- Hvilken udvikling ses hos kommunens borgere i: Indkøb af kød og mejerivarer per borger; bilejerskab samt bil-km per borger; flyrejser per borger; bolig-m2 per borger; nykøb per borger?
Kilder og yderligere inspiration
(1)Teknologirådet (2021), notat til Region Hovedstaden: Oplæg til inddragelse omkring klimaadfærd
(2) Klima- og Omstillingsrådet (2020): Klima, borgerting og demokrati: Hvad siger forskningen?
(3) Borgersamling Bæredygtigt Forbrug (2023): Anbefalinger
Kilder til Greve-casen: https://greve.dk/klima/klimaplanen/klimaborgersamlingen
Kilder til Aarhus-casen: https://www.sammenomaarhus.dk/mobilitet
Kilder til case om Borgersamling Bæredygtigt Forbrug: Borgersamling Bæredygtigt Forbrug (2023): Anbefalinger og https://borgerforum.regionh.dk/da-DK/folders/borgersamling-baeredygtigt-forbrug