Bæredygtigt forbrug som tværgående mål i kommunens arbejde
Det at sætte mål og succeskriterier for bæredygtigt forbrug på tværs af alle de kommunale forvaltninger kan medvirke til at forankre arbejdet med bæredygtigt forbrug bredt hos alle medarbejdere og ledere. I arbejdet med bæredygtigt forbrug er der oplagte synergier og uudnyttede potentialer på tværs af mange kommunale politikområder.
- Bolig
- Forbrugsprodukter
- Fødevarer
- Mobilitet
Hvorfor?
De mål og succeskriterier der sættes både på medarbejderniveau og for de enkelte afdelinger, praksisser osv. er afgørende for, hvilke elementer der får fokus i den daglige opgaveløsning. Så hvis bæredygtigt forbrug blev et tværgående mål og blev udmøntet i en række konkrete succeskriterier for alle kommunens ledere og medarbejdere, ville det bidrage til et øget fokus på dette perspektiv i hverdagen.
Dette fælles fokus kan øge kommunens grønne impact markant, fordi der så er mange flere hænder, der bidrager til at løfte opgaven. Det bidrager desuden til at etablere en social norm om, at bæredygtigt forbrug er en fælles opgave, der kræver alles medvirken. Og fører til en vis klimadannelse i organisationen, fordi alle bliver trænet i at forholde sig til forbrugsaspektet i deres opgaver.
Forankring af bæredygtighedsopgaven på tværs af kommunens forvaltninger og politiske udvalg er en fordel særligt i arbejdet med borgernes forbrugsmønstre, idet mange af kommunens forvaltninger har direkte kontakt med borgerne i forskellige livssituationer og dermed kan spille en vigtig rolle i at nå ud til borgerne med inspiration, viden og vejledning. Samtidig ligger der også et stort grønt potentiale i kommunens myndighedsopgaver, såvel som i omstillingen af kommunens egen drift, og disse opgaver spænder også over flere forvaltninger.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan bruge forskellige greb til at sikre, at et tværgående mål om bæredygtigt forbrug faktisk fører til forandringer i de interne praksisser.
Det kan være håndfaste greb som fx at sætte relevante KPI'er ('Key Performance Indicators') for konkrete afdelinger - fx mål for længere levetid for kommunens it-udstyr, eller mål om faldende indkøb af kød og mejeriprodukter til kommunens daginstitutioner. Målene kan evt. bruges som en del af grundlaget i lønforhandlinger.
Det kan også være hensigtsmæssigt at gøre kommunens CO2-budget bindende på lige fod med det økonomiske budget for at sikre, at klimaindsatsen ikke tilsidesættes for andre hensyn, og for at sikre, at der løbende tilføres tilstrækkelige ressourcer til, at man kan nå sine klimamål.
Kommunen kan også arbejde med blødere og mere procesbetonede greb som at lægge bæredygtigt forbrug ind som et fast punkt i MUS- og LUS-samtaler eller mødesager. Derved signaleres en ledelsesmæssig prioritering af området, som smitter af på opgaverne. Og samtidig skaber det anledninger og rum til at udvikle gode ideer til, hvordan hver enkelt medarbejder/opgave kan bidrage (mere) til det tværgående mål om bæredygtigt forbrug.
De procesbetonede greb kan understøtte de mere håndfaste mål, succeskriterier og KPI'er, så forandringen både trækkes af konkrete mål og hjælpes på vej af den kreative proces.
Sammenhæng til andre tiltag
Arbejdet med indlejring af bæredygtigt forbrug i kommunens arbejdsgange og rammer kan med fordel kombineres med et uddannelsesforløb for alle ledere og medarbejdere, som klæder dem på til at understøtte bæredygtigt forbrug via deres arbejde. Og/eller en intern task force, der assisterer alle medarbejdere, ledere og teams i, hvordan de konkret kan løse deres opgaver med størst mulig grøn impact på forbruget.
Dette kunne fx handle om, hvor tungt borgernes klimaaftryk vejer i kommunens geografiske klimaaftryk, hvad der skal ændre sig i borgernes livsstile for at de kan blive bæredygtige, og hvordan kommunen kan bidrage til dette via de forskellige kommunale forvaltningers kerneopgaver og kontakt med borgerne.
Transformativt potentiale
Merværdi
- Sundhed
- Demokrati
- Fællesskaber
- Læring
- Retfærdighed
- Beskæftigelse
Bæredygtighedspotentiale
- Klima: 8
- Miljøfremmede stoffer: 8
- Ozonlag: 0
- Partikler: 8
- Forsuring af havet: 8
- Fosfor og kvælstof: 8
- Ferskvand: 8
- Skovdække: 8
- Biodiversitet: 8
Case
Middelfart, Svendborg og Aalborg Kommuner
I Middelfart Kommune arbejder man, som led i den kommunale klimaplan, med at indlejre grøn omstilling som en fælles opgave for alle kommunens ledere og medarbejdere.
Man har indført det som et obligatorisk punkt i alle MUS, LUS og GRUS (gruppeudviklingssamtaler) at tale om spørgsmålet: ”Hvordan kan du i dit arbejde understøtte den grønne omstilling?”
Man har desuden gjort klima-/miljøeffekt til et fast punkt i alle sagsfremstillinger, sådan at enhver sag der lægges op til politikerne, skal indeholde en vurdering af forslagets indvirkning på klima og miljø.
I budgetprocessen laves der en rød/gul/grøn vurdering af alle budgetforslag, som viser, hvilke budgetforslag der øger eller mindsker CO2-udledningerne i kommunen. Man overvejer desuden, om det kommunale CO2-budget kan kobles direkte til det økonomiske budget – sådan at hvis man ikke har nået CO2-målet et givent år, skal der justeres med initiativer i kommunens økonomiske budget, der korrigerer for det – enten ved at fjerne budgetforslag der øger CO2-udledningen (fx en ny vej) og/eller ved at tilføje tiltag, der reducerer CO2-udledningen.
Svendborg Kommune bruger også en model med rød-gul-grøn vurdering af kommunens budgetforslag. Aalborg Kommune har arbejdet med en kategorisering fra 1 til 3 vedrørende klimaaftrykket fra kommunens anlægsprojekter.
Forandringsindikatorer:
- Hvor mange og hvilke nye grønne initiativer vokser ud af MUS, LUS og GRUS? Kan nogle af dem understøtte transformative forandringer i borgernes forbrugsmønstre?
- Har det ændret kommunens arbejde med områder der påvirker borgernes forbrug, at man skal vurdere klimaeffekt i mødesagerne?
- Hvilken betydning får rød-gul-grøn vurderingen i budgetforhandlingerne for tiltag der påvirker borgernes forbrug?
- Hvilken udvikling ses hos kommunens borgere i: Indkøb af kød og mejerivarer per borger; bilejerskab samt bil-km per borger; flyrejser per borger; bolig-m2 per borger; nykøb per borger?
Kilder og yderligere inspiration
Kilder til casen om Middelfart, Svendborg og Aalborg kommuner: Interview med Morten Westergaard, Klimachef i Middelfart Kommune, juni 2024 og https://www.kl.dk/klima-og-erhverv/klima/kommunernes-klimahandlingsudvalg/klima-i-den-kommunale-budgetlaegning-og-klimaaftryk-fra-forbrug#overblik-over-kommunernes-tilgange-og-metoder-til-at-forankre-klima-i-budgetlaegningen-4a